Årgang 51, nr. 1 | Køn i spil
Christina Fiig | Skarpere med end uden? Kønsforskning og politologi
Ann-Dorte Christensen | Maskuliniteter, magt og intersektionalitet
Maskulinitetsforskningen analyserer mænds identitet, holdninger og praksis. Fokus er på den betydning, ”måden at være mand på” har i en bestemt kontekst og i relation til den position, man har i samfundet. Forskningsfeltet har bidraget til fornyelse af kønsforskningen, men området har også relevans for samfundsforskere i bred forstand, fx i forhold til at nuancere forståelsen af samfundets sociale differentieringer, politiske værdier og praksis. Teoretisk har maskulinitetsforskningen været domineret af teorien om hegemonisk maskulinitet og dens fokus på patriarkalske dominansstrukturer. Der argumenteres i artiklen for, at intersektionalitetsbegrebet er et velegnet alternativ, hvad angår at analysere komplekse og modsætningsfyldte identiteter, uligheder og magtrelationer. Dette begrundes gennem to empiriske eksempler: 1) mænd som det ekstreme køn i toppen og bunden af samfundet og 2) nye maskulinitetsidealer.
Yvonne Mørck og Bente Rosenbeck | Intimt medborgerskab i det 21. århundrede
T.H. Marshalls medborgerskabsforståelse fra 1950 bliver stadig videreudviklet, eksempelvis med begrebet intimt medborgerskab, som overordnet henviser til at have eller ikke at have kontrol over sin krop, sine følelser, relationer og identitet(er). En sammentænkning af begreberne intersektionalitet og intimt medborgerskab tilbyder en stærk analytisk tilgang til centrale udfordringer, som det danske senmoderne samfund står over for i forhold til borgeres personlige og intime liv. Det gælder i relation til områder som vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier, nydanske LGBT-personers livsvilkår og interkønnedes rettigheder. Kravet om fuldt medborgerskab kommer således til at omfatte ligestilling og seksuelle rettigheder. Samtidig med at den intersektionelle analytiske tilgang er under kontinuerlig udvikling, fremhæver vi behovet for flere intersektionelt inspirerede analyser af levet liv og hverdagspraksisser.
Arnfinn H. Midtbøen og Mari Teigen | Verdipolarisering i norsk kontekst? Avstand mellom elite og befolkning i holdninger til innvandring og likestilling
I hvilken grad skiller den norske eliten og befolkningen for øvrig seg fra hverandre i synet på innvandring og kjønnslikestilling? Artikkelen analyserer data fra den norske Lederskapsundersøkelsen 2015, en spørreundersøkelse blant dem som besitter topposisjonene i ti sektorer i det norske samfunnet, og sammenligner elitens holdninger med den øvrige norske befolkningen. Vi finner en betydelig holdningsavstand mellom elite og befolkning, men at innvandring er mer polariserende enn kjønnslikestilling. Funnene diskuteres i lys av nyere, komparativ forskning på populisme og en voksende motstand mot liberale og post-materielle verdier, samt litteratur om kjønnslikestilling som en ”nordisk verdi”.
Hanne Marlene Dahl | Et forandret landskab for ældreomsorg
Overalt i verden er ældreomsorg på den politiske dagsorden på grund af ændringer i demografi, fertilitet, kvinders stigende erhvervsdeltagelse og senest finanskrisen. Samtidig ændres de samfundsmæssige betingelser og styringen af ældreomsorg i det nordiske velfærdsregime gennem blandt andet professionalisering, senmodernitet, afkønsliggørelse og neoliberalisering. Hidtidig teori i form af feministisk omsorgsteori er utilstrækkelig til at forstå, hvad de nævnte forandringer gør ved ældreomsorgen, betingelserne for styring og forholdet mellem stat, svækkede ældre og de nære Andre. I kritisk dialog med – og udvidelse af – feministisk omsorgsteori argumenterer jeg for, at vi derfor nødvendigvis må supplere den med nye analytiske begreber fra filosofi og politologi såsom assemblage, relaterethed, logikker, flerniveaustyring og transnationale diskurser. De analytiske begreber introduceres, og deres relevans begrundes.
Anne Skorkjær Binderkrantz | Er kvinder dårligere undervisere end mænd – ifølge de studerende?
En række internationale studier har vist, at kvindelige undervisere får dårligere evalueringer end deres mandlige kolleger. Artiklen undersøger, om det også er tilfældet i en dansk kontekst. Artiklens analyser bygger på evalueringer foretaget på Aarhus BSS, hvor et fælles evalueringsskema bruges på tværs af uddannelser, der varierer ganske meget i forhold til kønssammensætningen af både studerende og undervisere. Artiklen inddrager næsten 30.000 evalueringer af mere end 1.000 forskellige undervisere. På den baggrund vises, at der snarere end en helt generel bias i evalueringer ser ud til at være en sammenhæng mellem sammensætningen af undervisergruppen, den studerendes køn og vurderingen af undervisere af forskelligt køn.
Anmeldelser
Torben Iversen and David Soskice, Democracy and Prosperity: Reinventing Capitalism Through a Turbulent Century. Princeton University Press, 2019 (anmeldt af Magnus Andersen og Søren Frank Etzerodt)
Øystein Tunsjø, The Return of Bipolarity in World Politics; China, the United States, and Geostructural Realism. New York: Columbia University Press, 2018 (anmeldt af Nikolaj K. Andersen)
Steve Chan, China, the U.S. and the Power Transition Theory. A Critique. Routledge (anmeldt af Mette Skak)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.