Årgang 42, nr. 3 | Medier og politik i Danmark

Selv om medierne i dag udgør en politisk institution, uden hvilken et moderne demokratis øvrige politiske aktører ikke ville kunne fungere; og selv om der i den offentlige diskussion er stor opmærksomhed omkring mediernes eventuelle påvirkning af politik, så er medierne generelt blevet behandlet stedmoderligt i statskundskaben - den videnskabelige disciplin, der fokuserer på politik. Det er ved at ændre sig. Temanummeret beskæftiger sig med forholdet medier og politik i Danmark/Norden, det fokuserer på mediernes produktionsbetingelser og -processer (f.eks. opfattelser af journalistroller blandt journalister og politikere i komparativt perspektiv), på medieindhold (eksempelvis balance og fairness i den politiske journalistik) og på mediers effekter på den politiske dagsorden og på modtagernes holdninger og adfærd.

Hent hele nummeret

Erik Albæk og Claes H. de Vreese | Forskning i politisk kommunikation: Et overblik

Politisk kommunikation har været genstand for refleksion lige så længe, der har eksisteret politik. Systematisk forskning i politisk kommunikation er imidlertid af nyere dato. Artiklen fastlægger, hvad der skal forstås ved politisk kommunikation, gennemgår forskningen i politisk kommunikation og dennes institutionalisering – internationalt og i dansk sammenhæng – og diskuterer de centrale spørgsmål, der gøres til genstand for analyse i politisk kommunikationsvidenskab.

Hent pdf

Arjen van Dalen og Morten Skovsgaard | Korrespondent bag ’Borgens’ beskyttende mure: Den danske politiske journalist og kommercialiseringen

Det stigende kommercielle pres på mediemarkedet i både Danmark og udlandet har ført til bekymringer om journalistikkens demokratiske rolle. I diskussionerne om, hvordan nedskæringer i budgettet og stigende konkurrence påvirker journalisternes arbejde, bliver forskellen mellem politiske journalister og andre journalister generelt ignoreret. Mens politiske journalister, som arbejder på Christiansborg, udfylder en top-down funktion ved at rapportere fra de politiske institutioner til borgerne, udfylder andre journalister en bottom-up funktion, som sikrer, at borgernes bekymringer og holdninger høres i den offentlige debat og kommer ind i den politiske sfære. Denne artikel argumenterer for, at Christiansborg-journalisterne er mindre påvirkede af det kommercielle pres end andre journalister, da deres arbejde har lave omkostninger og samtidig er en måde for medierne at ’brande’ sig på. Repræsentative spørgeskemaundersøgelser blandt Christiansborg-journalister og andre danske journalister, der beskæftiger sig med samfundsmæssige anliggender, viser, at Christiansborg-journalisterne er mindre påvirkede af profit-pres end de øvrige journalister. En styrkelse af redaktionerne ved parlamentet har negative normative konsekvenser for journalistikken set fra et deltagelsesdemokratisk perspektiv.

Hent pdf

David Nicolas Hopmann og Christian Elmelund-Præstekær | Hvem er medierne i lommen på? Tv-nyhedernes dækning af politikere og emner i folketingsvalgkampe

Danske medier, især fjernsynsmediet, har i årtier været genstand for debatter om politisk skævvridning. De offentlige debatter har dog to mangler: For det første mangler de et teoretisk fundament, som kan forklare, hvorfor og hvordan medierne kan favorisere bestemte politiske partier eller fløje; for det andet mangler debatterne et empirisk fundament, der gør det muligt at teste de fremsatte påstande om mediernes indhold. Baseret på en diskussion om, hvordan medieindhold produceres, præsenterer denne artikel en omfattende empirisk analyse af tv-nyhedernes dækning af folketingsvalgkampe i perioden 1994-2007. To centrale aspekter af valgkampsdækningen analyseres, nemlig partiernes generelle synlighed og deres synlighed på specifikke emner. Resultaterne afviser eksistensen af en systematisk skævvridning til gunst eller ugunst for et eller flere bestemte partier. Resultaterne peger derimod på, at mediernes dækning er styret af professionelle kriterier for, hvad der er nyhedsværdigt.

Hent pdf

Christoffer Green-Pedersen og Rune Stubager | Medierne og den politiske dagsorden: En tango med fører?

Politik foregår i medierne, men foregår det også på mediernes præmisser? Det er ofte den konklusion, der drages. I denne artikel undersøges samspillet mellem mediernes dagsorden, dvs. hvilke emner medierne fokuserer på, og så den politiske dagsorden, altså de emner partierne fokuserer på. Artiklens hovedkonklusion er, at der er tale om et samspil mellem de to dagsordener, hvor de gensidigt påvirker hinanden, men mediernes påvirkning af partiernes dagsorden er politisk betinget. Medieopmærksomhed om et emne fører således kun til opmærksomhed fra partierne, hvis de har en vælgermæssig interesse i at tage emnet op. Det er således partierne, der fører tangoen mere end medierne, og man kan ikke slutte fra, at politik foregår i medierne, til, at det foregår på mediernes præmisser.

Hent pdf

Rune Slothuus | Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige?

To fundamentale elementer i mediedækningen af politik er, hvilken vinkel (eller framing) der lægges på historien, og hvilke politiske partier der optræder som kilder til oplysninger og synspunkter. Men vi ved meget lidt om, hvordan framing og partiafsendere tilsammen påvirker den politiske holdningsdannelse hos læsere og seere. Med data fra to danske eksperimentelle spørgeskemaundersøgelser vises først, at borgerne klart kobler Socialdemokraterne og Venstre med bestemte frames. Dernæst undersøges, om partierne kan overbevise vælgere fra andre partier om deres politik, hvis den pakkes ind i retorik, som sædvanligvis tilhører modstående partier. Betydningen af framing er begrænset, mens partiafsenderen har stor effekt på holdningerne.

Hent pdf

Anmeldelser

Jingjing Huo, Third Way Reforms. Social Democracy after the Golden Age, Cambridge: Cambridge University Press, 2009 (Anmeldt af Christoph Arndt)

Jørn Loftager og Lars-Bo Kaspersen (red.) Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag, 2009 (Anmeldt af Morten Brænder)

Jørgen Grønnegård Christensen, Poul Erik Mouritzen og Asbjørn Sonne Nørgaard (red.), De store kommissioner. Vise mænd, smagsdommere eller nyttige idioter. Syddansk Universitetsforlag, 2009 (Anmeldt af Carsten Jensen)

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbios


Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.