Årgang 42, nr. 2 | Udhuling af lokaldemokratiet
Der sker i disse år -med blandt andet strukturreformen- en forskydning mellem det centrale og decentrale niveau. Det er ikke en entydig forskydning i en bestemt retning, men snarere en række paradoksale kombinationer af centralisering i nogle henseender og decentralisering i andre. Herved fremkommer nye og på mange måder mere komplekse relationer mellem eksempelvis stat og kommune. Modsatrettede tendenser er således på spil i styringen af den danske offentlige sektor. Samtidig med eller i kølvandet på øget autonomi og selvstyre til decentrale områder ses en kraftig og detaljeret regulering af samme områder. Det lokale demokrati og den kommunale forvaltning påvirkes i høj grad af disse forhold. Temanummeret belyser nogle af disse forandringer, forskydninger og konsekvenser af ændringer i relationen mellem det decentrale og centrale niveau og sætter især fokus på, hvordan det går med lokaldemokratiet.
Vibeke Normann Andersen og Morten Balle Hansen | Udhuling af demokratiet? Introduktion
David Dreyer Lassen og Søren Serritzlew | Kommunalreformen og lokalpolitisk effektivitetsfølelse
Et af statskundskabens klassiske spørgsmål er, hvordan politiske enheders størrelse påvirker demokratiet. Vi argumenterer for, at kommunestørrelse må forventes at have en negativ betydning for lokalpolitisk effektivitetsfølelse på to måder. For det første kan den større afstand mellem borgere og politikere i store kommuner betyde, at borgernes tiltro til egne evner til at påvirke politik mindskes. For det andet kan den større afstand betyde, at der opstår større ulighed mellem forskellige sociale gruppers effektivitetsfølelse. Vi udnytter kommunalreformen til at undersøge spørgsmålet på en måde, der løser en række metodiske problemer, der er knyttet til tværsnitsanalyser af størrelseseffekter. Det viser sig, at de nye store kommuner har skabt et demokratisk problem i den forstand, at den lokalpolitiske effektivitetsfølelse er faldet. Kommunestørrelse har en negativ kausal effekt på effektivitetsfølelsen. Til gengæld er der ikke nogen entydig udvikling i uligheden i sociale gruppers effektivitetsfølelse.
Kurt Houlberg og Poul Skov Dahl | Konkurrenceudsættelse i danske kommuner – Kommunalreformen som fødselshjælper?
Konkurrenceudsættelse står højt på den kommunalpolitiske dagsorden i de nye kommuner og ambitionen er at øge konkurrenceudsættelsen. Kommunalreformen og de tilknyttede kommunesammenlægninger i 2007 kan betragtes som en kritisk korsvej, hvor kommunernes administrationspolitiske spor skulle redefineres. Konkurrenceudsættelse er imidlertid underlagt høj grad af sporafhængighed og kommunalreformen har ikke haft særskilt forøgende effekt på konkurrenceudsættelse i de sammenlagte kommuner. Graden af konkurrenceudsættelse i kommunerne bestemmes først og fremmest af traditionerne og tilstedeværelsen af administrationsfaglige kompetencer. Andre undersøgelser har vist, at udgiftsniveauet og de udgiftspolitiske prioriteringer i høj grad bestemmes af kommunernes rammebetingelser, mens ideologiske faktorer ikke spiller en rolle. Når det gælder kommunernes politik for valg af leverandører er det omvendt. Graden af konkurrenceudsættelse påvirkes af kommunalbestyrelsens partipolitiske sammensætning – men ikke af kommunens rammebetingelser.
Morten Balle Hansen | Privatisering, demokrati og magt i de danske kommuner1
En af de centrale bestræbelser indenfor 'New Public Management' (NPM) har siden 1980erne været at fremme forskellige former for privatisering i den offentlige sektor. I de senere år er inddragelse af private aktører i de danske kommuners opgavevaretagelse således blevet øget, hvilket gør det vigtigt at undersøge konsekvenserne af denne udvikling. I artiklen her forstås privatisering som anvendelse af private leverandører i opgaveløsningen, og der fokuseres på, hvad privatisering betyder for de lokalpolitiske aktørers magt. Udgangspunktet er en forventning om, at høj grad af privatisering kan have vidtrækkende konsekvenser for fordelingen af den lokalpolitiske magt. Dette belyses empirisk ved en spørgeskemaundersøgelse blandt 896 kommunale chefer. Hovedresultatet er, at de lokalpolitiske aktører generelt har mindre magt i kommuner med højere grad af privatisering, og at den tilbageværende magt er mere centraliseret i disse kommuner.
Niels Ejersbo og Carsten Greve | Kontrakter i kommunerne
Udlicitering og intern kontraktstyring har en række lighedspunkter i deres teoretiske afsæt ligesom kontrakten står centralt. Når man derimod kigger på deres udbredelse er der store forskelle. Udlicitering har længe været på den politiske dagsordenen, men har ikke fået det forventede gennemslag. Intern kontraktstyring har slået igennem i kommunerne og er nu det dominerede styringsredskab. På baggrund af en drøftelse af styringsredskabernes teoretiske afsæt og deres udbredelse i kommunerne vises hvordan staten direkte og indirekte forsøger at styre og regulere kommunernes brug af styringsredskaberne. Der foretages også en drøftelse af konsekvenserne af kommunernes brug af udlicitering og intern kontraktstyring for det lokale demokrati.
Jens Fyhn Lykke Sørensen og Klaus Levinsen | Foreningsengagement i små og store bysamfund
Både i den sociologiske litteratur og i den folkelige debat er det en udbredt antagelse, at folks engagementet i sociale fællesskaber er størst på landet og i de små bysamfund. Dette kommer blandt andet til udtryk i forventningen om, at foreningslivet trives bedst på landet og i de små landsbyer. På baggrund af analyser af data fra de danske værdiundersøgelser 1990, 1999 og 2008 vises, at der er ikke store forskelle på foreningsengagementet i små og store byer. Multivariate analyser viser imidlertid, at der i de små bysamfund er en lidt større andel af befolkningen, som udfører frivilligt ulønnet foreningsarbejde. Desuden viser analyserne, at danskernes foreningsengagement har været stigende i både små og store bysamfund. Der er således ikke noget der tyder på, at grundlaget for et levende foreningsliv er blevet udhulet i den undersøgte periode. Tværtimod.
Lasse Ring Christensen og Ole Helby Petersen | Reguleringen af udlicitering og offentlig-private partnerskaber (OPP) i de danske kommuner
Den danske tradition for kommunalt selvstyre giver kommunerne en udstrakt grad af metodefrihed i opgaveløsningen, herunder om de vil inddrage private aktører. De senere år er metodefriheden imidlertid kommet under stigende pres fra statslig side. Eksempelvis har regeringen med et krav om kommunale udbudsstrategier pålagt kommunerne at gennemføre strategiske overvejelser omkring inddragelse af private leverandører i opgaveløsningen, og der er indgået forpligtende aftaler om øget konkurrenceudsættelse i kommunerne. Vi fokuserer i denne artikel på to metoder til at organisere det offentlig-private samarbejde: udlicitering og offentlig-private partnerskaber (OPP). Hvilke forskelle og ligheder kan der identificeres i reguleringen af OPP og udlicitering i de danske kommuner? Hvordan kan disse forskelle forklares? En sammenlignende analyse viser, at hvor reguleringsrammen relativt entydigt understøtter indgåelse af udliciteringsaftaler, så er formålet med reguleringen af OPP mere tvetydig. Vi peger på den lange aftalehorisont og frygten for tab af politisk fleksibilitet ved OPP-aftaler som forklaringer på disse forskelle.
Anmeldelser
1) Martin B. Carstensen, Flemming Svith & Per Mouritsen (red.), DR og TV2 – i folkets tjeneste?, Aarhus: Ajour, 2007; 2) Hans-Henrik Holm, Flemming Svith & Kate Kartveit (red.), Når nyheder bliver til – på DR og TV2, Aarhus: Ajour, 2008; 3) Oluf Jørgensen, Helle Nissen Kruuse, Annegrete Skovbjerg & Henriette Vignal-Schjøth (red.), Styring eller frihed? Regulering, etik og kontrol, Aarhus: Ajour, 2008 (Anmeldt af Henrik Bødker)
Craig Parsons, How To Map Political Arguments in Political Science, Oxford:Oxford University Press, 2007 (Anmeldt af Martin B. Carstensen)
Lars Bo Kaspersen, Danmark i verden, København: Hans Reitzels Forlag,2008 (Anmeldt af Gorm Harste)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.