Årgang 50, nr. 2 | Lovens grænser

Frej Klem Thomsen | Vaccineskepsis, forældreautonomi og ytringsfrihed

Denne artikel skitserer en alvorlig udfordring for folkesundheden: utilstrækkelig vaccinationsdækning på grund af vaccineskepsis. Den argumenterer for, at liberale stater kan tillade sig og bør indføre juridiske begrænsninger for at løse problemet. Den præsenterer først et argument for at gøre det til et krav, at børn følger det anbefalede vaccinationsprogram for at kunne indskrives i skoler og institutioner, begrundet ved at denne politik med stor sandsynlighed vil øge vaccinationsdækningen og derved forhindre, at børn lider skade. Artiklen undersøger de to mest indlysende indvendinger mod dette argument – at en sådan politik vil være urimeligt paternalistisk, og at den på problematisk vis vil gribe ind i forældres ret til at bestemme over deres børn – og konkluderer, at indvendingerne ikke er overbevisende. Artiklen præsenterer dernæst et ækvivalensargument for, at vaccineskeptisk misinformation ikke bør beskyttes af ytringsfriheden, eftersom den gør skade på samme måde som konventionelt forbudte former for ytringer. Den undersøger fem potentielt moralsk relevante forskelle mellem vaccineskeptisk misinformation og sammenlignelige former for konventionelt forbudte ytringer og argumenterer for, at ingen af dem udgør en egentlig relevant forskel. Artiklen konkluderer, at såfremt der ikke dukker overbevisende indvendinger op, så er begge restriktioner både tilladelige og ønskelige. 

Hent pdf

Didde Boisen Andersen | Selvskadens moralske anatomi

Når en person skærer i, brænder eller slår sig selv, synes vi intuitivt at reagere med bekymring og en holdning om, at dette er en adfærd, som vi bør gribe ind over for. Men er det egentlig det? Selvskade kan for mange ses som den mindst smertefulde og mest hensigtsmæssige mestringsstrategi til at håndtere deres egen situation, og det kan derfor være velfærdsnedsættende at forhindre disse personer i at skade sig selv. Derfor bør vi revidere vores intuitive reaktion overfor fænomenet, da skaden isoleret set ikke synes at retfærdiggøre denne intuition. Der synes potentielt at være noget iboende forkert i at skade sig selv, men alt taget i betragtning er dette ikke nok til at begrunde et indgreb i adfærden. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke skal negligere, at personer, der skader sig selv, kan have brug for hjælp. Hjælpen bør dog ikke bestå i at bekæmpe selve den selvskadende adfærd men i at fokusere på det underliggende problem.

Hent pdf 

Søren Flinch Midtgaard og Andreas Albertsen | I hvilket omfang må staten puffe os til at donere vores organer?

Organtransplantation redder liv og forøger livskvalitet. Der er imidlertid alt for få organer til rådighed. Der er for få donorer. Hvad kan vi gøre for at få flere donorer? Et nyere løsningsforslag er at nudge eller ”puffe” folk til at træffe en beslutning. En vigtig fordel ved puffepolitikker er, at den ønskede adfærdsændring frembringes uden anvendelse af tvang. Imidlertid er politikkerne ikke uproblematiske. Selvom de ikke begrænser vores valgfrihed, kan de hævdes at krænke vores selvbestemmelsesret. De rejser altså et klassisk dilemma mellem et hensyn til borgernes velfærd (i dette tilfælde folk på venteliste til en organdonation) og borgernes selvbestemmelsesret (i dette tilfælde til selv at bestemme, hvad der skal ske med deres organer efter deres død). En politik, hvor borgerne som udgangspunkt står som organdonorer, kan dog retfærdiggøres. Den vil alt andet lige fremme udbuddet af organer væsentligt, og i lyset heraf er dens delvise krænkelse af folks ret til selvbestemmelse en acceptabel omkostning.

Hent pdf 

Jens Damgaard Thaysen | Lovens grænser, den sociale skævhed i valgdeltagelsen, og retfærdiggørelsen af stemmepligt

Da valgdeltagelsen er uforholdsmæssigt lav blandt dårligt stillede borgere, vil indførelsen af en retslig forpligtigelse til at stemme føre til en større stigning i valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere end blandt velstillede borgere. Derfor øger stemmepligt dårligt stillede borgeres politiske indflydelse. De to mest prominente argumenter for stemmepligt tager begge afsæt i denne velbegrundede empiriske påstand. Ifølge disse argumenter er stemmepligt retfærdiggjort på grund af de gode konsekvenser af at øge de dårligt stilledes politiske indflydelse. Det er imidlertid ikke muligt at retfærdiggøre at påbyde velstillede borgere at stemme med henvisning til, at det er ønskværdigt at hæve valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere. Derfor slår begge argumenter fejl.

Hent pdf 

Jørn Sønderholm | Burde meningsmålinger være ulovlige?

Denne artikel handler om meningsmålinger. Mere specifikt behandler den spørgsmålet om, hvorvidt det bør være ulovligt at offentliggøre resultaterne af meningsmålinger. Spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse af meningsmålingsresultater bør være ulovligt, er af teoretisk interesse, men det er også af praktisk interesse, fordi et stort antal lande har gennemført love, som gør det ulovligt at offentliggøre meningsmålingsresultater. Denne artikel konkluderer, at der ikke bør være nogen juridiske restriktioner på offentliggørelse af meningsmålingsresultater. Offentliggørelse af sådanne resultater bør være lovligt på et hvilket som helst tidspunkt. I artiklens andet afsnit fremføres et argument for, at udgangspunktet i debatten om, hvorvidt det skal være lovligt at offentliggøre resultaterne af meningsmålinger bør være, at dette skal være lovligt. Der argumenteres for, i) at dette argument er overbevisende. Der kan dog være mindst ét stærkere argument for den opfattelse, at offentliggørelse af meningsmålingsresultater bør være ulovligt. I tredje afsnit argumenteres der for, ii) at der ikke eksisterer et sådant argument. Forudsat at argumenterne for i) og ii) er overbevisende, vil et meget plausibelt argument til fordel for denne artikels konklusion være etableret.

Hent pdf

Artikel uden for tema

Asbjørn Sonne Nørgaard, Lotte Bøgh Andersen og Stefan Boye | Hvem tager teten i de stående udvalg i danske kommuner? Betydningen af personlighed og position for ledelsesadfærd

Politikerne bliver fra flere sider opfordret til at udøve ledelse og sætte retning for forvaltningen, og i de danske kommuner kan udvalgsmedlemmerne spille en betydelig ledelsesmæssig rolle som ansvarlige for den umiddelbare forvaltning. Men alle udvalgsmedlemmer udøver formentligt ikke ledelse i samme omfang. Såvel rollen som formand som medlemmernes personlighed kan have betydning. Det ved vi fra personlighedspsykologien og ledelseslitteraturen. I en undersøgelse af centrale aspekter af kommunalpolitikeres ledelsesadfærd i de stående udvalg i danske kommuner viser vi, at formandsrollen i udvalget er vigtig, men at personlighedstrækkene er mere afgørende for politikernes tilbøjelighed til at udøve transformations- og transaktionsledelse over for de kommunale forvaltninger. På den måde minder kommunalpolitikere om ledere i såvel den offentlige som den private sektor.

Hent pdf

Anmeldelser

Daniel Ziblatt, Conservative Parties and the Birth of Democracy, Cambridge University Press, 2017 (anmeldt af David Andersen)

Henrik Larsen, Teorier om dansk udenrigspolitik efter den kolde krigs afslutning, Hans Reitzels Forlag, 2017 (anmeldt af Rasmus Brun Pedersen) 

Hent pdf


Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.