Årgang 53, nr. 4 | Sundhedsledelse
Clara Siboni Lund | Faglig ledelse i offentlige organisationer: et multilevel studie af relevans og forudsætninger blandt afdelingssygeplejersker og sygeplejersker
Faglig ledelse handler om at facilitere en fælles forståelse af faglig kvalitet i en organisatorisk enhed og forsøge at indfri denne i opgaveløsningen. Det indebærer bestræbelser på at skabe overensstemmelse mellem organisatoriske målsætninger og professionelle normer, udvikle faglig viden og aktivere professionelle normer og faglig viden i opgaveløsningen. I et multilevel studie blandt sygeplejersker og deres ledere undersøger artiklen, hvordan faglig ledelse relaterer sig til en række relevante faktorer såsom ledelesspænd, lederidentitet og faglig kvalitet med det formål at præcisere vores forståelse af ”faglig ledelse” som ledelsesbegreb. Studiet viser, at afdelingssygeplejerskers selvangivne faglige ledelse er positivt relateret til deres medarbejderes vurdering af den faglige kvalitet. Afdelingssygeplejerskernes ledelsesspænd, opfattelse af ledelsesspændet og lederidentitet er desuden relateret til sygeplejerskernes oplevelse af afdelingssygeplejerskernes udøvelse af faglig ledelse. Resultaterne indikerer, at faglig ledelse er relevant i offentlige organisationer, og at både organisatoriske vilkår og lederkarakteristika kan have betydning for, om medarbejderne oplever, at deres ledere udøver faglig ledelse.
Nøgleord: faglig ledelse, faglig kvalitet, afdelingssygeplejersker, multilevelanalyse
Mads Pieter van Luttervelt, Mikkel Skov Benthem, Johan Kruse Rasmussen, Christian Bøtcher Jacobsen og Lotte Bøgh Andersen | Som sagt så gjort? Betydningen af lederens personlige troværdighed for medarbejdermotivation, når der bedrives transformationsledel
Ledere er troværdige, når deres medarbejdere vurderer, at de vil handle i overensstemmelse med deres udtrykte intentioner. Spørgsmålet er, om medarbejdernes oplevelse af lederens personlige troværdighed har betydning for deres motivation? Vi undersøger dette med et survey-eksperiment, hvor vi eksponerer 817 Mturk-respondenter for forskellige videovignetter, der manipulerer en fiktiv leders troværdighed, når lederen udøver transformationsledelse. Resultaterne viser signifikante forskelle på den oplevede ledertroværdighed. Disse forskelle i personlig ledertroværdighed viser sig at påvirke respondenternes selvangivne motivation samt den tid, de bruger på at løse opgaver for lederen. Artiklens vigtigste bidrag er påvisningen af, at det er muligt at påvirke oplevelsen af personlig ledertroværdighed eksperimentelt, og at det kan påvirke motivationen hos respondenterne. Artiklen viser, at det er relevant at udbygge forskningen i ledertroværdighed.
Nøgleord: personlig ledertroværdighed, motivation, transformationsledelse, survey-eksperiment
Mathilde Cecchini | Hvem er jeg som leder? En analyse af ledende overlægers lederidentitet
Studier har fremhævet vigtigheden af lederidentitet for udviklingen af offentlige ledere, da ledere med en stærk lederidentitet er mere tilbøjelige til aktivt at udøve ledelse. I litteraturen begrebsliggøres lederidentitet ofte som ”i hvor høj grad et individ anser sig selv for at være leder”. I denne artikel argumenterer jeg for, at fænomenet lederidentitet ikke blot handler om styrken af lederidentitet, dvs. hvor meget et individ føler sig som leder, men også om den substantielle mening, som individet tillægger denne identitet. Med udgangspunkt i lederidentitetslitteraturen og en kvalitativ indholdsanalyse af 21 semistrukturerede interviews med ledende overlæger udvikler artiklen en typologi, som indeholder tre typer substantiel lederidentitet: den dominerende leder, den inddragende leder og entreprenøren.
Nøgleord: lederidentitet, sundhedsledelse, sundhedsprofessionelle, kvalitativ metode
Oluf Gøtzsche-Astrup og Troels Gottlieb | Sygdom og trivsel: betydningen af personaleforandringer og offentlige lederes personlighed for hospitalsansattes sygefravær, jobtilfredshed og ledelsestilfredshed
Personalereduktion og personaleforøgelse i den offentlige sektor kan være forbundet med usikkerhed og stress hos medarbejdere. Det er vigtigt, at offentlige ledere kender til de mulige konsekvenser af sådanne markante forandringer for deres medarbejdere. Det er også en ressource, hvis lederne har en personlighed, som modvirker potentielt negative konsekvenser. I dette studie undersøger vi, hvordan personalereduktion, personaleforøgelse og lederens personlighed hænger sammen med langtidssygefravær, jobtilfredshed og ledelsestilfredshed blandt 146 afdelingssygeplejersker og deres 3426 ansatte fra Region Hovedstadens hospitaler. Personalereduktion er forbundet med øget langtidssygefravær men ikke jobtilfredshed eller ledelsestilfredshed. Personaleforøgelse har derimod en sammenhæng med både mindre langtidssygefravær og større ledelsestilfredshed. Ledere, der er mere følelsesmæssigt afbalancerede, har medarbejdere med større jobtilfredshed og ledelsestilfredshed.
Nøgleord: sundhedsledelse, personlighed, organisationsændringer, trivsel
Clara Siboni Lund, Line Hvilsted, Heidi Houlberg Salomonsen og Lotte Bøgh Andersen | Organisatorisk resiliens: Hvad offentlige ledere gør for at sikre fortsat målopfyldelse under drastiske forandringer
Offentlige organisationer skal fortsat kunne realisere deres målsætninger under forandringer, og begrebet organisatorisk resiliens indfanger netop evnen til at gøre dette. Artiklen undersøger offentlige lederes handlinger rettet mod at fremme organisatorisk resiliens under drastiske forandringer. Baseret på 24 interviews med ledere og medarbejdere, der under coronakrisen arbejdede med kommunal sundhed og omsorg, belyser vi fire typer ledelseshandlinger i form af retningssætning, relationsunderstøttelse, refleksionsfacilitering samt rammesætning. Vi finder, at lederne især sætter retning via håndtering af konkrete modsatrettede hensyn, og at deres relationsunderstøttelse omfatter både medarbejdere og borgere. Lederne skaber i varierende grad anledninger til refleksion, hvor de enten selv faciliterer eller delegerer det, og der er eksempler på både ledercentrisme og selvorganisering i rammesætningen. De fire typer ledelseshandlinger sker i sammenhæng og spiller sammen med etablerede former for offentlig ledelse.
Nøgleord: organisatorisk resiliens, offentlig ledelse, organisatorisk forandring, sundhed, omsorg
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.