politica.dk

Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 46, nr. 3 | Koordinering i og mellem politiske partier

Årgang 46, nr. 3 | Koordinering i og mellem politiske partier

Download hele nummeret

Hent pdf

Helene Helboe Pedersen og Flemming Juul Christiansen | Koordinering i og mellem danske politiske partier

Download intro til temanummeret.

Karina Kosiara-Pedersen | Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012

Partiernes anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi er eskaleret; partiernes organisationer, kampagner og medlemshåndtering er blevet professionaliseret; partierne har åbnet for nye deltagelsesmuligheder, og grænsen mellem medlemmer og støtter er blevet sløret. Dermed er vilkårene for partimedlemskab forandret. Spørgsmålet er, hvorvidt partimedlemmernes forsøg på at udøve indflydelse i de politiske partier, og dermed deres bidrag til politisk koordinering, samt deres oplevelse af indflydelse, er forandret. På basis af to spørgeskemaundersøgelser blandt danske partimedlemmer fra 2000 og 2012 vises, at både medlemmer med poster og nye medlemmer i højere grad søger indflydelse i partierne i 2012 sammenlignet med 2000, og at utilfredsheden med partidemokratiet er steget markant for partimedlemmer med poster, mens den er faldet for nye partimedlemmer, der i 2012 er mere tilfredse med partidemokratiet end nye medlemmer i 2000 var. 

Download artikel

Christian Elmelund-Præstekær og Gijs Schumacher | Én for alle og alle for én? Mønstre i og effekter af partiintern uenighed blandt folketingskandidaterne ved 2011-valget

Danske partier opfattes sig i høj grad som enhedsaktører på den parlamentariske arena, og de har traditionelt været vigtige aktører og pejlemærker på den vælgermæssige arena. For den enkelte kandidats bestræbelser på at opnå valg gør den sideordnede opstillingsform imidlertid den partiinterne kamp mellem kandidaterne mindst lige så vigtig som kampen mod andre partier. Vi udleder på den baggrund en forventning om, at de enkelte partiers folketingskandidater ikke nødvendigvis er politisk enige, og at der kan være en vælgermæssig fordel i at dyrke en unik profil. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige folketingskandidater finder vi opbakning til begge hypoteser, om end nogle partier har mere intern enighed end andre, og nogle typer partiintern uenighed giver større stemmemæssige gevinster end andre.

Download artikel

Asbjørn Skjæveland | Udfordringer i Kaare Strøms teori om partiadfærd

Hvis man kan forklare partiernes adfærd, er man kommet et væsentligt skridt nærmere at forstå de politiske beslutninger. Kaare Strøms teori om partiadfærd fra 1990 er et ambitiøst og indflydelsesrigt forsøg at på at forudsige og forklare partiadfærd. Ifølge Strøm er partier nødt til at prioritere mellem målene stemmer, politisk indflydelse og private regeringsgoder. Hvad der bliver prioriteret højest afhænger af organisatoriske og systemiske faktorer. Modellens store styrke er, at den rummer potentialet til at give en egentlig forklaring på et partis adfærd ved at henvise til disse faktorer. Modellen er imidlertid ikke uden svagheder. En mulig vej frem er at gennemføre flere og mere ambitiøse empiriske tests for at afprøve og udfolde modellens potentiale.

Download artikel

Henrik Jensen | Koordination i Folketinget

Folketinget og dets partigrupper har veludviklede arbejdsgange og en stærk beslutningskapacitet til at træffe policy-beslutninger. Det giver sig blandt andet udslag i Folketingssalen ved afstemningsresultaterne, som præges af en høj grad af forudsigelighed. Disse beslutningsprocesser hviler ikke blot på forudgående koordinations- eller samordningsprocesser internt i partigrupperne, men også på koordination mellem partigrupperne på den ene side og Folketinget og dets stående udvalg på den anden side. På den baggrund analyseres forskellige typer af koordination i Folketinget i forhold til: afstemningerne i Folketingssalen, fagudvalgene og regeringssiden samt europæiseringen. Konklusionen på analyserne understøtter tidligere forskningsresultater, som viser et billede af Folketinget og udvalgene som institutioner domineret af partigrupperne som aktører.

Download artikel

Flemming Juul Christiansen og Helene Helboe Pedersen | Regeringsgrundlag i Danmark. Hvordan benytter regeringen dem, og hvordan reagerer oppositionen?

Regeringsgrundlag er blevet et almindeligt fænomen i Danmark siden 1993. Ud fra kodning af samtlige 1751 vedtagne love under tre regeringer mellem 1993 og 2007 påviser denne artikel, at regeringsgrundlag har betydning for forholdet mellem regering og opposition angående vedtagelsen af lovgivning. For det første har regeringens styrke betydning for, hvordan regeringen forsøger at få sit regeringsgrundlag gennemført. Flertalsregeringer benytter hyppigere sit eget flertal. Mindretalsregeringer med fast støtte fra et flertal benytter en “studehandelsstrategi”, mens mindretalsregeringer uden fast støtte er henvist til en kompromisstrategi. For oppositionen indgår regeringsgrundlagene i den politiske konkurrence med regeringen, så lovene, der udspringer derfra, bliver genstand for større modstand i form af flere spørgsmål og større modstand mod loven, når de vedtages. 

Download artikel

Anmeldelser

Politica bringer her to anmeldelser af Curt Sørensens Stat, Nation, Klasse. Socioøkonomisk udvikling, stats- og nationsbygning og udvikling af regimeformer og massepolitik i Central- og Østeuropa samt Rusland. Morten Ougaards anmeldelse fokuserer på den teoretiske ramme og Uffe Østergaards på det historiske perspektiv.

Download anmeldelser

 

 


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 20.03.2015

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.