Årgang 52, nr. 4 | Da grænsen vendte tilbage: brexit og den indre irske grænse

Dorte Jagetic Andersen | Introduktion

Hent pdf

Cathal McCall | Grænsen som fredens projekt

Fredsopbygning i europæiske grænselande kræver kontakt, det kræver kommunikation og det kræver samarbejde på tværs af statsgrænser og på tværs af etniske og nationale skel. Respekt for kulturelle forskelle er det ledende princip for dette projekt, hvor klager over naboen bliver adresseret, og stereotyper udfordret med det formål at tackle angst og mistro. Ikke desto mindre har EU’s økonomiske fokus krydret med det 21. århundredes fokus på ”sikkerhed” betydet, at det grænseoverskridende samarbejde forstået som fredsopbygning er et tilsyneladende forladt håb bag ”Europas døre”. Schengens grænseregime og den europæiske naboskabspolitik er tvillingedynamikker, som efter sigende sikrer EU’s ”eksterne fronter” mod (forestillingen om) en række fjender på flere fronter – internationale terrorister, omstridte migranter og transnationale gangstere – og tilsvarende underminerer dette sikkerhedsregime ”den bløde grænsetilgang” til fredsopbygning på tværs af netop disse fronter. I konteksten af grænsers genkomst kunne den europæiske integration meget vel ændre sig fra mellemstatslig og grænseoverskridende fredsopbygning til, at der igen appelleres til Europas arv af grænsekonflikter og tvangsforanstaltningerbekostning af freden.

Nøgleord: grænseoverskridende samarbejde, fredsopbygning, europæisk integration, Nordirland, brexit

Hent pdf

Christilla Roederer-Rynning, Anna Vlasiuk Nibe og Steen Bo Frandsen | Brexit, erhvervsinteresser og irsk grænsepolitik

Hvorfor brød det mangeårige nære forhold mellem virksomheder og politik sammen midt i en af de værste kriser og mest følsomme erhvervspolitiske beslutningsprocesser i det moderne Storbritanniens historie? Artiklen udforsker dette puslespil i lyset af irsk grænsepolitik. Den irske grænse er interessant, fordi den illustrerer, hvordan en lang række aktører, fra staten såvel som fra erhvervslivets, fravalgte strategier, som man ville formode måtte tjene deres økonomiske og politiske interesser. En løsning kræver i vores argumentation at placere spørgsmål om politisk konkurrence centralt i analysen og undersøge implikationerne for, hvorledes virksomheder og erhvervsliv forfølger deres interesser. Primært baseret på data fra en række irske forretningsorganisationer undersøger vi, hvordan udkrystalliseringen af regionale erhvervsinteresser er præget af høj konkurrence og divergerende adgang til politiske aktører både nord og syd for grænsen. Vores analyse applicerer den spirende litteratur om social konstruktion af erhvervsinteresser.

Nøgleord: brexit, erhvervsinteresser, irsk grænsepolitik, social konstruktion, Irland, Nordirland 

Hent pdf  

Jaume Castan Pinos | Kampen mod britisk deling af Irland: fra syd til nord til brexit

Artiklen undersøger modstanden mod delingen af Irland, fra dens implementering til en nutid domineret af usikkerhed omkring udgangen af brexit. Argumentet er, at modstanden mod deling har været en konstant på øen igennem et helt århundrede til trods for forskellige metoder – konstitutionelle såvel som voldelige – og forskellige intensiteter. Delingen af Irland i to forskellige politiske enheder har ikke blot været grund til, at tusinder af mænd og kvinder har båret våben og deltaget i en voldelig kamp. Delingen har også været fundamentet for den væsentligste ideologi i både Nordirland og den irske republik i et århundrede, nemlig den irske republikanisme. Langfredagsaftalen neddroslede måske suverænitetsdebatten i en tid, men brexit har bragt den på banen igen og givet politisk momentum til de, som ikke ønsker deling. Irsk republikanisme kan således instrumentalisere den politiske krise, der udspiller sig i kølvandet på et brexit og endnu en gang presse på for at opnå et forenet Irland.

Nøgleord: deling, republikanisme, suverænitet, brexit, Nordirland, etnisk konflikt

Hent pdf

Katarzyna Stokłosa | Belfast – fanget mellem det sekteriske og det kosmopolitiske

Delte byer er efterhånden et særsyn i europæisk sammenhæng. Fænomenet er hovedsageligt resultat af geopolitiske forandringer, der har præget Europa de seneste to århundreder og udspringer af krige. Ikke mange har rod i en imperial fortid og de økonomiske skel mellem sociale grupper, som man ser det i Belfast. De mest dramatiske konsekvenser af delte byer er fysiske, dvs. voldelige konflikter og tab af liv. Manglende interaktion gør det vanskeligt at skabe fælles forudsætninger, selv mange år efter de voldelige konflikter er overstået. Artiklen undersøger de sociale barrierer, der opstod som følge af ”the troubles” – dvs. fra 1969 og fremefter – sammen med de fysiske barrierer og delinger, der præger byrummet i Belfast i dag. Det centrale spørgsmål er, om byens indbyggere taler eller er parate til at tale på basis af fælles forudsætninger og fortælle de samme historier og diskurser om delingerne, der har præget byen igennem næsten 50 år. Eller er kløften stadig en del af det sociale setup i dagens Belfast?

Nøgleord: Belfast, delte byer, sekterisk deling, fysisk deling, social deling

Hent pdf

Dorte Jagetic Andersen | Gensyn med Ballybogoin – linjer, spor og tidevandsmarkeringerne i det nordirske grænseland

Artiklen tager udgangspunkt i bogen, The Troubles in Ballybogoin fra 2003, hvor William F. Kelleher undersøger, hvordan det nordirske grænselands beboeres hverdagspraksisser – fra hvem de interagerer med til deres fysiske bevægelser i landskabet – er styret af en ”social hukommelse” omkring adskillelse og politisk identitet, der har rødder i den nordirske konflikt og den britiske imperiale fortid. Ved hjælp af Michel de Certeaus begreb om rumlige, kulturelle praksisser viser Kelleher, at hverdagspraksisser stabiliseres af, at udformningen af byrummene i grænselandet er forankret i en allestedsnærværende fysisk adskillelse af befolkningsgrupper, som hele tiden bliver italesat af befolkningen. I yderligere dialog med Sarah Greens begreb om linjer som ”spor” og ”tidevandsmarkeringer” og igennem sine feltstudier i grænselandet, særligt i og omkring den nordirske by Derry, genbesøger forfatteren disse hverdagspraksisser for at illustrere, hvordan grænselandet gennemsyres af linjer, der deler ”de to sider af huset”. 

Nøgleord: (London)Derry, linjer, spor, tidevandsmærker, at fortælle historier, det nordirske grænseland

Hent pdf

Anmeldelser

Jørgen Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen (2020). Når embedsmænd lovgiver (anmeldt af Henrik Jensen)

Finn Østrup, Jørgen Jørgensen og Jesper Zwisler (2020). Fornyelse eller kollaps? En kritik og gentænkning af offentlig styring (anmeldt af Hanne Foss Hansen)

Peter Seeberg og Mikkel Thorup (red.) (2020). Demokratiets krise og de nye autokratier (anmeldt af Palle Svensson)

Poul Erik Mouritzen (red.) (2020). Livet i Magtens Rugekasse. Fortalt gennem fem generationer (anmeldt af Jens Peter Christensen) 

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbiografier


Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.