Steen Juul Hansen

Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler. Institutionelt pres og strategiske valg på døgninstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler

Døgninstitutioner for børn og unge med adfærdsmæssige problemer er en speciel type offentlige organisationer. I modsætning til, hvad man umiddelbart skulle forvente, er de kun i begrænset omfang styret af formelle regler og bureaukrati. De er heller ikke styret af faglige metoder, fordi der ikke er nogen sikker viden om, hvad der er børnenes problemer, og hvordan disse problemer skal løses. Døgninstitutionernes arbejde med børn og unge er præget af usikkerhed og brug af tommelfingerregler. Socialpædagogerne orienterer sig mod barnet og hverdagen på døgninstitutionen, mens ledelsen orienterer sig mod forvaltningen og de formelle krav. Sammenligner man døgninstitutionsområdet med folkeskoleområdet viser det sig, at folkeskoler i langt højere grad end døgninstitutioner er styret af formelle regler og faglige metoder. Folkeskoleområdet er ikke præget af samme usikkerhed og brug af tommelfingerregler, som døgninstitutionsområdet er. De to områder har dog det til fælles, at medarbejderne ikke bryder sig om, at nogen blander sig i deres daglige praksis.

Udgivet januar 2009

Kan ikke downloades


Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.