Du er her: Tidsskriftet Bidrag til politica

Bidrag til politica

Hvis du ønsker at bidrage til tidsskriftet med en boganmeldelse eller en artikel, er du velkommen til at kontakte os med dit forslag for nærmere aftale.

Alle danske politologer opfordres til at sende artikler og temaforslag til Politica!

Politica – tidsskrift for politisk videnskab er udkommet kontinuerligt siden 1968 som et bredt dansk politologisk tidsskrift. Politica publicerer originale, fagfællebedømte forskningsartikler af høj kvalitet inden for alle delområder af statskundskaben.

Tidsskriftets redaktionspanel og forfattere dækker meget bredt på tværs af de danske politologiske forskningsmiljøer og -institutioner. Redaktionen består af forskere fra statskundskabsinstitutterne ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Engelske abstracts for alle artikler indekseres i internationale abstracts-databaser, ligesom artikler publiceret i Politica giver point i den bibliometriske forskningsindikator.

Såvel etablerede som yngre forskere samt studerende fra alle dele af de politologiske miljøer opfordres til at indsende manuskripter og temaforslag til Politica.

Artikler

Politica modtager gerne originale forskningsartikler af høj kvalitet fra alle dele af statskundskaben. Alle manuskripter underkastes dobbeltblind fagfællebedømmelse.

Forfattere bedes sende artikelforslag på e-mail til redaktørerne af frie artikler, lektor Kim Mannemar Sønderskov (ks@ps.au.dk) eller lektor Lasse Lindekilde (lindekilde@ps.au.dk).

Temanumre

Politica modtager gerne forslag til temanumre om emner inden for alle dele af statskundskaben. Et temanummer indeholder typisk fire-seks artikler, der behandler en fælles overordnet problemstilling. Alle forslag til temanumre vurderes af Politicas redaktion. Alle artikler, der indgår i et temanummer, underkastes desuden dobbeltblind fagfællebedømmelse.

Forskere, der ønsker at påtage sig rollen som redaktør af et temanummer, bedes sende synopsis med temaforslag til redaktionens tovholder for temanumre, lektor Mette Kjær (mkjaer@ps.au.dk).

Boganmeldelser

Politica modtager gerne anmeldelser af relevante bøger. Interesserede anmeldere bedes kontakte anmeldelsesredaktør, lektor Jakob Tolstrup (tolstrup@ps.au.dk).

Politica bliver mere tilgængeligt – nu online for alle

Fra 2015 vil alle udgivelser i Politica være frit tilgængelige for alle interesserede på tidsskriftets hjemmeside. Tidsskriftet udkommer således kun online, men med samme redaktionelle linje, peer review-procedurer og opsætning. Formålet er at gøre tidsskriftet lettere tilgængeligt og udvide læserkredsen.

HENT SKRIVEVEJLEDNING


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.04.2017

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.