Årgang 51, nr. 4 | Småstat i høj sø: Danmark og Nordatlanten før, nu og fremover

Rasmus Gjedssø Bertelsen | Historisk læring som struktur for dialog om det fremtidige forhold mellem Danmark og Nordatlanten

Danmark har været statsretsligt knyttet til Nordatlanten siden unionen med Norge i 1380. Den kontinentaleuropæiske småstat Danmarks forhold til Nordatlanten drives frem af eksterne chok fra stormagtsrelationer og nationalliberale uafhængighedsidéer, der peger mod stadigt større og fuld selvstændighed for Færøerne og Grønland. Denne udvikling fortsætter ubønhørligt i et internationalt system præget af magtforskydning fra Vest til Øst med Kinas vækst. Danmark og Nordatlanten trænger til en fælles intellektuel struktur til at analyse, diskutere og forme deres fremtidige forhold baseret på historisk læring. 1918-forbundsloven mellem Danmark og Island, som gjorde Island til en suveræn og ligeværdig stat i personalunion om fælles konge med Danmark er et forholdsvis overset, men væsentligt bidrag til sådan historisk læring.

Hent pdf 

Guðmundur Hálfdanarson | ”Adskillelse vil betyde Islands Ødelæggelse”: Islandsk selvstændighedspolitik og adskillelse fra Det danske Rige

Island var ifølge danske kritikere for lille og fattig til at understøtte egen selvstændighed og måtte derfor affinde sig med dansk lederskab. Islændingene stilede først sent efter suverænitet og fuld adskillelse fra Danmark under disse betingelser. Den dansk-islandske forbindelse kunne ikke accepteres på langt sigt af Island. Den danske stat var defineret som en dansk nationalstat senest fra 1864, og islændingene var altid gæster i denne nationalstat. Dansk politik gjorde intet forsøg på at gentænke staten som en multinational stat og i endnu mindre grad skabe ét folk. Derfor måtte islændingene først kræve separation og siden fuld skilsmisse, selvom de havde et svagt udgangspunkt til at drive egen stat – de kunne simpelthen ikke blive i samlivet med broderfolket i syd.

Hent pdf

Jens Christian Svabo Justinussen | Rigsfællesskabet i et føderalt perspektiv

En idealtypisk føderation bygger på en aftale mellem delstaterne, har en føderal forfatning, har et separat parlament, har to lag, et delstats- og et føderalt niveau, og har en uafhængig institution til at løse tvister imellem disse to lag. Hvor langt fra en sådan idealtypisk forbundsstat ligger rigsfællesskabet i det 21 århundrede, og er der muligheder for at etablere en fuld føderation bestående af Grønland, Færøerne og Danmark? Analysen viser, at rigsfællesskabet har flere føderale karakteristika og kan betegnes som en semiføderation. Der er mulighed for yderligere føderalisme, men demografiske forskelle imellem rigets dele forhindrer en fuld forbundsstat i traditionel forstand. Det føderale perspektiv er interessant, da det på mange måder er i stand til at indfange og begrebsliggøre rigsfællesskabets indre dynamik og de udfordringer, det står over for.

Hent pdf 

Maria Ackrén | Självständighetstanken i Grönland – fiktion eller verklighet?

Grönland har en politisk vilja att nå självständighet, då de flesta politiska partier är för självständighet. Självständighetstanken är inte ny, men den har blivit mer aktuell under senare decennier. De nationalistiska strömningarna startade redan under 1960-talet, då välutbildade grönlänningar i Danmark startade proteströrelser emot den danska statens sätt att hantera sin forna koloni. Artikeln kommer att se på den politiska dimensionen från starten av de nationalistiska strömningarna till våra dagar. Hur har den politiska dimensionen förändrats över tid? Vilka alternativ till fullständig självständighet finner vi i den grönländska debatten? Artikeln behandlar endast den politiska dimensionen och kommer därför inte in på ekonomiska förutsättningar eller eventuellt andra förhållanden.

Hent pdf 

Marc Jacobsen | Arktis: Grønlands strategiske arena for større udenrigspolitisk suverænitet

Grønlands udenrigspolitiske repræsentanter benytter den store internationale interesse for Arktis til at positionere Grønland som en mere selvstændig udenrigspolitisk aktør. Det er muligt, da Danmark er afhængig af Grønland for at opretholde sin status som ”arktisk stat”, og fordi Grønlands udenrigspolitiske kompetence er åben for fortolkning. Denne artikel analyserer, hvordan repræsentanter for skiftende grønlandske regeringer har udvidet det udenrigspolitiske handlerum ved i diskurs og praksis at styrke Grønlands position i en arktisk kontekst. Det er blandt andet opnået ved 1) højlydt at italesætte utilfredshed i Arktisk Råd, 2) stiltiende symbolske handlinger ved Ilulissat-erklæringens tiårs jubilæum, og 3) ved at mime suverænitet ved Arctic Circle konferencen, der pga. sin mere uformelle struktur er særligt nyttig til at styrke bilaterale internationale relationer.

Hent pdf 

Michael Fehsenfeld | Politisering af frivillighed i samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor: ”Vi skal tænke gadekæret ind”

Der er bred enighed om, at samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor har ændret karakter de seneste årtier. Men hvad betyder det for forståelsen af begreber som frivillighed og borger og relationen mellem borger og stat? Denne artikel undersøger politiske diskurser omkring samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor. Teoretisk tages der udgangspunkt i politisk antropologis forståelse af politik som en fortolkningspraksis, som skaber og definerer mening om og i den sociale verden. Det empiriske materiale udgøres af 30 interviews med lokalpolitikere og forvaltningschefer fra fem danske kommuner. På baggrund af kritisk diskursanalyse viser analysen, hvordan politiske diskurser konstruerer en ideal borgeridentitet og en forståelse af kommunen som et konsensusbåret fællesskab. Disse konstruktioner legitimeres via reference til idylliserede fremstillinger af fælles kulturelle og historiske symboler.

Hent pdf 

Anmeldelse

Frances Lee, Insecure Majorities: Congress and the Perpetual Campaign, Chicago/London: The University of Chicago Press, 2016 ( anmeldt af Henrik Jensen) 

Hent pdf


Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.