politica.dk

Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 43, nr. 2 | Religion og politik

Årgang 43, nr. 2 | Religion og politik

Politologiske studier af forholdet mellem politik og religion har haft stigende betydning indenfor statskundskaben, både indenfor International Politik efter d. 11 september 2001, men også brede, som i debatten om multikulturalisme indenfor særlig Politisk Teori. temanummeret ønsker at bidrage til diskussionen af forholdet mellem politik og religion, og således til at konsolidere dette forskningsfelt i en dansk sammenhæng. Artiklerne er af både teoretisk og empirisk karakter og diskutere forholdet mellem religion og politik nationalt såvel som internationalt. En artikel undersøger eksempelvis amerikanske soldaters civilreligiøse begrundelser for at sætte livet på spil i kamp, og en anden udfordrer disciplinen international politiks vanlige forestilling om religion som kilde til konflikt, såsom i Samuel Huntingtons berømte teori om civilisationernes sammenstød.

Hent hele nummeret

Carsten Bagge Laustsen | Religion og politik - introduktion til temanummeret

Hent pdf

Carsten Bagge Laustsen | Religion og politik. Fire tilgange til et forskningsfelt

Studiet af politik og religion er i dag så fragmenteret, at man næppe mere kan tale om ét akademisk felt. Artiklen opregner fire fundamentalt forskellige tilgange til studiet af politik og religion: politisk religion, religiøs politik, civilreligion og endelig politisk teologi. Artiklen sammenligner disse fire tilgange på en række væsentlige parametre: deres forståelse af, hvad religion er, deres kritiske ambition, i hvor høj grad en forudgående sondring mellem politik og religion forudsættes, og væsentligst af alt hvorledes man analysestrategisk kan tilnærme sig forholdet mellem religion og politik. Ønsket er gennem denne kortlægning at understøtte en diskussion mellem tilgangene med henblik på en mere fuldstændig forståelse af forholdet mellem politik og religion i al dets kompleksitet.

Hent pdf

Ole Wæver | Komparativ sekularisme – en forskningsdagsorden med konfliktmodererende potentiale

Konflikter omkring religion i politik udspiller sig i dag sjældent som ”religionskrige” mellem forskellige religioner – oftere står slaget mellem én side, der ønsker mere religion i politik, og en modpart, der insisterer på en strikt adskillelse af religion og politik, sekularisterne. I dette billede fremstår sekularismen ofte som en given, entydig ting – og det har de mest hårdkogte blandt begge parter i konflikterne en interesse i at bekræfte. I et konflikthåndteringsperspektiv er det derimod afgørende at vise variationen mellem forskellige sekularismer. Denne artikel gennemfører en systematisk analyse af, hvad det er, der skilles fra hvad, hvor og hvordan i de angiveligt sekulære stater USA, Frankrig og Tyskland. Dybden i deres variation leverer forhåbentlig dels grus i konfliktoptrapningens maskineri, dels – mere konstruktivt – inspiration for mulige reformer i en given situation, eksempelvis den danske.

Hent pdf

Henrik Reintoft Christensen | ”Det er ikke kristendom, det er religion” – strategier for ekskluderingen af religion fra det offentlige rum

Vi hører ofte, at dækningen af islam generelt er både fordomsfuld og negativ, og at kristendommen er en truet kulturarv. Imidlertid viser en sammenligning af fremstillingerne af de to religioner i danske aviser, at der også er ligheder mellem dem. Med et fokus på autoritetsstrukturen i de religionsrepræsentationer, der optræder i medierne, kan man se, at det ikke er en bestemt religion, men en bestemt religionstype, der træder frem som problematisk, både når aktører definerer sig selv, og når de bliver defineret af andre. Når religion fremstilles som dogmatisk, strider det mod forestillingen om det moderne og sekulære demokrati, fordi autoriteten opfattes som transcendent og dermed vigtigere end menneskeskabte love. Heroverfor står fremstillingen af religion som en etisk autoritet, der påberåber sig det guddommelige gennem det alment menneskelige. Analysen viser, at begge typer religion optræder i medierne i en kamp om anerkendelse og legitimitet, og i artiklen argumenteres der derfor for en nuancering af religionsbegrebet især i forbindelse med diskussioner af forholdet mellem religion og politik.

Hent pdf

Morten Brænder | Fortællinger fra fronten. En narrativ analyse af civilreligiøse elementer i militære blogs

Graden af samhørighed i et socialt fællesskab kan kendes ved den enkeltes vilje til at ofre sit liv for dette fællesskabs fortsatte beståen. Derfor kan en sådan offerforestilling antage karakter af en nærmest religiøs offerforestilling: et socialt martyrium. I den militære sociologi, hvor man har undersøgt, hvad soldater er villige til at kæmpe for og i sidste ende at dø for, eksisterer der to centrale bud: offeret for det nationale fællesskab og offeret for kammeraterne. Gennem en kvantitativ og eksplorativ indholdsanalyse af dette forhold i blogs affattet af amerikanske soldater i Irak i årene 2003-2007 belyser artiklen dette forhold med særligt henblik på forskellen mellem officerers og meniges offerlegitimeringer.

Hent pdf

Vibeke Schou Tjalve | ”Gik alle konger frem på rad”. Om tro, offentlighed og afsikkerhedsliggørelse

I den internationale politik-disciplin bruges religionens genkomst ofte som forklaringsfaktor, når tidens voldelige konflikter skal forstås. Denne artikel vil argumentere for det modsatte: For religionens potentiale som afsikkerhedsliggørende instans. Ved at besøge tre meget forskellige stemmer i den ”ydmyge” kristendoms idéhistorie – Augustin, Lincoln, Niebuhr – vil artiklen foreslå dels en mindre skråsikker ramme for Vestens egen sikkerhedspolitik, dels en mere nuanceret vestlig forståelse for troens mulige sikkerhedspolitiske funktioner, også i andre religiøse traditioner end den kristne.

Hent pdf

Anmeldelser

Tonny Brems Knudsen, Jørgen Dige Pedersen og Georg Sørensen (red.), Danmark og de fremmede. Om mødet med den arabisk-muslimske verden, Aarhus: Academica, 2009 (Anmeldt af Anders Berg-Sørensen)

Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen (red.), Kulturel diversitet – Muligheder og begrænsninger, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2010 (Anmeldt af Morten Ebbe Juul Nielsen)

Mogens Herman Hansen, Demokrati som styreform og som ideologi, København: Museum Tusculanums Forlag, 2010 (Anmeldt af Jørgen Eklit)

Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer, Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier, København: Hans Reitzels Forlag, 2010 (Anmeldt af Marie Østergaard Møller)

Nanna Hvidt og Hans Mouritzen (red.), Danish Foreign Policy Yearbook 2010, København: DIIS, 2010 (Anmeldt af Nikolaj Petersen)

Hent pdf

 

 

Om forfatterne

Hent forfatterbios


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.03.2015

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.