Årgang 54, nr. 2 | Online politisk had
Michael Bang Petersen og Alexander Bor | Had i politiske debatter online og offline: Hvem står for hadet – og hvem rammer hadet?
Hadefuld adfærd på de sociale medier i forbindelse med eksempelvis politiske diskussioner anses for et stigende samfundsproblem. I denne artikel spørger vi: Hvem er udøverne af det politiske had på internettet – og hvem er ofrene? Og er udøverne af og ofrene for had anderledes på internettet end udenfor internettet? Analyserne viser, at de personer, som optræder hadefuldt og rammes af had i forbindelse med politiske diskussioner, i høj grad er de samme både online og offline. Aggressiv adfærd er generelt mere udbredt blandt unge mænd, og analyserne viser, at det også først og fremmest er unge mænd, der optræder hadefuldt både online og offline. I overensstemmelse med viden om aggression generelt retter hadet sig også først og fremmest mod andre unge mænd. Internethad ser således ikke ud til at være en særlig form for had eller aggressivitet. De, der er aggressive offline, er også aggressive online, og de går efter de samme ofre begge steder.
Nøgleord: sociale medier, politiske debatter, had, personlighed
Cathrine Valentin Kjær, Nicklas Johansen, Sara Vera Marjanovic, Rebekah Baglini og Rebecca Adler-Nissen | Misinformation, social status og latterliggørelse: en undersøgelse af danskeres spredning af og reaktioner på Covid-19 misinformation på Twitter
Hvordan interagerer danskere med misinformation på de sociale medier? Hvilke udsagn og argumenter anvender de til at sprede og imødegå misinformation? Vi undersøger digital misinformation under Covid-19-pandemien og analyserer, hvordan borgere henholdsvis spreder og afviser misinformation om mundbind på Twitter i Danmark. Vores undersøgelse viser, at omfanget af misinformation er begrænset, men at forkerte påstande i mindre grad imødegås gennem korrektion eller dialog. I stedet anvender brugere, der afviser misinformationen, ofte ironi og nedladende kommentarer til at distancere sig fra dem, der spreder misinformation, og hvis bekymringer således ikke bliver taget alvorligt. Resultaterne rejser spørgsmål om brugernes evner til at korrigere misinformation online og peger på vigtigheden af gruppetilhørsforhold og social status ikke blot i spredning, men også i afvisning af digital misinformation.
Nøgleord: Covid-19, humor, misinformation, social status, Twitter
Mathias Osmundsen | Psykologien bag ondsindede rygter: et studie af sammenhængen mellem etniske gruppeidentiteter og udbredelsen af rygter om danskere og etniske minoriteter
Med de sociale mediers fremkomst er begreber som fake news, konspirationsteorier og misinformation havnet i offentlighedens søgelys. Men hvorfor spreder nogle af os utroværdige informationer på internettet? Jeg argumenter i det følgende for, at vores tilknytning til sociale grupper gør os modtagelige for ondsindede rygter om konkurrerende grupper. Forventningerne testes i en spørgeskemaundersøgelse blandt majoritetsdanskere og herboende etniske minoriteter. Resultaterne viser, at identifikation som henholdsvis dansker eller indvandrer forstærker deltagernes tro på og ønske om at dele ondsindede rygter om den anden gruppe, og at det særligt er udgruppehad fremfor indgruppekærlighed, der forklarer sammenhængen. Artiklen bidrager med en forståelse af, hvordan forholdet mellem majoritets- og minoritetsgrupper udspiller sig i en digital tidsalder, samt hvilke udfordringer der skal løses for at stoppe udbredelsen af misinformation på sociale medier.
Nøgleord: konspirationsteorier, sociale medier, social identitet, etniske majoritets- og minoritetsgrupper
Lasse Lindekilde og Jesper Rasmussen | Had, humor og bystander-reaktioner: danske unges reaktioner på politisk hadefulde memes
En udfordring med hadefuldt indhold på sociale medier er, at det ofte er pakket ind i en tilsyneladende uskyldig humor. Det gør det hadefulde materiale sværere at genkende og afkode. De fleste kan genkende hadefuld propaganda, når det følges af et hagekors eller et IS-flag. Men hvordan ser det ud, når det hadefulde budskab er præsenteret som et humoristisk meme? Samtidig rejser eksponering for hadefuldt materiale på sociale medier et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi som bystanders reagerer. Hvornår intervenerer bystanders prosocialt og for eksempel anmelder hadefuldt indhold, og hvornår reagerer de antisocialt og deler og liker sådant indhold? Artiklen bidrager med en første kortlægning af danske unges vurdering af hadefulde memes, og hvordan disse vurderinger medformer de unges bystander-reaktioner i forhold til deres villighed til at like, dele og anmelde indholdet. Desuden undersøges det, hvad der kendetegner dem, som er tilbøjelige til at reagere henholdsvis prosocialt og antisocialt på hadefulde budskaber på sociale medier med hensyn til køn, politisk interesse samt aktivistiske og politisk voldelige intentioner. Artiklen trækker på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 814 danske folkeskole- og gymnasieelever i alderen 13 til 18 år.
Nøgleord: politisk had, humor, bystander-reaktioner
Om forfatterne
Anmeldelser
Jens Peter Christensen: Ministre og embedsmænd. Pligter og ansvar. København: DJØF Forlag, 2022 (anmeldt af Jørgen Grønnegård Christensen)
Kirsten Thisted og Ann-Sofie N. Gremaud (red.), Denmark and the New North Atlantic: Narratives and Memories in a Former Empire, Vol. 1 and 2. Aarhus: Aarhus University Press, 2020 (anmeldt af Lars Lund)
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.