Anne Heeager

Kommuner som interessevaretagere. Et studie af danske kommuners brug af alliance i den regionale interessevaretagelse

Med kommunalreformen af 2007 har samspillet imellem kommuner henholdsvis kommuner og regioner fået stadig større betydning for opgaveløsningen i den offentlige sektor. Det gælder blandt andet på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, erhvervsområdet og området for kollektiv trafik. Set med kommunale briller er situationen på disse områder den, at den enkelte kommunes opgaver og mulighederne for at varetage disse opgaver i betydelig grad påvirkes af, hvordan andre kommuner og regioner agerer. Den enkelte kommune vil derfor have væsentlige interesser i disse aktørers adfærd.

Individuelle kommuners interessevaretagelse i forhold til andre kommuner og regionen er på trods af dets empiriske relevans et underbelyst felt i litteraturen om kommunale forhold. Formålet med denne afhandling er på den baggrund at analysere, hvordan individuelle danske kommuner varetager interesser i forhold til andre kommuner og regionen, herunder at undersøge hvad der betinger variation i deres strategier for interessevaretagelse. 

Empirisk baserer afhandlingen sig på en bredt anlagt kvantitativ analyse af kommuners interessevaretagelsesstrategier på sundhedsområdet og det specialiserede socialområde, som omfatter samtlige kommuner. Hertil kommer en supplerende kvalitativ undersøgelse, der fokuserer på udvalgte kommuner i Region Midtjylland. Afhandlingen viser, at den enkelte kommune i betydelig grad forsøger at bruge alliancer med ligesindede som middel til at skabe gennemslagskraft for egne interesser. 

Udgivet maj 2012

Download


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 28.06.2013

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.