Årgang 49, nr. 1 | Kommunaløkonomi
Download hele nummeret
Søren Kjær Foged, Snorre Christian Andersen og Martin Nordrup Andersen: Hvad betød den økonomiske krise for danske kommuners økonomistyring?
Denne artikel undersøger forandringer i danske kommuners økonomistyring under en periode med stigende økonomisk pres via casestudier af fem danske kommuner. Fokus er på samspillet mellem økonomifunktionens rådgivende funktion og fagområdernes besluttende funktion. Artiklen viser ikke overraskende, at den økonomiske krise har øget kommunernes fokus på at styre deres udgifter både i budgetlægning og -opfølgning. Mekanismen synes at være en styrkelse af udgiftsvogterne relativt til udgiftsadvokaterne i organisationen, særligt ved en styrkelse af økonomifunktionen. Mere overraskende finder artiklen, at tiltag for at styrke koblingen af den faglige og økonomiske styring via økonomifunktionens rådgivning af fagområderne ikke slår igennem som ændrede handlinger hos de faglige beslutningstagere. Som årsag til denne dekobling peger artiklen på udfordringer i samarbejdet mellem den styrkede økonomifunktion og de beslutningstagere, der skal omsætte økonomifunktionens rådgivning til handling ude i virkeligheden.
Eva Moll Ghin: Administrative organisationsforandringer i kommunerne efter krisen. Koncern-organisering på flere niveauer?
I denne artikel undersøges det ved hjælp af et sammenlignende casestudie af fem danske kommuner, hvordan krisen og den strammere statslige styring af kommunernes økonomi har bidraget til administrative organisationsforandringer i kommunerne. Der argumenteres for, at krisen og sanktionslovgivningen skabte et politisk forandringsvindue i de kommuner, som havde svag udgiftsstyring, og at den samtidig skabte et økonomisk pres, som førte til besparelser på administrative lederstillinger. Begge mekanismer bidrog til en udvikling hen mod en ”koncernmodel”, som tilgodeser tværgående prioriteringer og central ressourcestyring. Ifølge undersøgelsen genfindes den overordnede koncernorganisering i organiseringen af det kommunale skolevæsen. Her indebærer den blandt andet, at skoleområdet fusioneres med tilgrænsende områder, og at fagchefen indgår i topledelsen, hvor han/hun socialiseres i rollen som varetager af helhedens interesser.
Anne Heeager: Placering af økonomisk beslutningskompetence internt i danske kommuner
Godt 40 pct. af de offentlige udgifter afholdes hvert år af kommunerne. Det er derfor ikke underligt, at litteraturen om kommunaløkonomi er betydelig. Mere bemærkelsesværdigt er det, at denne litteratur ikke har blik for de mange beslutninger, der hvert år træffes om delegation af økonomisk beslutningskompetence internt i de enkelte kommuner. Ud fra et principal-agent-perspektiv analyserer denne artikel, hvordan kommuner organiserer sig økonomisk. Det viser sig, at der er stor forskel på, hvor megen beslutningskompetence kommunalbestyrelser delegerer til underliggende niveauer. Det vil sige, at der er stor forskel på, hvem der kan træffe hvilke økonomiske beslutninger i løbet af året i forskellige kommuner. Artiklen baserer sig på ikke tidligere indsamlede data vedrørende kommunernes bevillingsafgivelse i budgetterne for 2009 og 2015.
Supplerende materiale:
Kurt Houlberg og Marius Ibsen: Kommunernes produktivitet: Hvilken betydning har kommunens administrative organisering og de lokale økonomiske grundvilkår?
Budgetinstitutioner og organisering har ifølge budgetlitteraturen stor betydning for offentlige organisationers økonomiske resultater. Men kan en bestemt administrativ organisering være med til at styrke en kommunes produktivitet? Empirisk viser analysen, at både kommunernes økonomiske grundvilkår og administrative organisering har betydning for produktiviteten. Produktiviteten er lavere, jo mindre økonomisk presset kommunen er, jo mindre kommunen er, og/eller hvis kommunen er organiseret med en direktionsmodel uden opdelt administrativt ansvar. En direktionsmodel kan ifølge tidligere undersøgelser styrke tværgående, strategiske og overordnede økonomistyringshensyn i form af budgetbalance og udgiftsstyring. Indeværende analyse peger på, at direktionsmodellens – intenderede – afkobling til de faglige miljøer og medarbejdere omvendt ser ud til at svække hensynet til den kommunale produktivitet. Valget af administrativ organisering ser dermed ud til at indebære et trade-off mellem en stærk udgiftsstyring og en høj produktivitet.
Anmeldelse
Peter Hall, Wade Jacoby, Jonah Levy og Sophie Meunier (2014) (red.), The Politics of Representation in the Global Age: Identification, Mobilization, and Adjudication, New York: Cambridge University Press (anmeldt af Martin Bækgaard)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.