Ofte oplever man at privatpersoner, staten eller virksomheder—såsom Facebook eller Google—kritiseres for at ’krænke folks privatliv’. Denne afhandling belyser to spørgsmål der knytter sig hertil: i) hvad kan forklare, at privatlivskrænkelser er moralsk forkerte, når de er det, og ii) hvornår er privatlivskrænkelser moralsk forkerte? Afhandlingen forsvarer to svar på det første spørgsmål. Som et delsvar på det første delspørgsmål argumenterer jeg for, at den nogle gange påførte risiko for skadeligt misbrug af personoplysninger kan forklare, hvorfor nogle privatlivskrænkelser er forkerte. Som et andet delsvar på første delspørgsmål argumenterer jeg for, at nogle privatlivskrænkelser er forkerte, fordi de manifesterer disrespekt overfor de sociale relationer, som folk er engagerede i og forpligtede på. Som delsvar på andet spørgsmål forsvarer afhandlingen ligeledes to synspunkter. For det første argumenterer jeg for, at det er muligt at krænke folks privatliv ved at udlede informationer om dem på baggrund af statistisk evidens. For det andet argumenterer jeg for, at det nogle gange er muligt at krænke folks privatliv, ikke blot ved at indsamle informationer om dem på særlige måder, men også alene i kraft af at tro på disse informationer. Hovedbudskabet er således at retten til privatliv, hvis en sådan ret findes, har mere vidtrækkende konsekvenser end hidtil anerkendt i litteraturen.

Download pdf