Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 43, nr. 3 | Metoden i politisk filosofi og teori

Årgang 43, nr. 3 | Metoden i politisk filosofi og teori

Metoden (eller metoderne) i nutidig politisk filosofi og teori er underbelyst, fordi disciplinen i højere grad end andre er en praksis, hvor metoden læres via mesterlære. Den implicitte metode skaber imidlertid flere problemer, især når politisk teori indgår som en disciplin i statskundskaben. For det første er det svært for selv dygtige studerende at tilegne sig metoden, da de ofte kun vil blive konfronteret med politisk teori kort på grunduddannelse og i et eller to seminarer. For det andet giver det et legitimitetsproblem for den politiske teori i et meget metodebevidst politologisk miljø. Som et bidrag til at råde bod på dette problem bringer temanummeret en række artikler, der ekspliciterer centrale metoder i nutidig politisk filosofi og teori. Der er en generel artikel, der introducerer hovedelementerne i begrundelsen af normative principper. En artikel går i dybden med begrebsanalyse som en del af begrundelsen af normative principper, og et bidrag undersøger spørgsmålet om forholdet mellem fakta og principper. To bidrag kredser om metodiske aspekter af to indflydelsesrige normative politiske teorier, nemlig John Rawls’ og Ronald Dworkins.

Hent hele nummeret

Søren Flinch Midtgaard | Metoden i politisk teori

Hent pdf

Niels Holtug | Metode i politisk filosofi

Metoden i moderne analytisk politisk filosofi kendetegnes ved følgende fire elementer; begrebsanalyse, konsistens/universaliserbarhed, rationaler og moralske intuitioner. Disse fire elementer karakteriseres og eksemplificeres og de indbyrdes relationer kortlægges. Der argumenteres desuden for, at de fire elementer udgør legitime metodiske krav, uanset hvilket mere specifikt ståsted vi har inden for en bred vifte af teorier om politiske normers epistemiske og ontologiske status.

Hent pdf

Kasper Lippert-Rasmussen | Eksperimentel politisk teori?

Nutidig, mainstream politisk teori arbejder inden for rammerne af den forståelse af metode og begrundelse, som ligger i Rawls’ ide om reflekteret ligevægt. Et vigtigt element heri er, at moralske intuitioner er medbestemmende i forhold til, hvilke normative principper er begrundede. Den såkaldte eksperimentelle filosofi har udfordret den antagelse. Eksperimentel filosofi udforsker blandt andet intuitioner gennem den empiriske videnskabs gængse metoder i form af eksperimenter og statistisk analyse. I sine mest vidtgående varianter plæderer den for, at intuitioner ingen evidensmæssig status har, hvorfor ideen om reflekteret ligevægt må forkastes. Jeg argumenterer for, at selvom eksperimentel filosofi kan begrunde lokal skepsis over for visse intuitioner og dermed udgør et vigtigt forskningsprogram, politisk teori bør lære af, så begrunder den hverken en afvisning af reflekteret ligevægt eller af intuitioners evidensmæssige status in toto.

Hent pdf

Sune Lægaard | Kendsgerninger og normativ politisk teori

Normativ politisk teori søger at formulere og begrunde politiske principper. Principper er generelle bud på, hvilke grunde der er for at indrette samfundet på bestemte måder, eller hvilke betingelser samfundsindretningen bør leve op til, fx. for at sikre retfærdighed eller legitimitet. Spørgsmålet er, hvad forholdet er mellem sådanne normative påstande og deskriptive påstande om kendsgerninger. Dette er samtidig spørgsmålet om, hvad forholdet er mellem normativ politisk teori og empirisk statskundskab. 1) Hvordan og hvorfor involverer politisk teori generelle normative principper? 2) Hvilken grad af ”realisme” kan og bør man forvente af politisk teori, og hvad vil det sige, at en politisk teori er realistisk? 3) På hvilken måde er realiserbarhed et relevant krav at stille til politiske teorier? 4) Afhænger politiske princippers begrundelse af kendsgerninger, eller forudsætter enhver inddragelse af kendsgerninger i begrundelsen for principper, at der findes nogle principper, der er uafhængige af kendsgerninger?

Hent pdf

Søren Flinch Midtgaard | Retfærdighedens omstændigheder

Omstændighederne, hvorunder retfærdighed opstår som problem, er et klassisk spørgsmål i retfærdighedsteorien. Spørgsmålet er af afgørende indholdsmæssig betydning, da svaret på det bestemmer, hvilke situationer der bør reguleres af retfærdighedsprincipper. Metodisk er det også et vigtigt spørgsmål, da det angår en delmængde af de sociale kendsgerninger, som potentielt har betydning for, hvorledes vi formulerer og begrunder retfærdighedsprincipper. Herunder er det afgørende for, i hvilket omfang politisk teori skal tage udgangspunkt i eksisterende praksisser. De centrale opfattelser i litteraturen af retfærdighedens omstændigheder er: (a) David Humes opfattelse; (b) den grundlæggende struktur (John Rawls); (c) den grundlæggende globale struktur (Thomas W. Pogge); (d) (muligheden for) social interaktion (Charles R. Beitz I og II). Egalitære liberale intuitioner trækker i retning af at udvide retfærdighedens rækkevidde, men der er imidlertid gode grunde til, at retfærdighedsprincipperne primært finder anvendelse nationalt. 

Hent pdf

Rasmus Sommer Hansen | Begreber og idealer i politisk teori

Jeg præsenterer to bud på, hvordan teorier om en række vigtige politiske begreber bør formuleres og vurderes. Den første, integrationstilgangen, hævder, at vi bør formulere og vurdere foreslåede begrebsopfattelser ud fra, hvordan de hænger sammen med og understøtter andre vigtige politiske begreber. Kun sådan kan vi begrunde, at der rent faktisk er tale om idealer, som er værd at efterstræbe. Den anden, isolationstilgangen, påstår derimod, at vi må forsøge at isolere de forskellige politiske begreber fra hinanden, så vi kan afklare deres indhold i deres rene form. Jeg argumenterer for, at striden mellem de to tilgange ikke kan afgøres på baggrund af rent lingvistiske overvejelser, dvs. med henvisning til sprogbrug, men må afgøres ved hjælp af substantielle normative grunde, og disse synes at favorisere integrationstilgangen. 

Hent pdf

Artikel uden for tema

Holger Højlund | Samordning gennem samarbejde

Forebyggelse og sundhedsfremme har fået en stadig mere central placering i den danske sundhedspolitik. Gennem de seneste årtier har en række reformer og lovændringer givet anledning til ideer om en lokalt forankret sundhedsindsats med borgerne i centrum. Denne artikel sammenfatter og konkluderer på resultaterne fra en interviewundersøgelse omhandlende forebyggelse og sundhedsfremme gennemført i 72 af de 98 storkommuner. Med udgangspunkt i kommunernes besvarelser udpeger artiklen en række udfordringer i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme baseret på tværgående samarbejde. Snarere end at se de tværgående koblinger som erstatning for allerede etablerede strukturer, lægger artiklen op til at forstå samarbejde som en sideordnet struktur ved siden af en traditionel organisering i fagforvaltninger.

Hent pdf

Anmeldelse

Poul Erik Mouritzen (red.), Opfundet til lejligheden. Evaluering af regionernes politiske styreform. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2010 (Jens Blom-Hansen)

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbios


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.03.2015

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.