Årgang 53, nr. 3 | Nye styringstendenser i danske kommuner

Kurt Klaudi Klausen | Kommunernes brug af struktur- og styringstænkning

Kommunernes brug af struktur- og styringstænkning kommer til udtryk i hybride pakker, hvoraf nogle karakteriseres som modeller. Udviklingen er karakteriseret først af divergens imellem forvaltningsmodellen og virksomhedsmodellen og siden af konvergens i retning af koncernmodellen. Den historiske udvikling, hvorigennem kommunerne tilpasser sig ændrede vilkår og forventninger, forklares som funktionel og strategisk tilpasning koblet med læringsteori og teori om institutionel isomorfi. Kommunernes tilpasning er bemærkelsesværdigt ens i betragtning af deres relativt store autonomi. Med udviklingen af hybride modeller bliver lederne nødt til at manøvrere i kompleksitet og flertydighed.

Nøgleord: styringsparadigmer, struktur- og styringstænkning, koncernmodel, strategi og ledelse

Hent artikel

Ulf Hjelmar og Mads Leth Jakobsen | Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin

Der er en lang dansk og nordisk tradition for frikommuneforsøg, hvor kommuner får undtagelser fra lovgivningen, så de kan eksperimentere med nye velfærdsløsninger. På trods af et stort samfundsmæssigt fokus på fænomenet er der er behov for at kvalificere de styringsdoktriner, som beslutningstagere kan bruge til at udvikle og evaluere frikommuneforsøg. Gennem en analyse af frikommuneidéen og de danske frikommuneforsøgs udvikling og indhold identificeres styrker og svagheder i de historisk mest centrale styringsdoktriner – bureaukrati, New Public Management og New Public Governance. Disse doktriner giver imidlertid ikke et fuldt dækkende grundlag for at forstå frikommuneforsøgenes innovative kerne og de styringsmuligheder, der knytter sig hertil. I artiklen introduceres derfor en supplerende innovationsdoktrin, der direkte kan adressere centrale elementer i innovationsprocesser centreret omkring entreprenørskab og spredning inden for en statslig rammesætning af lokale innovative eksperimenter.

Nøgleord: forsøgsvirksomhed, reformer, bureaukrati, New Public Management, New Public Governance

Hent artikel

Ulrik Kjær, Niels Opstrup og Mette Kjærgaard Thomsen | Samskabelse sat i system? Kommunernes brug af 17-4-udvalg

En måde at organisere samskabelse på i kommunerne er udvalg nedsat efter styrelseslovens § 17, stk. 4. Disse 17-4-udvalg kan ikke tage beslutninger, kan nedsættes ad hoc, kan have medlemmer, der ikke er valgt til kommunalbestyrelsen, og søger ofte at arbejde på tværs af traditionelle sektorområder. For at et 17-4-udvalg kan have potentiale som forum for samskabelse, må det kræves, at udvalget har politikudvikling som fokus, og at der udover kommunalpolitikere også er eksterne ikkeoffentlige aktører som medlemmer. En rundspørge til alle landets kommuner viser, at otte ud af ti kommuner har et eller flere 17-4-udvalg. Selvom der oftest sidder en kommunalpolitiker for bordenden som formand, så har de fleste udvalg eksterne medlemmer. Og en stor del af dem arbejder med politikudvikling. Samlet har to ud af tre 17-4-udvalg potentiale som samskabelsesforum. Fra kommunernes synsvinkel bidrager især disse 17-4-udvalg med at gøre det politiske arbejde mere lydhørt overfor borgerne og tilføre et bedre vidensgrundlag for politiske beslutninger.

Nøgleord: 17-4-udvalg, samskabelse, kommuner, politikudvikling

Hent artikel

Hent supplerende materiale

Tina Øllgaard Bentzen | Samskabt styring: potentialer og udfordringer

Samskabelse er kommet på dagsordenen som en strategi til at løse ikke blot komplekse samfundsproblemer, men også genstridige styringsproblemer i den offentlige sektor. I denne artikel udvikles en teoretisk ramme for samskabt styring, som bruges som afsæt til at analysere potentialer og udfordringer ved at samskabe et pædagogisk tilsynskoncept i Roskilde Kommune. Resultaterne viser, at samskabt styring bidrager til ejerskab til og motivation for at arbejde med tilsynet samt til en oplevelse af, at tilsynet understøtter kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Derudover styrker processen samarbejdskulturen i organisationen. Resultaterne viser dog også, at samskabt styring kræver ressourcer, omfattende facililtering, opbakning i ledelseskæden og kan skabe ledelsesdilemmaer og bekymringer om ansvarlighed, når magten deles. Derudover kan risikoen for dekobling af relevante aktører opstå i højkomplekse samskabelsesprocesser.

Nøgleord: samskabelse, samskabt styring, potentialer, udfordringer, tilsyn

Hent artikel

Hent supplerende materiale

Tilde Marie Bertelsen, Morten Balle Hansen, Trond Bliksvær og Bente Vibecke Lunde | Fra effektiv serviceproduktion til samskabelse: udbredelsen af et nyt styringsparadigme i dansk ældrepleje

I perioden fra 2008 til 2017 har en ny arbejdsform – en innovation kaldet hverdagsrehabilitering – spredt sig blandt danske kommuner. Vi viser, at udviklingen er et eksempel på, hvordan New Public Governance (NPG) strategier supplerer og i nogen grad erstatter New Public Management (NPM) strategier, og undersøger spredningsmønsteret med udgangspunkt i hypoteser fra diffusion-of-innovations-litteraturen. Vi finder en, i forhold til litteraturen, overraskende sammenhæng. Kommuner med stort ressourcepres var hurtigere til at tage hverdagsrehabilitering i brug end kommuner med mindre ressourcepres. Med baggrund heri kan innovation dermed forstås som politics of hard times, og adoptionen af hverdagsrehabilitering – som et eksempel på spredningen af en styringslogik på tværs af kommuner – synes at være drevet af kommunernes økonomiske situation og behov for at nytænke deres opgaveløsning.

Nøgleord:diffusion af innovationer, kommuner, samskabelse, ældrepleje, hverdagsrehabilitering

Hent artikel

Hent supplerende materiale

Artikel uden for tema

Jan Werner Mathiasen | Traume, angst og skyld: gentagelsestvang i Danmarks militæraktivisme?

Hårde militære bidrag til internationale operationer har efter 9/11 været Danmarks foretrukne sikkerhedspolitiske virkemiddel. Militæraktivismen ligner derigennem et selvreferentielt identitetsprojekt, der defineres af nationaltraumet i 1864 og domineres af forsvarsmekanismer mod angst og skyld. Angst relateret til Danmarks nærdødsoplevelser og skyld over ikke i fortiden at have handlet politisk derefter. I forlængelse af 9/11 træder besættelsen og fodnoteperioden derfor frem som kraftige identitetsmarkører, der driver og forstærker Danmarks militære engagement. Militæraktivismen føres og videreføres herefter uden væsentlig sikkerhedspolitisk afvejning af fordele og ulemper ved de konkrete militære bidrag. Dette skyldes, at Danmark gennem gentagelsen oplever at sikre den historiske overlevelse i 1864, 1940 og i den Kolde Krig som sin egen.

Nøgleord: Danmark, militæraktivisme, kollektiv identitet, nationaltraume, psykoanalyse

Hent artikel

Anmeldelser

Jens Blom-Hansen, Jørgen Grønnegård Christensen, Caroline Howard Grøn, Michael Hansen Jensen og Peter Bjerre Mortensen: Det nationale råderum ved gennemførelse af EU-regler. København: DJØF Forlag, 2021 (anmeldt af Roman Senninger)

Ejvind Damsgård Hansen under medvirken af Lars Lund, Efterkrigstidens økonomiske og sociale reformer. Viggo Kampmann – Idémand og igangsætter. DJØF Forlag, 2021 (anmeldt af Jens Peter Christensen)

Hent pdf

Om forfatterne

Hent forfatterbiografier


Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.