Årgang 49, nr. 2 | Klasse og politik
Download hele nummeret
Rune Stubager | Danskernes klassebevidsthed 1954 og 2015: Plus ça change, plus c’est la même chose
Over de senere år har der i såvel videnskabelige kredse som i den bredere offentlighed bredt sig en opfattelse af, at befolkningerne i vestlige lande som Danmark ikke længere ser samfundet som klasseopdelt eller i det hele taget kan forholde sig til begrebet “klasse” – det er blevet irrelevant for dem. Med udgangspunkt i teorier om klassebevidsthed og ved hjælp af Valgundersøgelsen 2015 viser artiklen, at der ikke er hold i denne påstand. Tværtimod mener fx tre ud af fire danskere adspurgt i 2014/15, at samfundet er klassedelt, og betydelige andele giver også udtryk for andre elementer af klassebevidsthed. Resultaterne fra 2014/15 er ydermere – og på trods af store samfundsændringer i den mellemliggende periode – stort set på niveau med svarene i en tilsvarende undersøgelse gennemført i 1954.
Gitte Sommer Harrits og Helene Helboe Pedersen | ”De er over det hele”. En eksplorativ undersøgelse af danskernes opfattede overlap mellem klasse- og partipositioner
Betydningen af sociale klasser i det moderne samfund er fortsat omstridt. Vælgeradfærdsforskningen har vist, at sociale klasser har svindende betydning for partivalg, men sociologiske studier viser, at sociale klasser fortsat har afgørende betydning for menneskers livsstil. En mulig årsag til den uafklarede betydning af klasser er, at folks forståelse af de sociale klasseforhold ikke passer til deres forståelse af den moderne partikonkurrence. I denne artikel gennemføres gennem fokusgruppediskussioner en eksplorativ undersøgelse af folks kobling mellem sociale klasser i det danske samfund og de politiske partier. Analysen bekræfter, at deltagerne fortsat opfatter det danske samfund som klasseopdelt, men kun meget vanskeligt kan angive, hvor partierne finder deres vælgere blandt disse klasser.
Jens Peter Frølund Thomsen | Den økonomiske elites syn på social omfordeling: interessebevidst og solidarisk
Traditionelle klasseteorier undervurderer velfærdsinstitutionernes evne til at øge tilslutningen til social omfordeling blandt den økonomiske elite. Analyser viser, at den økonomiske elite er mindre fordelingspolitisk venstreorienteret end lønmodtagere uden ledelsesbeføjelser, men langtfra i nogen markant forstand. Den økonomiske elite er heller ikke instinktivt imod alt, hvad arbejderklassen repræsenterer i politisk henseende, endsige på forhånd positivt indstillet over for alt, hvad overklassen står for. Den økonomiske elite er både interessebevidst og solidarisk med de mindre privilegerede grupper i samfundet. Endelig viser analyserne, at personlig indkomst udgør den altovervejende grund til, at den økonomiske elite er mindre fordelingspolitisk venstreorienteret end ikke-eliten. De empiriske undersøgelser gennemføres på grundlag af spørgeskemadata, som blev indsamlet i 2015 (n = 1.032).
Mads Thau | Demobilisering af klassepolitik i Danmark: Socialdemokratiets gruppebaserede appeller 1961-2004
I Danmark og andre vesteuropæiske lande stemmer arbejderklassen ikke på socialdemokratiske partier i samme omfang som tidligere. Men hvilken rolle har partierne selv spillet i klassepolitikkens demobilisering? Med udgangspunkt i teori om politisk holdningsdannelse afviger artiklen fra litteraturens fokus på policy positioner og undersøger i stedet Socialdemokratiets gruppebaserede appeller. En kvantitativ indholdsanalyse af arbejdsprogrammer og principprogrammer mellem 1961 og 2004 viser, at klassebaserede appeller generelt er blevet erstattet af appeller rettet mod ikke-økonomiske grupper. Hvad angår specifikke grupper, retter appellerne sig i stigende grad mod virksomheder på bekostning af traditionelle kernevælgere som lønmodtagere, lejere og pensionister. Det understøtter en udbredt påstand om, at partistrategi er afgørende i klassepolitikkens udvikling, men antyder også at forskningen fremadrettet bør anlægge gruppeperspektiv.
Erik Vestin och Maria Oskarson | Den svenska klassröstningen på reträtt – Gör ett nytt klasschema någon skillnad?
I ljuset av observationer av klassröstningens minskande styrka har en del forskare föreslagit rekonstruktioner av klassvariabeln på ett sätt som bättre urskiljer post-industriella trender på arbetsmarknaden. En ledande förespråkare för ett sådant synsätt är Daniel Oesch. I denna artikel jämför vi utvecklingen i klassröstningens styrka i Oeschs klasschema med ett mer traditionellt klasschema på de svenska valundersökningarna 1968-2014. Resultaten visar att schemana ger anmärkningsvärt lika resultat, att Oeschs schema inte fungerar påtagligt bättre för nyare politiska partier, och att utvecklingen i fördelningen av positioner på arbetsmarknaden inte gör särskilt stor skillnad för skattningarna av klassröstningens styrka. Vi diskuterar implikationerna av detta.
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.