Årgang 44, nr. 2 | Artikler uden fælles tema
Årets andet nummer reserverer vi til en række spændende artikler uden fælles tema. Nummeret indeholder blandt andet en artikel om social tillid i Danmark. Social tillid er en værdifuld ressource, der eksempelvis medvirker til at øge den økonomiske vækst. Artiklen viser, at den sociale tillid er vokset markant i de seneste årtier, og at denne vækst skyldes forhold som opvækstvilkår og uddannelsesniveau. En anden artikel drejer sig om sammenhængen mellem kollektive handlingsproblemer og det offentlige forbrug. Artiklen viser blandt andet, at kommunale budgetter i året før kommunalreformen blev overskredet mere for de kommuner, der stod foran at skulle sammenlægges.
Kristian Kjærgaard Hansen | Kommissioners betydning for upopulære reformer – en ny blame avoidance-strategi?
Kommissioners strategiske betydning for reformprocesser er som policy-determinant forholdsvis underbelyst. Her undersøges, hvordan kommissioner har en effekt på regeringens politiske handlerum. Argumentet er, at nedsættelsen af en mobiliserende kommission virker som oprettelsen af en ny policy-aktør, der kan legitimere et reform-frame. Kommissioner kan derfor, under bestemte betingelser, virke som en blame avoidance-strategi. Afgørende herfor er kommissionens regeringsafhængighed og policy-områdets saliens. Argumentet testes først ved en klassificering af forskellige kommissionstyper i en udviklet kommissionstypologi. Herefter foretages en komparation af kommissioners effekter på reformprocesser (og mangel på samme), herunder Velfærdskommissionen og Visionsudvalget. Det konkluderes, at uafhængige mobiliserende kommissioner virker som en blame avoidance-strategi, idet regeringen afgør kommissionens præferencekonfiguration.
Sune Welling Hansen | Loven om 1 over n og kommune-sammenlægningerne i 2007
Artiklen undersøger en forventning udledt fra loven om 1 over n, formuleret af Weingast et al., om, at offentlige udgifter (projektstørrelse) vil stige med antallet af politiske myndigheder (common pool-størrelse). Denne forventning er blevet udfordret af Primo og Snyder, som argumenterer for, at en omvendt lov om 1 over n kan forventes under visse betingelser. I artiklen undersøges denne forventning på en afgørende case under ufavorable omstændigheder. Casen er kommunesammenlægningerne i forbindelse med Strukturreformen, og de empiriske analyser er baseret på data på kommuneniveau for perioden 1996 til og med 2006. Der findes empirisk belæg for den oprindelige formulering af loven om 1 over n, men først i det sidste år før sammenlægningernes ikrafttræden. De fundne effekter er statistisk og økonomisk signifikante samt robuste på tværs af to forskellige design og forskellige modelspecifikationer.
Jacob Gerner Hariri | Kausal inferens i statskundskaben
Kausal inferens er ikke blot tidens mode i empirisk samfundsforskning, det er også en forudsætning for at kunne designe eller evaluere policy-interventioner i praksis. Denne artikel definerer den kausale relation og diskuterer i forlængelse deraf, hvilke kriterier der må stilles, før det er identificeret, hvorvidt og i hvilken grad et fænomen er årsag til et andet. Artiklen viser, hvorfor det formelle krav hertil må være, at den uafhængige variabel er eksogen, og der argumenteres for, at de tre kriterier tidsrækkefølge, fravær af spuriøsitet og teoretisk begrundelse kan være upræcise i samfundsfaglige observationsstudier. Desuden illustrerer et eksempel, hvordan samfundsfaglige observationsstudier kan søge at leve op til det formelle kriterium for kausal inferens.
Rasmus Brun Pedersen og Flemming Juul Christiansen | Europæisering af koalitioner mellem Folketingets partier
Påvirker EU-medlemskabet koalitionsdannelsen i Folketinget? Vi peger på, at det er tilfældet over tid, på tværs af regeringsfarve og politikområder og viser, at der er forskel på koalitionsdannelsen på lovgivning påvirket af EU sammenlignet med almindelig national lovgivning. Vi påpeger eksistensen af en stabil koalition af ”EU-partier”, som ud over at indgå overordnede aftaler om dansk europapolitik også sikrer regeringen flertal om EU-lovgivningen. Vi argumenterer for, at variationen i koalitionsmønstrene skyldes, at regeringens dagsordenskontrol er mindre, når EU fastlægger indhold og timing. Regeringen kompenserer for den reducerede kontrol ved at inddrage en kerne af Folketingets partier i et fast samarbejde, der minder om politiske forligskredse. En række af de negative effekter af europæisering i form af parlamentarisk afkobling slår dermed mindre kraftigt igennem i det danske mindretalssystem.
Anmeldelser
Ove K. Pedersen, Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag, 2011 (Anmeldt af Georg Sørensen)
Lars Lund, Grønland – makroøkonomiske temaer. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011 (Anmeldt af Anne Skorkjær Binderkrantz)
Quentin Skinner, Staten og friheten. Oslo: Res Publica, 2011. José Luis Martí and Philip Pettit, A Political Philosophy in Public Life. Civic Republicanism in Zapatero’s Spain. Princeton: Princeton University Press, 2010 (Anmeldt af Simon Laumann Jørgensen)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.