Kommende bidrag
Amalie Kjærgaard Zanani | Den politiske søvn: søvnens betydning for holdninger til indvandring
Psykologisk og neurovidenskabelig forskning har gennem årtier vist, at søvn spiller en vigtig rolle for vores følelsesliv, adfærd og beslutningsprocesser. På trods af dette har statskundskaben i høj grad negligeret søvnens betydning for politisk holdningsdannelse. I denne artikel argumenterer jeg for, at selv et mildt søvnunderskud kan øge skepsis overfor indvandring. Dette undersøger jeg ved at udnytte overgangen fra vinter- til sommertid i foråret 2024 som et naturligt eksperiment, hvor tidsændringen fungerer som et eksogent chok i danskernes søvn. Et spørgeskema distribueres således til 825 deltagere fordelt på 30 forskellige Facebook-grupper, henholdsvis to dage før og to dage efter tidsændringen. Resultaterne viser, at deltagerne i gennemsnit udtrykte mere kritiske holdninger til indvandring efter søvntabet, hvilket sandsynligvis kan tilskrives en forstærket trusselsopfattelse. Samlet peger artiklen på, at søvnunderskud kan have kortsigtede konsekvenser for politiske præferencer, særligt i relation til trusselsrelaterede politiske emner.
Niels Borch Rasmussen | Fra lukkede til åbne døre: professionelle værdier i bevægelse i mødet med organisatoriske forandringer
Artiklen undersøger udviklingen af professionelle værdier blandt danske folkeskolelærere i mødet med organisatoriske forandringer i forbindelse med skolereformen fra 2014. Hvor eksisterende forskning ofte behandler værdier som stabile kognitive strukturer, anlægges her en pragmatisk tilgang, der analyserer værdier som kvaliteter, der både former og formes af praksis. Gennem et longitudinelt casestudie vises, hvordan lærere afviste nye undervisningsstandarder, men omfavnede de teamstrukturer, der skulle implementere dem. Analysen demonstrerer, at mens værdier om ”god undervisning” forblev stabile, udviklede forståelsen af ”at være professionel” sig via erfaringer med teamsamarbejde fra individuel autonomi til kollektivt ansvar. På den baggrund udvikles teoretiske indsigter i, hvordan professionelle værdier, viden og organisatoriske strukturer koordineres omkring kerneopgaven gennem roller og rutiner i praksis. Artiklen peger på, at velfærdsreformer må give rum for, at det professionelle arbejde kan udvikle sig med udgangspunkt i professionelles eksisterende værdier.
Tore Vincents Olsen | Embedsmænds rolle under demokratisk tilbageglidning
Artiklen diskuterer embedsmænds rolle under demokratisk tilbageglidning, en proces hvor demokratiske institutioner og rettigheder gradvist bliver undermineret. Den udforsker dilemmaet, embedsmænd står over for, når en regering, der oprindeligt er demokratisk valgt, begynder at gennemføre politikker, der truer demokratiet. Artiklen trækker på litteraturen om demokratisk tilbageglidning og diskuterer to konkurrerende tilgange til embedsmandsrollen, den instrumentelle og den værdibaserede. Den argumenterer for, at embedsmænd har en særlig forpligtelse til at modstå demokratisk tilbageglidning, da deres eksistens er afhængig af gyldig lovgivning, som kun kan skabes gennem demokratiske processer. Den gennemgår forskellige strategier, som embedsmænd kan anvende i denne forbindelse og argumenterer for, at embedsmænd kan have en pligt til at organisere sig mod antidemokratiske regeringer, der vil fjerne demokratiet. Demokratisk tilbageglidning kræver en proaktiv og kritisk embedsstand, der både forsvarer demokratiet og sikrer sin egen overlevelse som en legitim og nødvendig del af det politiske system.
Sebastian Jon Holmen og Thomas Søbirk Petersen | Bør det være strafbart at tigge?
Ifølge §197 af den danske straffelov kan en person straffes med op til seks måneders ubetinget fængsel for tiggeri i det offentlige rum, og der er indført lignende lovgivning i mange andre lande. Men er kriminaliseringen af tiggeri i overensstemmelse med centrale normative principper for, hvilke handlingstyper det er moralsk passende for stater i liberale samfund at kriminalisere? Denne artikel søger svar på dette spørgsmål. Artiklen analyserer og diskuterer således, om kriminalisering af tiggeri kan finde støtte i variationer af skadesprincippet, legal paternalisme, krænkelsesprincippet og juridisk moralisme. Artiklens overordnede konklusion er, at det ikke er tilfældet, og at der er god grund til at tro, at ingen rimelig normativ kriminaliseringsteori vil støtte kriminalisering af tiggeri.
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.