Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 42, nr. 4 | Køn og adfærd i den offentlige forvaltning

Årgang 42, nr. 4 | Køn og adfærd i den offentlige forvaltning

Vibeke Lehmann Nielsen | Den lille betingede forskel

Kønsforskelle og deres betydning for adfærd – herunder også jobadfærd – fremføres ofte som en mere eller mindre officiel kendsgerning. Vi ved imidlertid meget lidt herom. Vi ved, at arbejdsmarkedet er meget kønsopdelt, men hvorvidt mænd og kvinder, der besidder det samme job, løser arbejdsopgaverne forskelligt, er mere uklart. For at styre den offentlige sektor effektivt og under hensyn til en norm om, at borgere og brugere behandles lige og uafhængigt af, om de tilfældigvis interagerer med den ene eller den anden medarbejder, er viden om eventuelle kønsforskelle vigtig. Med udgangspunkt i institutionel teori og en påstand om mænd og kvinders evne til empati analyserer artiklen mandlige og kvindelige gymnasiale studievejledere. Har køn betydning for deres vejledningsadfærd? Er betydningen betinget af, om adfærden er reguleret af formelle og uformelle institutioner? Skyldes eventuelle kønsforskelle grundlæggende forskelle i evnen til empati? Analyserne viser, at køn har betydning for den ikkeinstitutionelt regulerede adfærd, men at kønsforskellene er beskedne. Så selvom mænd er fra Mars, og kvinder fra Venus, er det ikke noget, som i nævneværdig grad præger deres fagfaglige jobvaretagelse. Endvidere: På trods af empirisk konstaterbare forskelle i graden af empati og på trods af, at variation i empati forklarer dele af adfærdsforskellene, så udhuler det ikke betydningen af køn. Der er altså andet i betydningen af køn end forskelle i evnen til empati.

Hent pdf

Lotte Bøgh Andersen og Søren Serritzlew | Køn, public service motivation og adfærd

Køn kan have betydning for offentlig serviceproduktion, fordi kvinders motivation er anderledes end mænds. Den relevante litteratur (om public service motivation) har imidlertid ikke beskæftiget sig systematisk med, hvad der teoretisk kan forklare effekten af personlige karakteristika, og de eksisterende studier er også plaget af manglende kontrol for forskellige jobfunktioner. Denne artikel undersøger derfor dels køns generelle betydning for typen af public service motivation for 1.243 danske lønmodtagere fordelt på 15 forskellige jobfunktioner og dels køns direkte og indirekte påvirkning af adfærden på et helt specifikt område. Dette område er fysioterapi til almindelige og vederlagsfrie sygesikringspatienter, og testen af de teoretiske forventninger kombinerer registerdata og spørgeskemadata. Vi finder, at køn har den forventede betydning for public service motivation, men der er stadig en direkte effekt af køn (og alder) på fysioterapeuternes adfærd. Artiklen bidrager dermed til vores viden om, hvordan køn påvirker såvel motivation som adfærd.

Hent pdf

Birgitta Niklasson | Myndigheters externa relationer – en fråga om kvinnligt och manligt ledarskap?

I denna studie prövas om det finns ett positivt samband mellan myndighetschefers kön och närheten i myndigheternas relationer till viktiga externa aktörer. Syftet är att belysa frågan om fler kvinnor på ledande positioner inom statsförvaltningen bidrar till att förändra myndigheternas arbetsformer. Att kvinnor och män har olika ledarstilar och kompetenser är ett vanligt argument för att en jämnare könsbalans på ledande positioner är önskvärd. Det finns dock mycket lite empirisk forskning som undersöker om sådana potentiella könsskillnader faktiskt leder till att organisationer presterar olika. Den typ av prestationer som här studien fokuserar på är i vilken utsträckning statliga myndligheter lyckas etablera nära relationer till den politiska ledningen. Undersökningen grundar sig på information insamlad direkt från myndigheterna, samt på en enkätstudie besvarad av 157 svenska myndigheter år 2009. Resultaten pekar mot att myndigheter med kvinnliga chefer inte har en närmare relation till regeringen och ansvarigt departement, snarare tvärtom.

Hent pdf

Bente Bjørnholt og Heidi Houlberg Salomonsen | Ledelse og målopfyldelse i staten – et spørgsmål om køn?

Kønsbetingede forskelle i ledelse er en central diskussion i ledelseslitteraturen. Empirisk undersøges køns betydning ofte som et spørgsmål om, hvorvidt der er forskelle i mænd og kvinders egen beskrivelse af deres ledelsesstil. Omend forskellene ikke er store, og resultaterne ikke altid er entydige, så finder mange studier systematiske forskelle mellem mænd og kvinders ledelsesstil. Målet med denne artikel er at bidrage til ledelseslitteraturen ved at undersøge, om køn også skaber forskel i ledelsesadfærd. Empirisk undersøges styrelsesdirektørers adfærd i forbindelse med målopfyldelse i staten: Er der forskel på de mål, som mandlige og kvindelige styrelsesdirektører indgår kontrakt om med departementerne i den danske centraladministration, og er der forskel på de mål, som de efterfølgende opfylder i kontrakterne? Artiklen finder forskelle i mandlige og kvindelige styrelsesdirektørers kontraktindgåelse og målopfyldelse, idet kvindelige styrelsesdirektører i højere grad end deres mandlige kolleger indgår kontrakter med en højere andel af kvalitative mål, samtidig med at de har en lavere grad af målopfyldelse. Direktørernes uddannelse, organiseringsformen mellem departement og styrelser samt styrelsernes funktionsområder har imidlertid også betydning både for typen af kontraktmål og for målopfyldelse. Det empiriske grundlag er danske styrelsers resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber.

Hent pdf

Morten Balle Hansen | Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer – gør køn en forskel?

Andelen af kvinder i den offentlige sektors lederstillinger er stigende, og artiklen undersøger, om køn gør en forskel for de offentlige topchefers motivation og ledelsesorientering. Motivation afgrænses til begrebet public service motivation (PSM), der er udviklet særligt til nonprofit-organisationer (offentlige og frivillige). Artiklen præsenterer en kort oversigt over ledelses- og PSM-litteraturens teorier og empiriske forskning i relationer mellem køn, PSM og ledelsesorientering. På baggrund heraf opstilles hypoteser, som testes empirisk med spørgeskemadata fra en undersøgelse gennemført i 2008 blandt kommunale ledere. I analyserne kontrasteres stereotype med antistereotype teorier om relationerne mellem køn, motivation og lederorientering. Resultaterne fra de empiriske analyser indikerer, at kvindelige kommunale topchefer er signifikant mindre politikorienterede, mere opgaveorienterede og mere forandringsorienterede samt mindre motiveret af ”commitment to the public interest” end deres mandlige kolleger. Forskellene kan dog ikke forklares med simple kønsstereotype teorier. Forskellige fortolkninger af resultaterne diskuteres, og nogle implikationer foreslås.

Hent pdf

Christina Fiig | A Man’s World? Vertikal kønsfordeling i centraladministrationens departementer

Artiklen belyser niveau og udvikling i den vertikale kønsfordeling i perioden 1996-2008 blandt den danske centraladministrations topembedsmænd (lønramme 37-42) i departementerne. Det dokumenteres dels, at denne kønsfordeling er skæv med en relativt begrænset andel af kvindelige chefer og en klar overvægt af mandlige og dels, at nogle ministerier har en monotont stigende kvindeandel, andre en varierende og andre ministerier igen en lav kvindeandel i hele undersøgelsesperioden. I artiklen diskuteres en række teoretiske forklaringer på den dokumenterede skævhed. En analytisk sondring omhandler skellet mellem hhv. udbuds- og efterspørgselsforklaringer. Hvor førstnævnte begrundelser fremhæver karakteristika ved den, som skal rekrutteres, er fokus i efterspørgselsforklaringer træk ved dem, som rekrutterer. Fire forklaringer fokuserer på homosocial reproduktion, på netværks betydning for rekruttering, på betydning af politik og på forskelle i de strukturelle adgangsbetingelser for kvinder og mænd og deres håndtering af disse. I konklusionen pointeres det, at den skæve kønsfordeling er problematisk ud fra et argument om, at kravet om lige ret til lige deltagelse i beslutningsfora for kvinder og mænd udgør en demokratisk norm for deltagelse i samfundsinstitutioner. En konsekvens af ovenstående er, at megen samfundsstyring formes i og præges af ”samtaler
mellem mænd”.

Hent pdf

Statskundskabsfaget

Mogens N. Pedersen | Dansk Selskab for Statskundskab gennem et halvt århundrede – en organisationshistorisk beretning

Dansk Selskab for Statskundskab blev stiftet i 1960 og har således i 2010 eksisteret i et halvt århundrede. Forhistorien fortælles, stiftelsen og de første år behandles særligt. Selskabets virksomhed, der overvejende, om end ikke udelukkende, har bestået af afholdelse af et årligt møde, følges op gennem årene. Den kraftige vækst i forskningen, i antallet af forskere og politologiske institutter har præget selskabets arbejde, også under skiftende konjunkturer, men kontinuiteten har været fremherskende. Den internationale orientering var synlig og vigtig fra begyndelsen, og der berettes om de foranderlige relationer til IPSA, NOPSA, ECPR og andre samarbejdsorganisationer. Endelig antydes en status for fødselaren, og selskabets virke problematiseres en anelse.

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbios


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.03.2015

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.