Lasse Nielsen

Kapabiliteter, sundhed og retfærdighed

Denne afhandling omhandler fordelingsretfærdighed, hvad angår fordeling af sundhed. Dens konkluderende påstand er, at kapabilitetsteorien (oprindeligt udviklet og forsvaret af Amartya Sen) står som den mest lovende standard for fordeling af sundhed og sundhedsydelser. Denne konklusion baserer sig på den opfattelse, at retfærdighedskrav opstår i relation til personers ret til centrale menneskelige kapabiliteter, hvor kapabiliteter defineres som den effektive frihed til værdifulde funktioner. Afhandlingens centrale videnskabelige bidrag er trefoldigt: (i) den uddyber, udvikler og forsvarer kapabilitetsteorien som tilgang til spørgsmålet om fordelingsretfærdighed, hvad angår sundhed; (ii) den kritiserer konkurrerende retfærdighedsteorier ved at vise, hvordan de medfører uhensigtsmæssige resultater og kontraintuitive implikationer; og (iii) den diskuterer aktuelle sundhedspolitiske eksempler med henblik på at påvise, hvordan kapabilitetsteorien finder realpolitisk anvendelighed og har plausible implikationer.

Hent pdf


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.11.2013

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.