Johannes Engers Gregersen

Politik og økonomi på det eksterne kvasimarked

Ved strukturreformen blev en ny organisationsform introduceret i den danske offentlige sektor i form af et eksternt kvasimarked på det specialiserede socialområde. Her skal kommunerne købe ydelser og pladser til deres borgere med handicap, sindslidelser mv. ved egne leverandører samt fra andre kommuner, regionerne og private leverandører. I et NPM-perspektiv skulle denne markedsmodel øge effektiviteten – en forventning, der i de første år efter reformen dog ikke synes indfriet med markant stigende udgifter.

Afhandlingen diskuterer det eksterne kvasimarked i en principal-agent teoretisk ramme, der suppleres med en bredere rationel forståelse af politiske aktørers motiver. Afhandlingen argumenterer for, at politikere har to sæt roller, nemlig som politisk motiverede driftsherreprincipaler og som økonomisk orienterede køberprincipaler. Det eksterne kvasimarked indebærer en adskillelse af de to roller og tillader derfor driftsherreprincipalerne at tilgodese egne politiske interesser for eksterne køberprincipalers regning. Dette indebærer blandt andet en svagere økonomisk styring af agenter, hvorfor den mellemkommunale handel altså betyder en styringsmæssig problematisk adskillelse af politisk og økonomisk ansvar, der leder til højere udgifter. 

Dette argument testes empirisk gennem statistiske analyser af takstdata for døgntilbud til voksne med handicap i årene 2009-2011, der bliver fulgt af mere intensive casestudier af tre kommuner og seks døgntilbud. Disse analyser viser overordnet, at handlen på tværs af kommunegrænser svækker driftsherrernes tilskyndelser til at arbejde for effektiv drift på området.

Udgivet januar 2013.

Download pdf


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.