politica | 38
Nr. 2 | august 2006
Nyt nummer af Tidsskriftet politica sætter fokus på politisk kommunikation og den demokratiske proces
Interessen for politisk kommunikation er stærkt stigende, og den skærpede opmærksomhed rejser en række spørgsmål, blandt andet hvilken rolle den politiske kommunikation spiller i den demokratiske proces.
Kan idealet om en oplyst og saglig offentlig debat som grundpillen i et demokrati opretholdes, eller er det en illusion med mediernes forhåndsfastlagte nyhedskriterier og beslutningstagernes politiske spin?
Temanummer om politisk kommunikation
Dette og en række andre spørgsmål behandler det politologiske tidsskrift politica i et aktuelt temanummer om politisk kommunikation. Her analyserer en gruppe forskere forskellige aspekter af politisk kommunikation og massemedier ud fra toneangivende sociologiske perspektiver (Habermas, Bourdieu, Althusser, Luhmann):
- Medierne udnyttede ikke den oplagte lejlighed til at virkeliggøre egne idealer om at være demokratiets vagthund, ved at insistere på at sætte spørgsmålet om behovet for en kommunalreform højt på dagsordenen. Det skriver Jørn Loftager i sin artikel Medierne, kommunalreformen og ideen om et offentligt ræsonnement.
Kontakt Jørn Loftager på loftager@ps.au.dk - Modsat den gængse opfattelse er professionaliseringen af den politiske kommunikation i store træk en gevinst i demokratiske samfund. Professionalisering bidrager hovedsageligt til en mere velfungerende offentlighed og mere demokratisk kommunikation i både det politiske og journalistiske system, skriver Anders Ensmark i sin artikel Funktionel offentlighed – et systemteoretisk perspektiv på professionaliseringen af den politiske kommunikation.
Kontakt Anders Ensmark på - De folkelige klasser og det meste af middelklassen opfatter den politiske kommunikation, de møder i medierne, som en intern debat mellem politikere og ikke en debat, som er henvendt til dem. I artiklen ”Men jeg vil godt bare have det serveret lidt nemt” – om praktiske forskelle i politisk kommunikation beskriver Gitte Sommer Harrits forskellene i forskellige samfundsgruppers måde at følge den politiske kommunikation på. Mens nogle grupper følger en analytisk orienteret praksis med vægt på at følge de politiske argumenter, opfatter andre den politiske kommunikation blandt politikere som uigennemtrængelig.
Kontakt Gitte Sommer Harrits på gsh@socsci.aau.dk - Når vi om 20 til 30 år genkalder os krigen mod Irak, vil vi formentlig tænke på billederne fra Abu Graib. I artiklen Med kameraet som våben. Om billederne fra Abu Graib fortæller Carsten Bagge Laustsen, at billederne huskes, både fordi de afstedkom stor debat, og fordi de kunne ses som en særlig ondskabsfuld form for tortur. Når regeringen Bush tabte så meget prestige på sagen, var det fordi den ikke valgte konsekvent mellem to strategier: Enten at tage afstand fra denne amerikanske skyggeside, som billederne fremstillede, eller ved at generalisere undtagelsen.
Kontakt Carsten Bagge Laustsen på cbl@ps.au.dk - politica indeholder desuden artiklen Er dårlige data bedre end ingen data? En diskussion af brugbarheden af de danske valgprogramdata, af Martin Ejnar Hansen.
Kontakt Martin Ejnar Hansen på martin@ps.au.dk
politicas kontaktperson:
Christoffer Green-Pedersen
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Telefon: 8942 1297
E-mail: cgp@ps.au.dk
Tidsskriftet politica er Danmarks førende tidsskrift for politisk videnskab. Det udgives af medarbejdere ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og udkommer fire gange om året.
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.