politica.dk

Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 44, nr. 1 | Værdier og motivation i den offentlige sektor

Årgang 44, nr. 1 | Værdier og motivation i den offentlige sektor

Koblingen mellem motivation i den offentlige sektor og værdier er vigtig. Bag de ansattes motivation for at gøre det godt for andre ligger nemlig deres værdier, og værdierne bestemmer i høj grad, hvad de ansatte mener, at ’godt for andre’ er. Dette kan være meget kontroversielt, som fx når en socialrådgiver vægter det hele menneske og løsningen af klientens menneskelige problemer højst, mens regeringen og lovgivningen fokuserer på at få vedkommende i arbejde. Den overordnede problemstilling for temanummeret er således, hvad såkaldt public service-motivation og ’offentlig sektor’-værdier er, og hvordan de varierer over tid og mellem forskellige producenter af offentlig service. Artiklerne fokuserer fx på motivation på tværs af velfærdsstater, mens en anden undersøger sammenhængen mellem motivation og jobvalg.

Hent hele nummeret

Lotte Bøgh Andersen, Nicolai Kristensen og Lene Holm Pedersen | Motivation og handlingskapacitet. Relationen mellem producenter og brugere af offentlige ydelser

Der har i flere år være en interesse for at undersøge motivationen hos producenterne af offentlige ydelser, mens der i mindre grad findes empiriske analyser af brugernes handlingskapacitet. Artiklen råder bod på dette ved at analysere forskelle i motivation og handlingskapacitet på fire serviceområder (skoler, dagpasning, hospitaler og videregående uddannelser). Der anvendes henholdsvis et veletableret mål for public service motivation (N = 377 producenter) og et nyudviklet mål for handlingskapacitet (N = 1056 brugere). Resultaterne viser, at der er relativt højest handlingskapacitet og public service motivation på daginstitutionsområdet efterfulgt af skoleområdet, mens de videregående uddannelser placerer sig relativt lavest på begge variabler. Hospitalsbrugerne har næsten lige så lav handlingskapacitet som brugerne af de videregående uddannelser, mens de hospitalsansattes public service motivation ligger imellem skolelærerne og lærerne på de videregående uddannelser. Med denne viden kommer vi et skridt nærmere på at identificere områder, hvor det er særlig vanskeligt at sikre effektiv ydelsesproduktion pga. kombinationen af lav public service motivation og lav brugerkapacitet.

Hent pdf

Mads L.F. Jakobsen og Rune J. Sørensen | Er offentligt ansatte (blevet) som de private?

Er offentligt ansatte i deres arbejde mere motiveret af at gøre det godt for andre og samfundet og mindre motiveret af opnå økonomisk belønning for dem selv end ansatte i den private sektor? Og har denne motivation blandt offentligt ansatte og forskellen til privatansatte ændret sig over tid? Disse spørgsmål undersøges ved hjælp af surveydata fra 13 lande for årene 1989, 1997 og 2005. Hovedresultatet er, at offentligt ansatte generelt er mere motiveret af at gøre det godt for andre og samfundet i forhold til at opnå økonomisk belønning end privatansatte. Til gengæld er der ikke sket nogle væsentlige ændringer i denne motivation over tid hverken blandt offentligt ansatte eller i forhold til forskellen mellem offentlig ansatte og privatansatte. 

Hent pdf

Christian Bøtcher Jacobsen | Public service motivation og udfordringer for offentligt ansatte: Kalder offentlig service?

Forskelle i omgivelserne betyder, at udfordringerne varierer for organisationer, der leverer samme type offentlig service. Sociale udfordringer kan betyde, at medarbejderne må fokusere på de svageste og nedtone fokus på den brede gruppe af borgere. Derfor kan varierende grader af sociale udfordringer appellere til medarbejdere med forskellige typer motivation. Gennem et studie af offentligt ansatte børnetandlæger undersøger artiklen, hvordan to forskellige typer PSM hænger sammen med graden af sociale udfordringer. Artiklen bygger på spørgeskemadata om 245 børnetandlægers motivation samt et objektivt mål for kommunernes sociale udfordringer. Resultaterne viser en positiv sammenhæng mellem compassion og sociale udfordringer, mens sammenhængen er negativ for public interest. Resultatet peger på, at en organisations omgivelser har betydning for medarbejdernes motivation, og dette er af væsentlig betydning for rekruttering, fastholdelse og ledelse i den offentlige sektor.

Hent pdf

Anne Mette Kjeldsen | Public service motivation og jobvalg: Serviceproduktion eller serviceregulering?

Litteraturen omkring public service motivation har traditionelt fokuseret på, hvad individers motivation betyder for tiltrækning til offentlig eller privat ansættelse, mens betydningen af karakteren af de ydelser, der leveres i de to sektorer, er overset. Gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews med sidsteårs-socialrådgiverstuderende, der efter endt uddannelse kan beskæftige sig med såvel produktion som regulering af offentlige ydelser i både offentlig og privat regi, undersøger denne artikel derfor sammenhængen mellem public service motivation og jobvalget serviceproduktion eller serviceregulering. Undersøgelsen viser, at socialrådgiverstuderende, der er motiverede af omsorg for klienterne, vil arbejde med serviceproduktion. Omvendt vil studerende, der er mere løsnings- og handlingsmotiverede jf. de lovgivningsmæssige rammer, hellere arbejde med serviceregulering. Disse to tilgange til socialt arbejde kan tjene som pejlemærker i rekrutteringen af socialrådgivere til løsningen af opgaver med forskellige politiske mål.

Hent pdf

Artikler uden for tema

Peter Thisted Dinesen og Kim Mannemar Sønderskov | Hvorfor stiger tilliden?

I modsætning til tendensen i mange lande har Danmark i løbet af de seneste tre årtier oplevet en bemærkelsesværdig stigning i social tillid. Formålet med denne artikel er at forklare denne unikke udvikling. Analyserne indikerer, at stigningen i tillid delvist kan tilskrives generationsforskelle, stigende uddannelsesniveau samt forbedringer i statens institutioner og den efterfølgende tillid til disse blandt borgerne. Analysen bygger på data fra danske holdningsundersøgelser – herunder en panelundersøgelse, der giver unikke muligheder for at undersøge hidtil uafklarede spørgsmål om kausalitet.

Hent pdf

Rasmus Brun Pedersen | Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Dansk udenrigspolitik er under forandring. Aktivismen har gradvist fortrængt tilpasning, og Danmark deltager nu langt mere aktivt og selvstændigt i den internationale politik end tidligere. Hvordan kan denne udvikling forklares, og hvad er det konkret nye indehold i aktivismen? Svaret synes at ligge i en gradvis udvikling fra en balancerende til en mere selvstændig sikkerhedspolitisk aktivistisk profil. Værdipolitikken er en central pointe i den nye aktivisme, men argumentet her er, at den egentlige nyskabelse ligger i ambitionen om en transformation af den danske position i det internationale system. Forklaringen kan findes i indtoget af et liberalt værdiparadigme i udenrigspolitikken, som særligt kan henføres til partiet Venstres periodevise dominerende position i dansk politik og i dets udenrigs- og indenrigspolitiske transformation.

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbios


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.03.2015

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.