politica.dk

Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 44, nr. 4 | Politiske holdninger: klippefaste eller siv i vinden?

Årgang 44, nr. 4 | Politiske holdninger: klippefaste eller siv i vinden?

Befolkningens politiske holdningsdannelse er et vigtigt politologisk forskningsområde og tema. Kernen i et demokrati er befolkningens formulering af interesser og krav til det politiske system og politikernes lydhørhed over for disse. Men hvor kommer borgernes holdninger og ønsker fra, og hvad kan ændre folks holdninger? Nogle forskere fokuserer på en dybere forståelse af de stabiliserende elementer i borgernes holdningsdannelse i form af grundlæggende værdier, følelser og genetisk bestemte dispositioner. Andres øger en dybere forståelse af de dynamiske elementer i holdningsdannelsen, herunder hvordan medierne, de politiske partier og folks egne erfaringer ændrer på de politiske holdninger. Temanummeret bringer disse to forskellige perspektiver sammen, dels for at præsentere en aktuel status over forskningen i politiske holdninger i Danmark, dels for at bibringe studerende, forskere og andre interesserede et overblik over og en indgang til denne nye litteratur. Artiklerne undersøger blandt andet holdninger til flygtninge og indvandrere og de politiske holdningers genetiske oprindelse.

Hent hele nummeret

Asbjørn Sonne Nørgaard, Robert Klemmensen, Peter Thisted Dinesen og Axel Skytthe | Kun i mørket er alle katte grå: betydningen af genetik og individuelle forskelle for politisk adfærd

Studiet af politisk adfærd bygger på antagelsen om, at individers grundlæggende dispositioner er ens. Adfærdsgenetikken sætter spørgsmålstegn ved denne one size fits all-antagelse. Politisk adfærd er ligesom adfærd på andre områder et produkt af individuelle forskelle i både arv og miljø. Den politiske adfærdsforskning bør tage grundlæggende individuelle forskelle alvorligt, både teoretisk og empirisk. Artiklen præsenterer tvillingedesignet, som gør det muligt at studere den relative betydning af arv og miljø for adfærd, og derpå et nyligt dansk tvillingestudie af politisk adfærd. Den efterfølgende analyse viser, at variationen i politisk motivation, holdninger og deltagelse i varierende grad er genetisk funderet. Dertil kommer, at sammenhængen mellem politisk selvtillid og politisk deltagelse primært er bestemt af latente genetiske dispositioner.

Hent pdf

Christian Albrekt Larsen | Fordomme over for etniske minoriteter i Danmark, Sverige, Storbritannien og USA

Artiklen sammenligninger, hvorledes majoritetsbefolkningen i Danmark, Sverige, Storbritannien og USA opfatter etniske minoriteter. I USA har en lang forskningstradition afdækket, hvorledes hvide amerikanere har fordomme over for afroamerikanere. Artiklen beskriver, hvorvidt danskerne, svenskerne og briterne har udviklet de samme slags fordomme om ikke-vestlige indvandrere. Det gøres ved hjælp af et unikt datamateriale, hvor amerikanske spørgsmål fra General Social Survey er blevet repliceret i de tre lande. Sammenligningen viser, at danskernes, svenskernes og briternes opfattelse af ikke-vestlige indvandrere ikke er mere positiv end amerikanernes opfattelse af afroamerikanerne. Det leder til en konklusion om, at hverken politiske forsøg på at afpolitisere det etniske spørgsmål eller tilstedeværelsen af samhørighedsskabende universelle velfærdsstater har formået at afværge en negativ opfattelse af socialt udsatte etniske minoriteter.

Hent pdf

Anders Engrob Birkmose og Jens Peter Frølund Thomsen | Kontakt med indvandrere: Øges tolerancen og hvorfor?

I Europa tøver store dele af majoritetsbefolkningerne med at tildele ikke-vestlige indvandrere politiske og sociale rettigheder. Men findes der faktorer, som gør majoritetsmedlemmer mere imødekommende over for tildeling af rettigheder til indvandrere? Denne artikel ser på sammenhængen mellem personlig kontakt og synet på etniske minoriteters rettigheder (kaldet etnisk tolerance). Artiklen undersøger specifikt betydningen af kontakt mellem majoritet og indvandrere på arbejdspladsen. Multilevel-regressionsanalyse udført på data fra European Social Survey (2002) viser, at majoritetsmedlemmer, som har kontakt med indvandrere på arbejdspladsen, er mere tolerante end majoritetsmedlemmer, som ikke har en sådan kontakt. Undersøgelsen viser desuden, at denne kontakteffekt skyldes svækkelse af trusselsopfattelser og indgåelse af venskaber.

Hent pdf

Lene Aarøe | Borgernes følelser over for islam i det offentlige rum: islamofobi eller kontekstbestemt negativitet?

Religionens og navnlig islams rolle i det offentlige rum er blevet et konfliktfyldt emne i den offentlige debat i Danmark. Vores viden om borgernes holdningsdannelse til kristendom og islam i det offentlige rum er dog fortsat begrænset. Tidligere forskning, der har berørt spørgsmålet, har overvejende fremhævet borgernes generelle modvilje over for islam. Denne artikel udvider og nuancerer dette perspektiv. Baseret på data fra to danske surveyeksperimenter viser resultaterne, at den følelsesmæssige negativitet over for islam er kontekstbestemt, således at forskellen i borgernes ængstelse og forargelse over muslimske symboler sammenlignet med kristne symboler i påklædningen i det offentlige rum mindskes, når objektet for holdningsdannelsen er almindelige, private borgere, der viser deres religion, i stedet for repræsentanter for det offentlige.

Hent pdf

Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev | Politiske partier som opinionsledere: resultater fra en panelundersøgelse

De politiske partiers evne til at påvirke den offentlige opinion er omdiskuteret. Holdningsforskere har i et halvt århundrede argumenteret for, at partierne spiller en vigtig rolle for befolkningens holdningsdannelse, men få studier har systemtatisk efterprøvet denne hypotese i en konkret politisk debat. Med data fra en panelundersøgelse i seks bølger indsamlet over internettet viser vi, at der i kølvandet på VK-regeringens kovendinger i spørgsmålene om dagpengeperiodens længde og afskaffelse af efterlønnen i 2010 og 2011 indtraf betydelige holdningsændringer blandt borgerne. Disse holdningsændringer, som nøje fulgte partipolitiske skel, tyder på, at de politiske partier kan øve en betydelig indflydelse på befolkningens holdningsdannelse. Studiet viser også fordelene ved at indsamle panelundersøgelser over internettet.

Hent pdf

Artikel uden for tema

Yosef Bhatti, Kasper M. Hansen og Asmus Leth Olsen | Betyder ændringen i skatteprocenten noget for tilslutningen til borgmesterpartiet? Resultater fra danske kommuner

Straffer vælgerne ved danske kommunalvalg det siddende borgmesterparti for at hæve skatten, og belønner vælgerne tilsvarende skattesænkninger? Artiklen undersøger sammenhængen mellem ændringer i skatteniveauet og vælgertilslutningen til det siddende borgmesterparti i perioden 1985-2001 og finder en stærk sammenhæng mellem indkomstskat og opbakning, men ingen tilsvarende sammenhæng mellem ændringer i grundskyldspromillen og opbakning. Sammenhængen med indkomstskatten er kraftigst for ændringer, der forekommer tæt på et valg, hvorimod de første år af en valgperiode har begrænset effekt. Endelig findes mod forventning ingen sammenhæng mellem skatteændringer i nabokommuner og borgmesterpartiets opbakning, om end der er en tendens til, at borgmesterpartier i kommuner med et lavt absolut skatteniveau – set i forhold til omegnen – klarer sig bedre til valg end borgmesterpartier med et højt absolut skatteniveau.

Hent pdf

Anmeldelser

Eva Sørensen og Jacob Torfing (red.), Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011 (Anmeldt af Morten Balle Hansen)

Anders Berg Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen (red.), Organiseringen af den offentlige sektor. Grundbog i offentlig forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag, 2011 (Anmeldt af Morten Jakobsen)

Nicholas R. Lardy, China’s Economic Growth: After the Financial Crisis. Washington: Peterson Institute for International Economics, 2012 (Anmeldt af Rasmus Abildgaard Kristensen)

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbios


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.03.2015

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.