Artiklen analyserer og diskuterer forandringer i det politiske informationslandskab i Danmark. Det politiske informationslandskab kan forstås som udbud og efterspørgsel af politiske nyheder og politisk information inden for et givet samfund. Artiklen fokuserer på udbuddet og efterspørgslen af (politiske) nyheder (offline, online og på de sociale medier) i forhold til traditionelle og alternative nyhedsmedier. Analysen viser, at de traditionelle nyhedsmedier stadig står centralt i forhold til danskernes brug af nyheder, men at lavtuddannede og lavtlønnede uden for hovestaden tilgår nyheder mindre hyppigt end resten af befolkningen. I forhold til de sociale medier viser analysen, at Facebook stadig er danskernes foretrukne sociale medieplatform. Samtidig er det kun er 13 pct. af danskerne, der samlet set betragter kategorien ”sociale medier” som deres vigtigste nyhedskilde. Endelig viser analysen af forskellige typer alternative nyhedsmedier, at de traditionelle nyhedsmediers ”monopolposition” som leverandør af news og views til et bredt publikum er ved at blevet udfordret af en meget heterogen skare af nye onlinemedier, der inkluderer både hyperpartiske medier, slow news medier og debatorienterede medier. Artiklen afslutter med at diskutere, hvordan forandringerne i det politiske informationslandskab kan påvirkevirke den demokratiske samtale i Danmark.
Nøgleord: mediebrug, nyhedsmedier, alternative medier, sociale medier, politisk informationslandskab, Danmark
I denne artikel undersøger vi, 1) hvordan tilliden til danske journalister og nyhedsmedier har udviklet sig over tid, 2) om der er forskel i tilliden til forskellige typer af nyhedsmedier, og 3) hvordan folks politiske partipræference påvirker deres tillid til journalister og nyhedsmedier. Vores analyser baserer sig på omfattende data fra Europa-Kommissionen, Reuters Institute for the Study of Journalism, Radius Kommunikation samt DR Medieforskning og viser, 1) at tilliden til journalister og nyhedsmedier er stabil over tid, 2) at folk stoler mere på public service-nyheder og kvalitetsaviser og mindre på tabloide nyhedsmedier, og 3) at partipræference kan forklare nogle variationer i tilliden.
Nøgleord: tillid, troværdighed, nyhedsmedier, journalister
I de senere år har politisk misinformation, populært kaldet fake news, nydt stor bevågenhed. Det rejser spørgsmålet, hvorvidt denne opmærksomhed i sig selv påvirker, hvordan borgere reagerer på politiske nyheder. Vi adresserer dette spørgsmål ved først at udvikle teoretiske forventninger om, hvordan opmærksomhed på politisk misinformation påvirker borgeres modtagelighed over for politisk information. Vi tester disse teoretiske forventninger i et præregistreret surveyeksperiment, som vi udfører i samarbejde med et dansk nyhedsmedie. Resultaterne viser, modsat den teoretiske forventning, at respondenter, der eksperimentelt gøres opmærksom på fake news som fænomen, ikke efterfølgende er mindre modtagelige over for politisk information. Dette resultat indikerer, at medier kan dække politisk misinformation som fænomen uden væsentlig risiko for, at denne debat i sig selv undergraver tillid til medier og politikere.
Nøgleord: misinformation, fake news, eksperimenter, medietillid
Hvad folk ser og læser i medierne, bestemmes ikke længere kun af journalister, men i stigende grad af algoritmer. Disse algoritmer vælger, sorterer og prioriterer vores information. Automatiserede processer, som fx YouTubes anbefalingsalgoritme, påvirker den måde, vi ser verden på. Et vigtigt demokratisk spørgsmål er derfor, om YouTubes anbefalingsalgoritme eksponerer publikum incidentalt for politisk information, efter at man har set underholdningsindhold, og om algoritmen skaber en filterboble ved primært at anbefale indhold med et lignende politisk perspektiv. Under det danske folketingsvalg i 2019 var anbefalingsalgoritmen mere tilbøjelig til at føre seere væk fra end hen imod nyheder med politisk indhold. Når folk havde set en video, der var uploadet af de politiske partier Venstre eller Stram Kurs, blev de af algoritmen primært anbefalet videoer fra de samme partier, hvilket kan medføre, at de bliver bekræftede i forudindtagne holdninger (bekræftelsesbias). For andre partier var dette mindre tilfældet. Kun i begrænset omfang fører anbefalingsalgoritmen seere fra mainstream til ekstremt højreorienteret indhold.
Nøgleord: algoritmer, filterboble, YouTube, folketingsvalg 2019, selektiv eksponering
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.