Hent pdf

Over hele Europa blev karteller i mange år opfattet som en naturlig og legitim måde at organisere markeder på. I de seneste par årtier er der imidlertid sket et paradigmeskift i myndighedernes tilgang til karteller, både på nationalt plan og på EU-niveau. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at karteller til stadighed straffes hårdere. Med afsæt i et kritisk politisk økonomiperspektiv anlægger artiklen et helikopterperspektiv på den europæiske kartelregulering og inddeler dens udvikling i to faser. En første fase hvor den var en del af en ”reguleret” form for kapitalisme, og en anden fase hvor den indgår som et element i en neoliberal kapitalismeform. Paradigmeskiftet kortlægges med eksempler fra EF/EU, Danmark og andre europæiske lande og forklares med henvisning til magtforskydninger samt ændringer i sociale akkumulationsstrukturer og fremherskende idéer. Afslutningsvis rejser artiklen spørgsmålet, hvorvidt der er tegn på, at den økonomiske krise, der fulgte i kølvandet på finanskrisen i 2008, vil føre til et nyt skift i måden, hvorpå karteller reguleres i Europa.

Hent pdf

Til trods for at Irland og Island siden 2008 har gennemlevet nogle af historiens største finansielle og økonomiske kriser, nyder de to små åbne økonomier nu relativt høje vækstrater og lav arbejdsløshed og anses som succeshistorier. I begge lande har krisehåndteringen haft fokus på at genoprette internationale kapitalmarkeders tillid til de to økonomier, men hvor Island har kompenseret befolkningen gennem en socialt afbalanceret sparepolitik og gældseftergivelse, har Irlands sparepolitik fulgt en mere ortodoks europæisk tilgang med betydelige ulighedsskabende effekter. Islands heterodokse tilgang var mulig gennem kapitalkontrol og en devaluering af valutaen, hvorimod Irland hverken kunne devaluere eller nedskrive bankernes gæld. Artiklen viser, hvordan afhængigheden af internationale kapitalmarkeder og opgivelsen af monetær politik begrænser den fleksibilitet, små stater tidligere har nydt, og øger afhængigheden af heldige udviklinger i verdensøkonomien.

Hent pdf

I velfærdsstatslitteraturen diskuteres det, om reformer påvirker opbakningen til den siddende regering. Vi har indsamlet årligt data på velfærdsreformer af pensions- og arbejdsløshedsområderne og meningsmålinger i Storbritannien helt tilbage til 1946. Det giver os mulighed for at teste statistisk, hvorvidt velfærdsreformer påvirker regeringens folkelige opbakning. Det viser sig, at det gør de. Nedskæringer fører til lavere støtte, men ekspansion fører til højere støtte. Ikke mindst det sidste er interessant, fordi man i litteraturen ofte fokuserer på nedskæringer. Vores analyse tyder på, at der er et næsten symmetrisk forhold, således at effekten af nedskæringer og ekspansion er nogenlunde lige stor, men altså i forskellige retninger.

Hent pdf

Virksomheder antages ofte at være enhedsaktører, dvs. at de udviser ens adfærd, når de konfronteres med ens stimuli fx offentlig politik. De antages således at udgøre en homogen masse, især virksomheder af en vis størrelse. I en binær konfigurationel komparativ analyse af arbejdsmiljøreformen fra 2010 testes denne antagelse på 14 store og mellemstore virksomheders implementering af reformen. Selvom virksomhederne har en del frihedsgrader i implementeringen af reformen, er det varierende, hvorvidt de har implementeret reformen eller ej. Den konfigurationelle komparative analyse viser endvidere, hvordan forskellige konfigurationer af de fire opstillede betingelser fører til det divergerende udfald på tværs af casevirksomhederne. Især en professionel organisering af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde samt inddragelse af medarbejderne er vigtige betingelser for, hvorvidt virksomhederne har implementeret reformen eller ej.

Hent pdf

Hent appendiks

Hvis en regering ønsker genvalg, er det afgørende, at dens ministre forstår det politiske spil. En central del af dette spil er spillet om skyldsunddragelse. Her kan ministre benytte forskellige spinstrategier. Spørgsmålet er, hvilke spinstrategier ministrene anvender, samt hvor effektive strategierne er. Dette undersøges ved at sammenligne seks danske ministres anvendelse af spinstrategier baseret på indholdskodning af 1412 artikler fra Politiken. Analyserne viser, at trods ændringer i hvilke strategier ministrene benytter, er anvendelsen af spinstrategier ikke øget de seneste tyve år. Mest effektiv er anvendelsen af én spinstrategi, næstmest effektivt er passivitet, og værst er det at kombinere flere spinstrategier. Endelig er hurtig respons hverken mere eller mindre effektiv end langsom.

Hent pdf 

Hent forfatterbiografier

Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.