Årgang 54, nr. 1 | Artikler uden fælles tema
Mette Marie Stæhr Harder | Færøske og grønlandske mandater i Folketinget
Rigsfællesskabet står højt på agendaen i disse år, men selvom Folketinget må siges at være en central arena for fællesskabets historiske og nutidige udfoldelse, ved vi kun meget lidt om de nordatlantiske mandaters deltagelse i folketingsarbejdet. Særligt ved vi næsten intet om forskellen på grønlandske og færøske medlemmers deltagelse: Deltager de på samme vis, eller er der væsentlige forskelle? I perioden 1953 til i dag har både medlemmer fra Færøerne og Grønland beskæftiget sig mest med nationale forhold, ligesom de har forholdt sig ens i spørgsmål om parlamentariske flertalsdannelser, men der er væsentlige forskelle. Blandt andet deltager de grønlandske medlemmer dobbelt så meget i en række parlamentariske aktiviteter, ligesom de holder langt mindre orlov.
Nøgleord: Folketinget, Færøerne, Grønland, rigsfællesskabet, parlamentarisk arbejde
Kristina Jessen Hansen | Følelser i politik: en ny tilgang til at forstå politisk adfærd
Følelser bliver ofte anset for at være problematiske i et demokratisk samfund, hvor rationaliteten efter sigende bør råde. Men følelser er reelt uomgængelige i politik, fordi politik handler om mennesker, og følelser gennemsyrer al menneskelig beslutningstagning. Denne artikel giver en introduktion til forskningen i følelser i politik, der er inde i en hastig udvikling i disse år. Artiklen behandler, hvad følelser er, og giver et overblik over en række specifikke følelsers funktioner, eksempelvis vrede, medfølelse og frygt, samt deres konsekvenser for politisk adfærd. Med afsæt i seks udbredte misforståelser runder artiklen af med at opstille seks principper for, hvordan følelsers betydning for politik kan forstås.
Nøgleord: følelser, politisk psykologi, holdningsdannelse, politisk adfærd
Alexander Niels-Jacob Hviid | Det arktiske vindue – et kig til Grønlands udenrigspolitik
I både hjemmestyreloven og senere selvstyreloven er det slået fast, at Grønland havde og har et vist juridisk handlerum til selv at føre udenrigspolitik. Det har imidlertid altid været uklart, præcist hvor stort dette udenrigspolitiske handlerum er. Denne juridiske uklarhed kom til udtryk i praksis i casen det ”arktiske vindue” fra 1999. Dengang som nu havde København og Nuuk divergerende opfattelser af Grønlands udenrigspolitiske handlerum. Denne forskellighed blev ikke kommunikeret åbent men snarere fejet ind under gulvtæppet. Den grundlæggende juridiske uklarhed er imidlertid blevet videreført i selvstyreloven, som er gældende i dag. De dynamikker, som denne artikel belyser, fortsætter derfor med at præge dansk-grønlandske relationer. Dette bliver mere problematisk efterhånden, som den geopolitiske konkurrence øges, og rigsfælleskabet skal håndtere et stigende antal internationale aktører i Arktis.
Nøgleord: rigsfælleskabet, Grønland, udenrigspolitik, Arktis, Den Europæiske Union
Lene Tolstrup Christensen | Markedsstyring indenfor statens mure: statsgarantimodellen som en markedsbaseret styringsform i dansk transportinfrastruktur
Artiklen bidrager til den danske forvaltningslitteratur ved at præsentere, analysere og begrebsliggøre en udbredt, men overset styringsform statsgarantimodellen (SGM), som har stor betydning i fremtidens infrastrukturpolitik. Artiklen undersøger, hvordan statsgarantimodellen (SGM) har udviklet sig til en markedsbaseret styringsform i den danske infrastrukturstyring på transportområdet, som er domineret af et hierarkisk styringsparadigme. Ved hjælp af et eksplorativt kvalitativt casestudie og med udgangspunkt i begrebet om styringsparadigmer (Torfing et al., 2020) tilpasset infrastruktur viser artiklen, at SGM blev opfundet som en markedsbaseret styringsmodel til at realisere megainfrastrukturprojekter udenfor den bureaukratiske styringsform. Overgangen fra en styringsmodel for enkeltstående infrastrukturprojekter til en markedsbaseret styringsform sker ved, at der dannes driftsselskaber, der bidrager med ekspertise og finansiering til det eksisterende hierarkisk styrede transportnetværk. Over tid udvikles styringsmodellen til offentlig transport og mellemstore infrastrukturprojekter, hvor markedsbaserede styringselementer integreres ind i den bureaukratiske styringsform, hvorved normerne for finansiering i det hierarkiske styringsparadigme ændres. Over tid reduceres det politiske handlerum i forhold til eksisterende og nye SGM-projekter af modellens markedsbaserede låsemekanismer.
Nøgleord: markedsstyring, infrastruktur, statsgarantimodellen, transport
Troels Fage Hedegaard | Danskernes holdninger til klimaskatter på flyrejser og oksekød
Klimaskatter er et af de vigtigste politiske redskaber i den grønne omstilling af økonomien. I Danmark har debatterne om klimaskatter ofte fokuseret på flyrejser og oksekød. Derfor undersøger jeg i denne artikel, hvor stor opbakning der er til sådanne politikker, på baggrund af en undersøgelse indsamlet efter folketingsvalget i 2019. Resultaterne viser, at der er stor opbakning til en klimaskat på flyrejser, men ikke til en klimaskat på oksekød, og at der er variationer i opbakningen til klimaskatterne på tværs af aldersgrupper, indkomst, uddannelse og politisk tillid. Effekten af disse forklaringer varierer mellem klimaskatter på oksekød og flyrejser.
Nøgleord: grøn omstilling, global opvarmning, klimaskat, flyrejser, oksekød
Om forfatterne
Anmeldelse
Mike Savage, The Return of Inequality: Social Change and the Weight of the Past. Harvard University Press, 2021 (anmeldt af Kasper Arabi).
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.