Du er her: Tidsskriftet Udgivelser Årgang 48, nr. 1 | Borgerkrig

Årgang 48, nr. 1 | Borgerkrig

Download hele nummeret

Lasse Lykke Rørbæk og Svend-Erik Skaaning | Borgerkrig som politologisk forskningsfelt

Introduktion til temanummeret.

Hent pdf

Halvard Buhaug, Lars-Erik Cederman og Kristian Gleditsch | Ulikhet, eksklusjon og borgerkrig

Sentrale bidragsytere til nyere borgerkrigsforskning har sådd tvil om betydningen av sosial frustrasjon, og det blir ofte hevdet at empiriske data motbeviser at etnisitet eller ulikhet kan knyttes til høyere konfliktrisiko. Vi mener at dette standpunktet skyldes en manglende forståelse for hva som utgjør de viktigste sosiale skillelinjene i sårbare samfunn. I stedet for å definere sosial ulikhet som forskjeller mellom individer ser vi her på systematiske forskjeller mellom politisk relevante etniske grupper. Gjennom en statistisk analyse av alle borgerkriger siden 1960 finner vi at etnopolitisk diskriminering og økonomisk marginalisering av minoritetsgrupper bidrar vesentlig til å øke faren for konflikt. Tradisjonelle individbaserte mål på sosial ulikhet har derimot relativt liten forklaringskraft. Artikkelen er en bearbeidet versjon av arbeid som tidligere er publisert på engelsk.

Hent pdf

Fenja Søndergaard Møller | Legitimitet og borgerkriges opståen: befolkningens oversete motiver

Denne artikel argumenterer for, at systematisk inddragelse af legitimitetsbegrebet bidrager til en forståelse af borgerkrigsudbrud. Først belyses legitimitetsbegrebets konceptuelle dimensioner og teoretiske relevans. Legitimitet defineres som folkets opfattelse af regeringen som retmæssig magthaver. Dernæst konstrueres et legitimitetsindeks med udgangspunkt i surveydata fra 49 stater på tværs af verdensdele. På baggrund af denne måling illustreres det, at legitimitet indfanger oversete motiver blandt befolkningen, hvilket medvirker til at forklare fred i lande som Jordan og Ghana og borgerkrig i lande som Nigeria og Ukraine.

Hent pdf

Hent appendiks

Lasse Lykke Rørbæk | Killing in the name of …? Etniske gruppeidentiteter og borgerkrig

Denne artikel diskuterer to modstridende forståelser af sammenhængen mellem etniske gruppeidentiteter og borgerkrig. Den første fokuserer på variationen mellem forskellige identitetstyper med den forventning, at religiøse og racemæssige skel er særligt konfliktskabende. Ifølge den anden forståelse har etniske grupper generelt tætte sociale netværk, og deres motiver og muligheder for at kæmpe påvirkes af deres politiske status og ressourcer frem for deres specifikke identitetstyper. Ved hjælp af statistisk analyse viser artiklen, at sandsynligheden for borgerkrigsudbrud ikke påvirkes af, hvorvidt etniske grupper primært er mobiliseret omkring religiøse, sproglige, racemæssige eller regionale skel. Analysen finder således støtte til, at forskellige typer af etniske grupper kan sidestilles når det studeres, hvorfor nogle politiske konflikter udvikler sig voldeligt.

Hent pdf

Henrikas Bartusevičius og Svend-Erik Skaaning | Demokrati og borgerkrig

Prominente studier af sammenhængen mellem demokrati og borgerkrig har hævdet, at risikoen for borgerkrigsudbrud er lige så lille for autokratier som for demokratier, og at den er størst for hybridregimer, der befinder sig i midten af det politiske regimespektrum. Vi genanalyserer sammenhængen mellem demokrati og borgerkrigsudbrud ved hjælp af Lexical Index of Electoral Democracy (LIED). Dette nye demokratimål gør os i stand til samtidigt at skelne mellem niveauer af elektoralt demokrati og distinkte regimetyper. I modsætning til tidligere studier viser vores globale statistiske analyse, at hybridregimer ikke udviser den største risiko for borgerkrigsudbrud. Det er snarere rene autokratier – forstået som politiske regimer, hvor der ikke afholdes nationale valg – der er mest udsatte for borgerkrigsudbrud, mens elektorale demokratier, som er karakteriseret ved konkurrencefyldte og inklusive valg, har den mindste risiko.

Hent pdf

Hent appendiks

Bertel Teilfeldt Hansen | Hvorfor stemmer folk ikke altid på krigsherrer? En simpel model over free-riding problemet i valg med voldelige kandidater

I litteraturen om post-konfliktvalg er det et udbredt fund, at væbnede grupper, som ikke får tilstrækkeligt med stemmer, ofte genoptager konflikten. Det er imidlertid uklart, hvorfor denne situation overhovedet opstår: Hvorfor stemmer rationelle vælgere ikke altid på truende kandidater for dermed at undgå konflikt? Dette opstiller jeg et teoretisk svar på. I et spil med en enkelt periode vælger borgerne mellem en civil kandidat og en ”krigsherre”, som udøver vold mod dem i omvendt proportion med antallet af stemmer, han eller hun modtager. Modellen viser, at hvis vælgerne individuelt opnår ekspressiv nytte ved at stemme på den civile kandidat, vil de alle ende med at gøre dette, selvom de foretrækker, at krigsherren bliver valgt, og volden afsluttes. I ligevægten udøves den maksimale mængde vold.

Hent pdf

Om forfatterne

Hent pdf


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 02.02.2016

Ophavsret

Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.