Årgang 52, nr. 1 | Policyprofessionelle i Danmark
Birgitte Poulsen og Peter Aagaard | Policyprofessionelle i Danmark
Denne artikel spørger, i hvilken udstrækning begrebet policyprofessionelle med rimelighed kan anvendes i en dansk kontekst. Dette undersøges ved at studere kompetenceprofiler blandt ansatte i forskellige typer organisationer så som interesseorganisationer, tænketanke og public affairs-virksomheder. Artiklen består af en teoretisk del, der afklarer begrebet om policyprofessionelle i relation til beslægtede begreber, og en empirisk del, der har en eksplorativ karakter og primært består af kvalitative interviews. Konklusionen er, at begrebet policyprofessionel er relevant, når man vil forstå, hvordan magten udøves i Danmark.
Mark Blach-Ørsten og Eva Mayerhöffer | Skal svingdørslobbyisme i Danmark reguleres?
Svingdørslobbyisme vokser i Danmark, uden at det har medført ny lovgivning. I flere lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har en lignende udvikling fundet sted og ført til ny lovgivning. Lovgivningen begrundes af især to overordnede hensyn: hensynet til den generelle tillid til det politiske system og hensynet til beskyttelse af statens økonomiske interesser. Artiklen beskriver fremvæksten af svingdørslobbyisme i Norden og Tyskland. Herefter analyserer artiklen nyere lovgivning om regulering af svingdørslobbyisme i Norge, Sverige og Tyskland. Det konkluderes, at hensynet til såvel økonomi som tillid fremgår af den nyere lovgivning i alle tre lande, men også at reguleringen kun indeholder svage sanktioner i tilfælde af regelbrud. På denne baggrund diskuteres regulering af svingdørslobbyisme i Danmark.
Anne Skorkjær Binderkrantz | Karriereveje blandt topchefer i danske interesseorganisationer
I de seneste årtier er der sket en øget professionalisering af interessevaretagelse i Danmark. Mange interesseorganisationer har i dag store, professionelle sekretariater, og selv mindre organisationer har oprustet deres administration. Samtidig peger forskere på, at der er opstået en gruppe af policyprofessionelle, som indtager positioner i forvaltning, politik og organisationer, og som relativt hyppigt skifter mellem de forskellige sektorer. Artiklen kortlægger de enkeltpersoner, der står i spidsen for næsten 200 danske interesseorganisationer. På baggrund heraf tegnes et billede af de ledende medarbejdere og deres baggrund. Artiklen viser, hvordan mange topchefer rekrutteres fra den offentlige sektor, mens det er forholdsvis sjældent, at politikere bliver ansat i topposter i interesseorganisationer. Organisationseliten ligner andre eliter i forhold til personlige karakteristika og uddannelsesbaggrund.
Jesper Dahl Kelstrup | Policyprofessionelle i danske tænketanke: uddannelse, erhvervserfaring og synlighed i Folketinget og landsdækkende aviser
Hvilken uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring har policyprofessionelle i danske tænketanke, og hvordan bidrager de til tænketankenes synlighed i Folketinget og i landsdækkende aviser? Analysen af 126 policyprofessionelle fra ti privatfinansierede tænketanke viser, at tænketankene hovedsageligt ansætter policyprofessionelle med samfundsvidenskabelige universitetsgrader og erhvervserfaring fra stat, interesseorganisationer og den private sektor. Flere advocacytænketanke prioriterer at ansætte økonomer, og andelen af ansatte med en kandidatgrad i økonomi er positivt korreleret med omtale i Folketinget og aviser. Dette fund lægger op til fremadrettet at undersøge, hvilke særlige forudsætninger økonomer har for at agere som policyprofessionelle, og hvordan de bidrager til at få tænketankes idéer og analyser på mediernes og politikernes dagsorden.
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.