politica.dk

Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 43, nr. 4 | Klimapolitik efter COP 15

Årgang 43, nr. 4 | Klimapolitik efter COP 15

Temanummeret om klimapolitik vil tage udgangspunkt i resultaterne fra klimatopmødet i København, december 2009 (COP-15).  Det overordnede formål med klimaforhandlingerne var at indfri målene i Kyoto aftalen fra 1997 samt at opstille nye mål for 2012-20, hvilket ikke lykkedes. Efter en generel indledende artikel om de politologiske klima-problemstillinger følger en artikel, der under inddragelse af forhandlingsteori anskueliggør en række begrænsninger og muligheder for at opnå forhandlingsresultater. En artikel ser på sammenhængen mellem klima og handel, herunder bl.a. på mulighederne for en særlig regulering af handel med miljøvenlige produkter og ydelser – også kaldet EGS. En anden artikel analyserer EU’s klimapolitik med særlig henblik på problemer og muligheder for at regulere landbrug og transport, som er to sektorer, der hidtil ikke har været omfattet af kvotehandelssystemet i EU. Endelig tager en artikel udgangspunkt i litteraturen omkring risikoopfattelse; den undersøger betydningen af befolkningens opfattelse af klimaproblemerne for udformningen af brugbare klimaløsninger.

Hent hele nummeret

Karin Hilmer Pedersen og Gert Tinggaard Svendsen | Klima på frihjul? Global opvarmning og klimapolitik

Hent pdf

Henrik Jepsen | Fra konflikt til kompromis: Bidrager issue linkage til at opnå aftaler i klimaforhandlingerne?

Issue linkage betegner en simultan forhandling om flere issues med henblik på en samlet aftale. På den ene side gør issue linkage det muligt at opnå større aftaler gennem udveksling af indrømmelser på tværs af issues. På den anden side indebærer issue linkage en risiko for, at en hårdknude på ét issue kommer til at blokere for fremskridt på andre issues. Min analyse viser, at issue linkage i de seneste runder af klimaforhandlingerne har bidraget til aftaler om teknologi, skovrydning, tilpasning og finansiering, men i mindre grad til en aftale om reduktion af drivhusgasudledninger.

Hent pdf

Birgitte Egelund Olsen | Handel og klima: samspil eller konflikt?

Med udgangspunkt i en retlig analyse af forholdet mellem WTO og klimaregimet identificerer denne artikel en række af de retlige konflikter, der potentielt kan opstå mellem WTO- og klimaretten. Fokus er på WTO-systemets muligheder for at integrere klima som et lovligt hensyn, når fx EU gennemfører tiltag med henblik på at realisere sine forpligtelser i henhold til Klimakonventionen og de dertil knyttede aftaler, samt på de fremtidige muligheder for i regi af WTO at få gennemført multilaterale aftaler, der har til formål at bidrage til en realisering af de globale klimamålsætninger. Der præsenteres to modeller – præcedensmodellen og lovmodellen – der hver for sig og i samspil vil kunne bidrage til, at den internationale regulering af handel supplerer og støtter den globale klimaregulering.

Hent pdf

Karin Hilmer Pedersen og Gert Tinggaard Svendsen | Bønder som klimahelte. Kan og vil landbruget bidrage?

Kan og vil landbruget bidrage til reduktion af drivhusgasser? Undersøgelser tyder på, at der i landbrugssektoren findes et stort og uudnyttet potentiale for relativt billig reduktion af drivhusgasser. Selvom måling af reduktion i udledning af drivhusgasser inden for landbrugssektoren er behæftet med omfattende usikkerhed, vil man ved at måle reduktion indirekte gennem relative ændringer i produktionsprocesser kunne inkludere landbrugssektoren i reguleringsordninger. Spørgsmålet er, hvordan man kan få landbruget til at bidrage. Vi overvejer brugen af standarder, grønne afgifter og omsættelige kvoter. Vi finder, at landbrugssektoren vil have en ikke ubetydelig interesse i at få tildelt kvoter og deltage i det europæiske kvotesystem, EU ETS. Landbrugets deltagelse er imidlertid ikke uproblematisk, men kræver styring og kontrolforanstaltninger, hvis kvoteordningerne ikke i stedet skal blive til ’varm luft’.

Hent pdf

Urs Steiner Brandt | Klimaeksperter og lægmænd. Hvad betyder forskelle i risikoopfattelse for klimapolitikken?

Klimaændringer opfattes af klimaeksperter som et alvorligt globalt miljøproblem, der nødvendiggør massiv indgriben. Den folkelige opbakning synes dog ikke at reflektere denne bekymring. Spørgsmålet er, hvorfor der er denne forskel i risikoopfattelsen. Uenigheden mellem eksperter og lægmænd er vigtig at forstå, da den kan have alvorlige konsekvenser for effektiviteten af den førte klimapolitik. Kombinationen af økonomisk beslutningsteori og adfærdspsykologi kan give et bud på, hvorfor ikke-eksperter har en anden risikovurdering end eksperter. Hvis politikere, af vælgerhensyn, i det mindste delvist baserer klimapolitikken på ikke-eksperters vurdering, betyder det, at der er en stor risiko for en fejlslagen klimapolitik. En ændret og bedre kommunikation af klimaproblemets risikoprofil kunne imidlertid harmonisere klimaeksperter og befolkningens risikoopfattelse og dermed fremme en effektiv klimapolitisk indsats.

Hent pdf

Artikel uden for tema

Theresa Scavenius | Videnskabelig værdirelativisme og politiske værdier

Der er uenighed om, hvorvidt videnskabelig værdirelativisme identificerer en norm for den politiske videnskab, der sigter imod, at politiske værdier bør ekskluderes fra denne, eller hvorvidt den videnskabelige værdirelativisme tværtimod anerkender vigtigheden af politiske værdier i den politologiske forskning. Artiklens formål er at tydeliggøre disse to argumenter. Centralt for artiklens diskussion er, (i) hvorvidt det antages, at sondringen imellem empiriske og normative domme inden for samfundsvidenskaberne alene kan tilskrives en analytisk karakter ,samt (ii) hvorvidt der kan identificeres en logisk afhængighed imellem på den ene side studiet af politiske værdier og på den anden side empiriske studier af politologisk relevante fænomener. Hvis (i) og (ii) kan forsvares, hævder artiklen, at den samfundsvidenskabelige forsker – ud over at bidrage med metodisk set politisk neutrale analyser – tillige bør indtage en værdikritisk stilling over for egne værdiantagelser samt samfundets politiske værdier. 

Hent pdf

Anmeldelser

Michael Böss (red.), The Nation-State in Transformation: Economic Globalisation, Institutional Mediation and Political Values. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2010 (Anmeldt af Florian Langbehn)

Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning, Demokrati og demokratisering: en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, 2010 (Anmeldt af Jan Teorell)

Jens Peter Frølund Thomsen, Politologi. En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, 2010 (Anmeldt af Martin B. Carstensen)

Sigge Winther Nielsen og Thomas Høgenhaven (red.), Politisk psykologi - fordi politik er personligt. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2010 (Anmeldt af Lene Aarøe)

Lars Thorup Larsen og Carsten Bagge Laustsen, Hvad er sociologi?. København: Akademisk forlag, 2010 (Anmeldt af Klaus Levinsen)

Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller og Robert Klemmensen (red.), Metoder i Statskundskab. København: Hans Reitzel, 2010 (Anmeldt af Helle Ørsted Nielsen)

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbios


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.03.2015

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.