Årgang 51, nr. 2 | Artikler uden fælles tema
Peter Viggo Jakobsen | Policy-fællesskaber, standard- og krisestyringsprocedurer: det oversete institutionelle grundlag for den brede opbakning til Danmarks aktivistiske udenrigspolitik
Artiklen identificerer de institutionelle mekanismer, som har skabt og vedligeholdt den overraskende høje politiske opbakning, som har kendetegnet den aktivistiske udenrigspolitiks to flagskibe i næsten 60 år: de internationale militære operationer og udviklingsbistanden. Den høje og konstante opbakning skyldes to policy-fællesskaber, der inddrager de centrale aktører og anvender standard- og krisestyringsprocedurer i form af ekspertudredninger, kommissioner, flerårige budgetaftaler, konsultationer, politiske forlig og strategier til at skabe kompromiser på de to policy-områder. Den høje politiske opbakning understøttes af manglende folkelig interesse for de to områder og behovet for at fremstå som en troværdig international samarbejdspartner. Nøglen til at forstå den udenrigspolitiske aktivismes fremtidige udvikling ligger derfor ikke i udlandet eller i meningsmålingerne, som det normalt antages. Den ligger på Slotsholmen.
Alexander Bach, Jesper Svejgaard og Frederik Hjorth | Maskinlæring som politologisk værktøj
Maskinlæring er en metodisk tilgang til databehandling, som vinder indpas i den politologiske forskning og offentlige forvaltning. Her har tilgangen et lovende potentiale til at lave forudsigelser om eksempelvis brugeres og borgeres senere adfærd, hvilket blandt andet kan bruges til målretning af tidlige indsatser. Men hvad er maskinlæring mere konkret, og hvordan anvender man maskinlæring i praksis? I artiklen introducerer vi kernebegreber i relation til maskinlæring. Vi introducerer maskinlæringsalgoritmer i form af klassifikationstræer. Artiklens pointer illustrerer vi undervejs med et konkret eksempel på anvendelse af maskinlæring i dansk offentlig forvaltning, hvor maskinlæring bliver brugt til at forudsige uddannelsesfrafald på Københavns Professionshøjskole. Afslutningsvis diskuterer vi metodiske styrker og svagheder ved maskinlæring i en samfundsvidenskabelig kontekst.
Simon Laumann Jørgensen | De fagprofessionelle, behovsfortolkning og legitimitet i ældreplejepolitikken
Hvilken rolle burde borgere og plejepersonale tilskrives i udviklingen af politik på ældreplejeområdet? Det dominerende synspunkt tilskriver dem en begrænset rolle. Det er dog væsentligt, at der her er tale om en klassisk magtkamp i behovspolitikken: Hvem skal kunne bestemme de legitime behov i velfærdsstaten? Flere peger på relevansen af Jürgen Habermas’ komplekse teoriudvikling for afklaring af legitimitet i behovspolitikken. Tilgangen er først og fremmest relevant, fordi den peger på de funktioner, den demokratiske velfærdsstat bør påtage sig i forhold til at sikre behovskommunikationen på tværs af samfundet. Med afsæt i Habermas’ egen tænkning såvel som de nyeste udviklinger i ældreplejen tilføjer artiklen, at vi bør have skarpere blik for de udfordringer for en sådan tværgående kommunikation, der skyldes forskelle i erfarings- og forståelsespositioner, der bunder i graden af omsorgsafhængighed. Den udfordring åbner op for at tilskrive fagprofessionelle i ældreplejen er særlig rolle som brobyggere i den demokratiske diskussion om legitimitet i ældreplejepolitikken. Det kræver dog, at de også tilskrives en mere aktiv rolle som behovsfortolkere i samarbejde med plejekrævende borgere, end aktuel plejepolitik tilskriver dem.
Anne Heeager og Jakob Majlund Holm | Hvordan modtager folkeskoler økonomiske ressourcer, og hvilken betydning har det?
Det ligger inden for det kommunale selvstyre at beslutte, hvor meget folkeskolen samlet set skal koste i en kommune, og hvordan fordelingen af økonomi imellem de enkelte folkeskoler skal være. I flere kommuner er tildelingen til de enkelte folkeskoler baseret på oplysninger om skolernes socioøkonomiske elevsammensætning, og i nogle kommuner resulterer det i en betydelig omfordeling skolerne imellem. Målet med de forskellige omfordelingstiltag er at sikre chancelighed blandt børn, men effekten er ikke undersøgt på systematisk vis. Derimod har en række undersøgelser set nærmere på betydningen af forskellige fagligt afgrænsede og økonomisk set langt billigere tiltag, der også er iværksat i forhold til at løfte det faglige niveau hos skolebørn. Denne artikel giver med udgangspunkt i en teoretisk baseret typologi over fordelingen af økonomisk beslutningskompetence på folkeskoleområdet et overblik over den viden, vi har i forhold til at løfte det faglige niveau hos skolebørn ved hjælp af økonomiske ressourcer. Endvidere diskuterer artiklen, hvordan vi opnår større viden (også) om de satsninger, der målt i kroner og ører er de mest ambitiøse. Artiklen beskriver i denne forbindelse og med udgangspunkt i et unikt datasæt fra Aarhus Kommune den økonomiske omfordeling imellem 40 aarhusianske folkeskoler og giver et første bud på, hvilken betydning omfordelingen har haft for 13.237 børn, der tog folkeskolens afgangseksamen i perioden 2009-2015.
Ann Cathrine Gottlieb og Maria Nørgaard Lyngsø | Må jeg sælge mig selv og mit barn?
Den danske lovgivning forsøger at afholde folk fra at blive prostituerede eller surrogatmødre. Men når prostitution og surrogatmoderskab sammenlignes med andre tilladte erhverv eller praksisser, adskiller de sig ikke i en moralsk relevant forstand. Lovgivningen bør derfor lempes på begge områder. Lempelsen forventes samtidig at modvirke det stigma, erhvervene synes at være behæftet med.
Anmeldelser
Kasper Lippert-Rasmussen, Relational Egalitarianism: Living as Equals, Cambridge University Press, 2018 (anmeldt af Anne-Sofie Greisen Højlund og Søren Flinch Midtgaard)
Claus Bryld, Edmund Burke. Konservatismens profet, Aarhus Universitetsforlag, 2018 (anmeldt af Palle Svensson)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.