Rollen som samfundets vagthund er central i borgernes forventninger til journalistikken, men hvordan er efterspørgslen på den kritiske journalistik under samfundskriser som coronapandemien? På baggrund af tre repræsentative spørgeskemaundersøgelser undersøger vi, hvordan borgernes efterspørgsel på kritisk journalistik udviklede sig gennem coronakrisen, og hvem der særligt efterspurgte denne type journalistik. Vores resultater viser, at efterspørgslen på kritisk journalistik steg over tid, og at det særligt var oppositionens vælgere, der efterspurgte den. Denne partiloyalitet modereres dog af vælgernes opfattelse af krisens konsekvenser for økonomien og sundhedsvæsenet, således at efterspørgslen særligt var høj blandt oppositionsvælgere, der var uenige i regeringens håndtering af krisen.
Nøgleord: kritisk journalistik, journalistiske rolleopfattelser, rally around the flag, politisk motiveret tænkning, de fjendtlige mediers effekt
Et afgørende fokus under covid-19-pandemien har været på at motivere omfattende adfærdsændringer i befolkningen. I denne artikel undersøger vi, hvilke psykologiske faktorer der var mest afgørende for danskernes adfærd under anden bølge af pandemien. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er repræsentativ for den voksne danske befolkning, viser vi, at folk, der (1) oplever coronavirusset som en personlig trussel, (2) oplever, at en ændret adfærd gør en forskel (”responseffektivitet”), (3) oplever, at en ændret adfærd ikke har høje omkostninger (”responsomkostninger”), samt (4) har høj institutionel tillid, er mere tilbøjelige til at agere i overensstemmelse med de smittebeskyttende adfærdsråd. Samtidig viser vi, at faktorerne (2)-(4) neutraliserer sammenhængen mellem trusselsfølelsen og den smittebeskyttende adfærd. Dermed anviser vi en potentiel vej til at fremme adfærdsændringer under en krise, der går udenom den frygt.
Nøgleord: smitteforebyggende adfærd, protection motivation theory, nationalt repræsentativt survey
Covid-19-pandemien har illustreret betydningen af folkelig støtte til – eller modstand imod – videnskabelige og politiske myndigheder i en undtagelsessituation. Med udgangspunkt i kvantitative komparative undersøgelser er formålet med denne artikel at undersøge folkelige holdninger til coronarelaterede spørgsmål i en demokratisk mikronation i rigsfællesskabet, Færøerne. Dernæst undersøger artiklen, hvilke demografiske individfaktorer kan være med til at forklare folkelig støtte til myndighedernes håndtering og villigheden at lade sig vaccinere. Artiklen konkluderer, at covid-19-pandemien overordnet har forenet den færøske befolkning på tværs af partipolitiske, ideologiske og andre demografiske skillelinjer. Men undersøgelserne viser også, at den folkelige opinion er en omskiftelig størrelse, og at velkendte konfliktlinjer så som politisk ideologi, religion og alder stadig kan forklare folkelige uenigheder om spørgsmål vedrørende covid-19.
Nøgleord: covid-19, vælgeradfærd, offentlig opinion, demografi, støtte til myndigheder, vaccinemodstand, polarisering
Denne artikel har to formål. For det første introducerer den skellet mellem metode og metodologi. For det andet beskriver den kort de tre metodologier, der dominerer inden for samfundsvidenskaberne – den variansorienterede, den procesorienterede og den meningsorienterede – og illustrerer brugen af dem med et gennemgående eksempel. Metoder er redskaber. De kan være kvalitative eller kvantitative. Metodologier er forståelsesrammer, der bedst forstås som sprog. Ligesom man ikke kan gøre sig forståelig på et andet sprog ved at oversætte ord for ord, kan man ikke uden videre overføre logikken fra én metodologi til en anden. Det betyder ikke, at oversættelser nødvendigvis er umulige, men at det er meget svært at oversætte uden at anderkende sproglige eller – i dette tilfælde – metodologiske forskelle.
Nøgleord: kvantitativ metode, kvalitativ metode, variansorienteret, procesorienteret metodologi, meningsorienteret metodologi
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.