Moderne partier er professionelle politiske organisationer snarere end brede medlemsorganisationer, og antallet af ansatte med politisk og kommunikativ ekspertise stiger for at imødekomme mediepres, vælgeromskiftelighed og hastigheden i lovgivningsprocessen. Vores viden om de partiansattes rolle i moderne partier er imidlertid begrænset, især i Danmark. Vi argumenterer for, at der foruden kendskab til partiansattes opgaver også er behov for at undersøge deres motiver og uafhængighed i opgaveløsningen for at forstå deres rolle i partipolitik og mulige konsekvenser for partidemokratiet. Baseret på en komplet afdækning af partiansatte og 16 interviews med ansatte i otte partier i foråret 2025 beskriver vi danske partiansattes funktioner og udvikler en motivation-uafhængighedstypologi til systematisk analyse af partiansattes motiver og uafhængighed i opgaveløsningen. Vi viser, at partiansatte ikke alene er reaktive partibureaukrater, men aktive (ansatte) partipolitiske aktører, som er afgørende for formulering og fremme af partiernes politik.
Formueskat blev et centralt tema i den seneste valgkamps tidlige fase, men gled hurtigt ud af debatten igen. Det er lidt ærgerligt, for temaet har både noget international klasse over sig og noget klassisk fordelingspolitisk og ideologisk schwung. I denne artikel analyserer jeg de mest centrale argumenter om formueskat fra et politisk-teoretisk perspektiv i et forsøg på at rydde op i og skabe klarhed over debattens normative fundament. Jeg konkluderer, at indførelsen af en formueskat vil kunne begrundes med både fordelingsmæssige og demokratiske argumenter, og at de fremførte borgerlige kritikker af en formueskat bør have begrænset vægt.
Artiklen stiller spørgsmålet: Hvad er retsstillingen for brug af kunstig intelligens (AI) i den danske offentlige forvaltning i dag, og hvilke udfordringer giver den for den politiske ambition om at blive ”verdensførende” inden for anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor? Gennem analyse af gældende lovgivning, Datatilsynets praksis og EU-Domstolens fortolkning af GDPR viser forfatterne, at Danmark i dag mangler en samlet juridisk ramme for AI-understøttet beslutningstagning i sager, der involverer behandling af personoplysninger. Den fragmenterede regulering har skabt en “digital kirkegård”, hvor mange AI- og automatiseringsprojekter bremses af hjemmelsusikkerhed. Artiklen sammenligner den danske situation med Norge og Finland, som begge har opdateret deres forvaltningslove for på en ansvarlig og samlet måde at fremme brug af AI (automatisering) i den offentlige administration. På baggrund heraf argumenteres der for, at Danmark bør etablere en rammelov om kunstig intelligens i den offentlige sektor, der samler hjemmelsgrundlaget på tværs af sektorer, sikrer proportionalitet og gennemsigtighed og fastlægger klare principper for myndigheders brug af AI.
Tildelingen af kredsmandaterne ved danske folketingsvalg er endelig. Det vil sige, at de kredsmandater, partierne vinder i hver storkreds, bibeholdes gennem hele mandatfordelingen. Endeligheden medfører, at et parti kan få flere mandater, end dets stemmetal berettiger til, når mandaterne fordeles efter største brøks metode. Dette skete senest ved folketingsvalget i 2022, hvor Socialdemokratiet, helt efter reglerne, fik et ekstra mandat. Denne artikel afdækker de dynamikker i parti- og storkredsstrukturen, der påvirker, hvornår dette sker. Det er velkendt, at den d’Hondtske metode giver en fordel til store partier, som akkumuleres på tværs af storkredse. Det betyder, at risikoen for overrepræsentation øges med antallet af partier over spærregrænsen og med størrelsen af det største parti. For at sætte tal på effekten testes her en empirisk formel for den forventede overrepræsentation i et d’Hondtsk etniveausystem i dansk kontekst. Tillægsmandaterne udligner langt det meste af denne overrepræsentation, og størrelsen af denne udligning beregnes. Med den empiriske formel kan sandsynligheden for og den forventede størrelse af en eventuel resterende overrepræsentation estimeres for et givet antal partier over spærregrænsen og en given stemmeandel for det største parti. Socialdemokratiets ekstra mandat ved valget i 2022 svarede til formlens forudsigelse og var derfor forventeligt på baggrund af det konkrete partimønster. Konklusionerne er dermed yderst relevante for den igangværende politiske proces om justering af valgloven.
Artiklen diskuterer embedsmænds rolle under demokratisk tilbageglidning, en proces hvor demokratiske institutioner og rettigheder gradvist bliver undermineret. Den udforsker dilemmaet, embedsmænd står over for, når en regering, der oprindeligt er demokratisk valgt, begynder at gennemføre politikker, der truer demokratiet. Artiklen trækker på litteraturen om demokratisk tilbageglidning og diskuterer to konkurrerende tilgange til embedsmandsrollen, den instrumentelle og den værdibaserede. Den argumenterer for, at embedsmænd har en særlig forpligtelse til at modstå demokratisk tilbageglidning, da deres eksistens er afhængig af gyldig lovgivning, som kun kan skabes gennem demokratiske processer. Den gennemgår forskellige strategier, som embedsmænd kan anvende i denne forbindelse og argumenterer for, at embedsmænd kan have en pligt til at organisere sig mod antidemokratiske regeringer, der vil fjerne demokratiet. Demokratisk tilbageglidning kræver en proaktiv og kritisk embedsstand, der både forsvarer demokratiet og sikrer sin egen overlevelse som en legitim og nødvendig del af det politiske system.
Politica har ophavsretten til de publicerede artikler.
Artikler udgivet i årgang 58 nr. 1-2 (2026) og tidligere må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.
Artikler udgivet derefter er udgivet under licensen CC BY-SA