Både den danske og udenlandske velfærdsstatsforskning er under rivende udvikling. Overordnet set er velfærdsstatslitteraturen gået ind i, hvad man kunne kalde ’post-Piersonæraen’. Pierson argumenterer for, at moderne velfærdsstater er så veludbyggede, at de ikke længere kan skæres ned, samtidig med at de er så store, at de har skabt store økonomiske problemer for stort set alle vestlige lande. De sidste ti år er man dog blevet opmærksom på, at velfærdsstater ikke desto mindre stadigvæk forandres. Det betyder ikke, at Piersons oprindelige iagttagelser er blevet forkastet, men snarere at reformer har fået en væsentlig anden karakter, end de havde tidligere. Temanummeret ser på disse reformer (hvordan var de mulige, og hvad gik de ud på?) og på deres konsekvenser for både politikerne (er de blevet straffet af vælgerne?) og borgerne. Udover at give et overblik over debatten, ser artiklerne især nærmere på udviklingerne i Danmark og Holland.

Hent hele nummeret

Den danske velfærdsstat har både oplevet stor vækst og mange reformer – hovedparten ”systembevarende”. Pensionssystemet er omkalfatret, men særdeles bæredygtigt – og har bevaret høje minima og høj lighed. Der har været privatisering og markedsgørelse – men uden at anfægte offentlig finansiering. At servicesiden er opprioriteret frem for overførsler, kan måske ses som klassepolitik for middelklassen. Mest vidtgående er ”aktiveringen” af velfærds- og skattesystemet. Danmark blev lavskatteland med hensyn til skat på arbejde. Kravene til ledige blev skrappe. Dagpengesystemet blev mindre universelt, og ”flexicurity-modellen” kom på vippen. Velfærdsstatens økonomiske fremtidsudsigter er komparativt set ualmindeligt lyse, men politikken forekommer usikker. Både universalisme og høje minima, der normalt ses som kernen i den nordiske model, synes udfordret.

Hent pdf

Siden sidst i 1970’erne har de europæiske lande ændret på blandingen af policies, som deres velfærdsstater var bygget op omkring. De har indført en ny politisk ortodoksi kaldet den ”sociale investeringsstrategi”. Med en kombination af udbudspolicies, der øger arbejdsdueligheden, og policies, der tilbyder beskyttelse, sigter strategien på at finde positivsumsløsninger på afvejningen mellem lighed og effektivitet. Artiklen sporer strategiens oprindelse og større udviklinger. I omfang svarer velfærdsreformen til et systemskifte, der går langt ud over simple nedskæringer. Skiftet er kendetegnet ved fælles trends og elementer, men der er også betydelige nationale forskelle.

Hent pdf

Regionerne blev oprettet med strukturreformen og fik som deres væsentligste opgave at drive sygehusene. Regionerne står over for et udgiftspolitisk dilemma på sygehusområdet. På den ene side har regionerne en tilskyndelse til at fremme aktiviteten på egne sygehuse gennem øget aktivitetsfinansiering, da borgerne har mulighed for at søge behandling for regionens regning i andre regioner og på private sygehuse, hvis hjemregionen ikke kan tilbyde behandling. På den anden side skal regionerne også overholde en overordnet økonomisk ramme, og der kan derfor være grund til at nedtone anvendelsen af aktivitetsfinansieringen af deres egne sygehuse. Artiklen undersøger to mulige regionale svar på denne udfordring. Den ene strategi er at advokere for større statslige tilskud på sygehusområdet, da dilemmaet mellem udgiftsloftet og de efterspørgselsdrevne udgifter kan mildnes ved at få tilført flere midler. Den anden strategi er at målrette den interne regionale takstmodel mod de mobile patienter, der søger behandling i andre regioner og på privathospitaler på regionens regning. Hovedresultatet er, at der som forventet givet regionernes stærke rolle som udgiftsadvokat har været en betydelig vækst i sundhedsudgifterne efter strukturreformen, ligesom regionerne også målretter takststyringsmodellerne til at håndtere det udgiftspolitiske dilemma, de står over for. Men der er omvendt også indikationer på, at andre forhold som lighedshensyn og manglende tiltro til takstmodellernes styringspotentiale modererer regionernes brug af modellerne til at håndtere dilemmaet.

Hent pdf

Artiklen diskuterer, hvorledes udviklingen i økonomisk ulighed og fattigdom kan påvirke befolkningers forestillingsunivers. Artiklen analyserer USA og Storbritannien, der udmærker sig ved at være blandt de OECD-lande, hvor uligheden og den relative fattigdom er steget mest i perioden fra 1970’erne og frem, og Sverige og Danmark, der udmærker sig ved det modsatte. Der peges på tre centrale områder, der kan være under påvirkning: 1) forestillinger om, hvorvidt samfundsudviklingen har været en ”succes” eller ”fiasko”, 2) forestillinger om, hvorvidt man kan stole på sine medborgere eller ej og endelig 3) forestillinger om, hvorvidt ”de fattige” er almindelig mennesker, der har det svært, eller derimod sociale afvigere, der vækker moralsk forargelse. Ved hjælp af surveyundersøgelser illustreres det, hvorledes amerikanerne og briterne på disse tre områder er havnet med et forestillingsunivers, der synes at gøre det vanskeligere og vanskeligere at skaffe politisk opbakning til omfordelende velfærdsstatslige politikker. Det illustreres ligeledes, hvorledes svenskerne og specielt danskerne er havnet med et modsat forestillingsunivers, hvilket skaber en massiv folkelig opbakning til omfordelende velfærdsstatslige politikker.

Hent pdf

Artiklen viser, at Socialdemokratiets store valgnederlag i 2001 ikke alene var en konsekvens af indvandrerspørgsmålet, men i høj grad af de velfærdsstatsreformer, der var vedtaget under Nyrup-regeringen. Reformerne var i strid med de socialdemokratiske kernevælgeres socialpolitiske præferencer, da de brød med dekommodificeringsprincippet. Disse reformer var en medvirkende årsag til vælgerskiftet fra Socialdemokratiet til Venstre og Dansk Folkeparti i 2001 samt socialdemokratiets konstante lave opbakning ved de efterfølgende valg. I modsætning til hvad man skulle forvente ifølge litteraturen, kunne Socialistisk Folkeparti som venstrefløjsparti ikke drage fordel af udviklingen pga. deres daværende funktion som støtteparti. Til gengæld vandt DF, men også V, en betydelig andel af de socialdemokratiske kernevælgere i 2001 og kunne dermed udvide deres vælgerkorps pga. Nyrups velfærdsreformer.

Hent pdf

Tidligere undersøgelser af politiske målgrupper har vist en sammenhæng mellem sociale konstruktioner, politikdesign og politisk legitimitet. Teorierne bag disse danner rammen om en eksplorativ analyse af politiske målgrupper på et relativt nyt politikområde, nemlig indsatsen mod negativ social arv. Analysen er baseret på en kvalitativ indholdsanalyse af forskellige politiske dokumenter. Resultaterne peger for det første på, at målgrupperne i de nye forebyggende politikker på sundhedsområdet, dagtilbudsområdet og skoleområdet er forholdsvist diffuse og især afgrænses af beskrivelser af sociale grupperinger (dvs. sociale konstruktioner) og sociale problemer. For det andet tyder resultaterne på, at politisk legitimitet i indsatsen mod negativ social arv er tæt knyttet til målgruppernes afgrænsning og forskellen mellem ”alle børn” og ”nogle børn”, dvs. børn med problemer. Endelig vises for det tredje en tendens til, at de velfærdspolitiske løsninger udover hjælp og bistand består af adfærdskorrektioner, hvilket hænger sammen med både beskrivelser af problemadfærd og et generelt mål om lige muligheder.

Hent pdf

Jens Engberg (2011). Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900. København: Politikens Hus. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Christiansen (red.) (2010-2014), Dansk velfærdshistorie. Bind I-VI. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Gunnar Viby Mogensen (2010). Det danske velfærdssamfunds historie. Tiden efter 1970. Bind I-II. København: Gyldendal (Anmeldt af Carsten Jensen)

Hent pdf

Hent forfatterbios

Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.