politica | 38
Nr. 3 | november 2006
Det nye nummer af Tidsskriftet politica sætter fokus på staters globaliseringsstrategier.
Den globale verdensorden indebærer en stadig stigende afhængighed mellem den enkelte suveræne stat og omverdenen. På overfladen ser det ud som om, en neo-liberal verdensorden øger presset på den nationale konkurrenceevne samtidig med, at USA’s politiske overherredømme sætter ideologiske grænser for forholdet mellem stat og økonomi.
Kigger man imidlertid dybere ned i problemet, er det åbenbart, at stater reagerer forskelligt på de udfordringer og problemer, de sættes overfor af en stadig mere globaliseret økonomisk og politisk verdensorden. Disse forskellige reaktioner er knyttet til landets historie, politiske system, økonomi og ikke mindst landets geopolitiske betydning.
Kina begynder at tackle globalisering før det er bydende nødvendigt og prøver dermed at bevare initiativet i stedet for at blive drevet rundt i manegen, som det er sket for mange andre udviklingslande. Clemens Stubbe Østergaards artikel viser, at det især er efter 1992, at otte vigtige globaliseringsstrategier træder i karakter. De viser, at for Kina er globaliseringen, ligesom sex, kommet for at blive. Alt imens landet på verdensplan arbejder for ”global governance” til at tøjle den uorden og det kaos, globaliseringen fostrer, formår Kina at fastholde det statslige greb om roret og udviklingen ved en rekordhastig fornyelse af selv samme stat.
Kontakt: Clemens Stubbe Østergaard (clemens@ps.au.dk)
Globalisering betyder for små stater, at de er afhængige af at indgå i politisk og økonomisk forpligtigende regionale sammenhænge. Tilnærmelse til EU var således den eneste logiske strategi for de central- og østeuropæiske og de nye, selvstændige baltiske lande. Analysen af fire nøje udvalgte lande – Estland, Letland, Tjekkiet og Slovakiet – peger imidlertid på, at trods denne nødvendige europæisering spillede de politiske magthavere i Letland og Slovakiet på nationalitetsspørgsmålet, i modsætning til magthaverne i Tjekkiet og Estland. Denne strategi forfulgtes for at fastholde den politiske og økonomiske magt og satte dermed – med betydelige økonomiske konsekvenser – tilpasningen til EU på vågeblus indtil 1997.
Kontakt: Lars Johannsen (johannsen@ps.au.dk) & Karin Hilmer Pedersen (khp@ps.au.dk)
Rusland er undtagelsen blandt de ellers selvsikre BRIK-lande (: Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Ruslands globalisering handler om udviklingsefterslæb, om et næsten konspirationsteoretisk syn på globaliseringen, en tvetydig doktrin om det suveræne demokrati, almægtige statslige korporationer og et afmægtigt civilsamfund. Men Rusland er mere åbent end i zartiden for slet ikke at tale om Sovjettiden, russerne rejser udenlands som aldrig før og surfer frit på internettet med det resultat, at normerne og livsvilkårene stille ændrer sig selv i rigets fjerneste afkroge.
Kontakt: Mette Skak (msk@ps.au.dk eller mette@utiledulci.dk)
Indiens succes på verdensmarkedet udfordrer vanetænkningen om vejen til globalisering. En gradvis åbning af den indiske økonomi over for omverdenen og en ændret indenlandsk udviklingsstrategi med fokus på et stærkt lokalt erhvervsliv er hovedingredienserne i Indiens succes. Det betyder, at indiske virksomheder i dag over en bred kam opererer internationalt og dermed på offensiv vis bidrager til globaliseringen. Bagsiden af den indiske globaliseringsmedalje er imidlertid fortsat fattigdom og store sociale uligheder.
Kontakt: Jørgen Dige Pedersen (dige@ps.au.dk)
Politica indeholder desuden artiklen Politiske institutioner og økonomisk vækst, af Mogens K. Justesen.
Kontakt: Mogens K. Justesen (mju@sam.sdu.dk)
politicas kontaktperson:
Christoffer Green-Pedersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8942 1297, cgp@ps.au.dk
Tidsskriftet politica er Danmarks førende tidsskrift for politisk videnskab. Det udgives af medarbejdere ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og udkommer fire gange om året.
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.