Årgang 49, nr. 3 | Integration af indvandrere i Danmark

Download hele nummeret

Hent pdf

Kristina Bakkær Simonsen | Integration af indvandrere i Danmark

Integration af indvandrere er et centralt emne på dagsordenen, både for politikere og den bredere befolkning. Dette temanummer belyser emnet i en dansk kontekst med den ambition at nuancere forståelsen af integrationens muligheder og udfordringer på forskellige centrale områder i det danske samfund. Denne indledning til temanummeret præsenterer begrebet integration, giver et overblik over udviklingen af den europæiske litteratur på området og afslutter med en diskussion af integrationens rammer i Danmark sammenlignet med rammesætningen i andre europæiske lande.

Hent artikel 

Emily Cochran Bech, Kristian Kriegbaum Jensen, Per Mouritsen og Tore Vincents Olsen | Hvem er folket? Flygtninge og adgangen til dansk statsborgerskab

Danmark har nogle af de mest restriktive statsborgerskabsregler i Europa med krav om blandt andet langt ophold, sprog, viden, selvforsørgelse og kriminalitet. Statsborgerskab giver stemme- og opstillingsret til nationale valg og er dermed forudsætningen for fuld demokratisk inklusion. I dag står godt 376.000 voksne indbyggere uden statsborgerskab. På baggrund af registerdata undersøger vi, hvorvidt flygtninge, som indvandrede som voksne mellem 2001 og 2009, har kunnet opfylde kravene til sprog, selvforsørgelse og kriminalitet. Vi undersøger, hvilke krav der er mest ekskluderende, og hvor stor en forskel det ville gøre, hvis kravene lempedes. Herudover undersøges, hvor mange danske statsborgere med dansk oprindelse faktisk kan leve op til de gældende krav. Med det som udgangspunkt diskuterer vi kravenes implikationer for det danske demokrati, og hvorvidt det svarer til normative forestillinger om fairness.

Hent artikel 

Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen | Valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Det er velkendt, at valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er markant lavere end blandt etniske danskere. Et centralt spørgsmål er, om noget af denne forskel kan forklares med de forskellige demografiske sammensætninger i de to grupper. Vi finder, at ikke-vestlige indvandrere ved kommunalvalget i 2013 havde 31 procentpoint lavere valgdeltagelse end etniske danskere, selv når der tages højde for demografiske karakteristika. Efterkommere stemmer 4 procentpoint mindre end indvandrere deskriptivt, men 7 procentpoint mere end indvandrere, når der tages højde for demografi. Efterkommeres efterslæb til de etniske danskere mindskes altså, når der kontrolleres for demografi, men det er stadig 24 procentpoints forskel. Danske statsborgere stemmer væsentligt hyppigere end ikke-danske statsborgere, men vi finder ikke stærk evidens for en betydelig statsborgerskabseffekt på valgdeltagelsen, når vi prøver at udskille den selvstændige effekt heraf. Resultaterne peger i retning af, at forløbet op til opnåelse af statsborgerskab skærper de kommende statsborgeres interesse for at stemme ved kommunalvalget, som dog forsvinder efter opnåelsen af statsborgerskab, om end der er behov for yderligere studier på området.

Hent artikel

Hent supplerende materiale

Karen Nielsen Breidahl | Den danske velfærdsstat og de nye medborgere: Bakker ikke-vestlige indvandrere og efterkommere op om velfærdsstatens centrale værdier?

I hvilket omfang bakker ikke-vestlige indvandrere og efterkommere op om velfærdsstatens centrale værdier, og gør de det i samme omfang som etniske danskere? Artiklen undersøger dette spørgsmål nærmere med afsæt i surveydata indsamlet i 2014 blandt et repræsentativt udsnit af majoritetsbefolkningen samt de fem største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark og deres efterkommere. Artiklen finder, at der er udbredt opbakning blandt danskere, ikke-vestlige indvandrere samt efterkommere til velfærdsstatslige værdier som pligten til at arbejde, ligestilling mellem kønnene, opbakning til offentligt finansieret velfærd samt solidaritet med de dårligst stillede i samfundet. Derudover optræder der også nogle interessante forskelle og ligheder grupperne imellem.

Hent artikel

Hent supplerende materiale

Helene Wind Fallesen | Undersøgelse af uddannelseskløften: Haler børn med indvandrerbaggrund ind på de etnisk danske børn?

Hvorfor eksisterer der en uddannelseskløft mellem etnisk danske børn og børn med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande? Og er kløften blevet reduceret over tid? Denne artikel bidrager til den eksisterende danske forskning ved at undersøge, hvad der kan forklare uddannelseskløftens eksistens samt kløftens udvikling over tid. Uddannelseskløften undersøges ved at sammenligne gennemførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for børn, der har færdiggjort 9. klasse i 1990 til 2007. Uddannelsesproduktionsfunktionen estimeres som en lineær sandsynlighedsmodel med OLS. Artiklen finder, at uddannelseskløften er blevet reduceret over de seneste 20 år, og at forskelle i familiebaggrund forklarer en stor del af kløften. Yderligere findes en stærk sammenhæng mellem barnets alder på indvandringstidspunktet og uddannelsesmæssig præstation.

Hent artikel

Hent supplerende materiale

Kristina Bakkær Simonsen | ”Hvor dansk skal man være for at være dansk?” Hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten oplever mulighederne for at høre til i Danmark

Forskningen i integration af indvandrere og deres børn interesserer sig typisk for funktionelle og objektive mål, mens der mere sjældent sættes fokus på den identifikationsmæssige integration. På baggrund af dybdegående interviews undersøger jeg, hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten opfatter grænsen til det danske, og hvilke konsekvenser dette har for deres følelse af nationalt tilhør. Analysen viser, at der er udbredt konsensus blandt interviewpersonerne om, hvilke markører der ekskluderer en fra det danske. Variationen i graden af nationalt tilhør blandt interviewpersonerne (fra sikker identifikation til dis-identifikation) forklares af, hvordan de opfatter deres egen placering i forhold til grænsen.

Hent artikel

Hent supplerende materiale


Ophavsretten tilhører politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.