Årgang 51, nr. 3 | Forskning og praksis

Christian Bøtcher Jacobsen og Ole Helby Petersen | Samarbejde mellem forskning og praksis i forvaltningsforskningen: potentialer, barrierer og løsningsmuligheder

Forvaltningsforskningen befinder sig i et krydspres mellem international publicering og relevans for dansk forvaltningspraksis. Det krydspres kommer både til udtryk ved besættelse af stillinger på universiteterne og ved uddeling af midler fra offentlige og private forskningsfonde. Samtidig forventer mange, at der vil komme større fokus på såkaldt dobbelt impact, hvor forskere og universiteter både måles på at publicere i højt anerkendte tidsskrifter og på at skabe viden, der kan anvendes i praksis. Denne artikel diskuterer muligheder, gevinster og udfordringer ved et styrket samarbejde mellem forskning og praksis i offentlig forvaltning. Artiklen fokuserer især på nogle af de gevinster, som et tættere samarbejde med praksis kan indebære, men den diskuterer også en række udfordringer og barrierer for at etablere et tættere samspil mellem forskning og praksis.

Hent pdf

Lotte Bøgh Andersen og Mads Leth Jakobsen | Vil handling følge ord? Betingelser for en troværdig ledelsesintention

Snak uden handling er ofte både billig og temmelig virkningsløs. Når ledere kommunikerer en ledelsesintention til deres følgere, er troværdigheden af intentionen derfor vigtig, hvis intentionen skal påvirke følgernes adfærd. Denne artikel udvikler en teori om troværdighedsbetingelser for ledelsesintentioner. Troværdighedsbetingelserne er gode, hvis de institutionelle rammer, lederens karakteristika og mål samt dennes tidligere adfærd gør det plausibelt, at nuværende og fremtidige ledere både vil og kan sikre intentionens gennemførelse. Til forskningen genererer artiklen empirisk testbare forventninger til troværdighedsbetingelser og deres effekter. Til ledelsespraktikere giver artiklen et sprog til at arbejde med troværdigheden af egne ledelsesintentioner.

Hent pdf

Louise Ladegaard Bro, Joachim Langagergaard og Christian Bøtcher Jacobsen | Ledelsesspænd og ledertilfredshed i offentlige og private organisationer

Offentlige ledere får ansvar for stadig flere medarbejdere. Forskningslitteraturen om ledelsesspænd indeholder argumenter for både positive og negative effekter af større ledelsesspænd, men der mangler empiriske studier, som direkte sammenligner betydningen af ledelsesspænd for ledelse i offentlige og private organisationer. Derudover mangler der panelstudier, som undersøger konsekvenserne af ændringer i ledelsesspænd. Artiklen fokuserer på ledertilfredshed og ser på betydningen af ledelsesspænd i en tværsnitsanalyse af 11.234 offentlige og private medarbejdere, som viser faldende ledertilfredshed med ledelsesspændet og lidt stærkere negativ betydning for ledertilfredsheden i offentlige organisationer sammenlignet med private. Derudover viser en panelanalyse af en mindre stikprøve en vis støtte til, at ændringer i ledertilfredsheden sker i forbindelse med ændringer i ledelsesspændet – især ved små ledelsesspænd.

Hent pdf 

Niels Ejersbo, Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen | Selvpåført bureaukrati i kommunerne – formålstjenlig forvaltning eller et unødvendigt onde?

Bureaukrati og regler har været udsat for kritik i årevis. Med begrebet om ”selvpåført bureaukrati” er der sat fokus på de regler, som kommunerne selv vedtager, og det spiller samtidig videre på de negative billeder, som typisk forbindes med bureaukrati. Artiklen undersøger, hvad der driver fremvæksten af interne regler i to kommuner, og hvordan ledere og ansatte opfatter de lokale regler. Fremvæksten af interne regler er påvirket af lokale forhold som politisk opmærksomhed og sikring af ligebehandling af såvel borgere som ansatte, men nationale forhold som regulering også ser ud til at have betydning. I modsætning til de gængse fordomme over for regler opfatter ledere og medarbejdere, at de fleste regler leverer et positivt bidrag til kvaliteten i servicen.

Hent pdf  

Caroline Howard Grøn | Når forskning og politikudvikling mødes. Erfaringer fra Ledelses-kommissionens sekretariat

Samspillet mellem forskning og praksis kan tage mange former. I denne artikel er ambitionen at give indblik i, hvordan et meget omfattende samarbejde, en reel indlejring af forskeren i en offentlig organisation, fungerede. Der er tale om en partikulær og induktiv beretning om, hvordan forskningsprocessen tog sig ud i samarbejdet, og på den baggrund identificeres en række konkurrerende hensyn i vidensproduktion, der kom til udtryk i processen. Afslutningsvis diskuterer artiklen, hvad læringspointerne kunne være for andre forskere og praktikere, der overvejer at indgå et tilsvarende langtrækkende samarbejde.

Hent pdf 

Anne Mette Kjær | Udviklingsforskningens indflydelse: betydningen af forskningskonsensus og politisk polarisering

Udviklingsforskningen har tradition for at være i tæt udveksling med udviklingspraksis. Men vi ved for lidt om de omstændigheder, der gør, at udviklingsforskningen har indflydelse. Denne artikel undersøger betydningen af forskningsfaglig konsensus og polarisering af politikområdet for forskningens indflydelse i Danmark og England. To casestudier af hhv. forskningsfeltet om politisk økonomi- analyse og forskningsfeltet om bistandens effekt viser, at en bred og stærk konsensus og en lav polariseringsgrad kan påvirke udviklingspolitik. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at forskningsindsigterne også tages til indtægt i implementeringsfasen.

Hent pdf 

Anmeldelser

Barbara Geddes, Joseph Wright og Erica Frantz, How Dictatorships Work: Power, Personalization, and Collapse, Cambridge University Press, 2018 (anmeldt af Alexander Taaning Grundholm)

Mark Wickham-Jones, Whatever Happened to Party Government? Controversies in American Political Science, University of Michigan Press, 2018 ( anmeldt af Henrik Jensen) 

Hent pdf


Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.