Årgang 45, nr. 3 | Offentlig innovation
Download hele nummeret
Morten Balle Hansen og Mads Leth Felsager Jakobsen | Offentlig sektor-innovation: Hvad er det? Og hvad er værd at vide om det?
Mads Leth Felsager Jakobsen | Bureaukrati: ven eller fjende af (offentlig sektor) innovation?
Det er en udbredt forestilling, at bureaukrati hæmmer mulighederne for innovation i den offentlige sektor. Det er argumentet i denne artikel, at dette er en alt for unuanceret forestilling. Nogle elementer af bureaukrati som arbejdsdeling og specialisering synes at fremme innovation, andre elementer som formalisering betyder tilsyneladende ikke så meget, mens elementer som centralisering synes at hæmme innovation. Artiklen er baseret på en gennemgang af både de væsentligste teoretiske argumenter for, hvordan bureaukrati påvirker innovation, samt resultaterne i fem udvalgte empiriske undersøgelser af sammenhængen mellem bureaukrati og innovation (tre ældre metastudier samt to nyere primærstudier). Afslutningsvis diskuteres de praktiske implikationer af vores nuværende viden om sammenhængen mellem bureaukrati og innovation.
Morten Balle Hansen | Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor
Artiklen undersøger tre problemstillinger: 1) Hvor udbredt er forskellige former for transnational organisatorisk innovation i den danske offentlige sektor? 2) Hvordan er disse organisatoriske innovationer relateret til hinanden? 3) Er forskelle i deres udbredelse relateret til forskelle mellem den statslige og kommunale del af den offentlige sektor? Ved transnational organisatorisk innovation forstås nyere organisationsformer, som kan genfindes i ganske mange landes offentlige sektor. Analysens fokus er dels på forskelle og ligheder mellem forskellige former for organisatorisk innovation, dels på forskelle og ligheder mellem statslige og kommunale organisationer. 11 former for organisatorisk innovation, hvoraf mange ofte forbindes med New Public Management (NPM), er inkluderet i de empiriske analyser: privatisering/udlicitering, bestiller-udfører-model, kontraktstyring, mål- og rammestyring, benchmarking, balanced scorecard, pay-for-performance, lean og værdibaseret ledelse. Artiklens empiriske grundlag er surveys gennemført i kommunerne i efteråret 2008 og i staten i foråret 2009. Analysen viser en klar tendens til større udbredelse i kommunerne end i staten for de fleste af de inkluderede innovationer. Forskellige fortolkninger af den større udbredelse i kommuner end i stat drøftes.
Kim Normann Andersen, Helle Zinner Henriksen og Jeppe Agger Nielsen | Digital innovation af folkeskolernes åbenhed og sammenlignelighed: binære modellers endeligt?
Denne artikel præsenterer en normativ model (Public Sector Process Rebuilding, PPR), som kan indfange, hvor innovativt offentlige organisationer anvender digitale løsninger. Optag af digital innovation anskues ofte i litteraturen binært – enten er innovationen anskaffet eller ikke anskaffet. Vores argument er imidlertid, at optag af digitale innovationer kan gradbøjes. Vores sigte er derfor at få fokus væk fra anskaffelse og mere i retning af udnyttelse af digitaliseringen med henblik på at skabe forbedring af kerneydelserne og gavne slutbrugerne. Med empirisk afsæt i danske folkeskolers tolkning af lovkrav om åbenhed i uddannelserne og specifikt offentliggørelse af karakterer på internettet illustrerer vi, hvorledes PPR-modellen kan være med til at synliggøre graden af digital innovation eller mangel på samme. Det empiriske grundlag for artiklens analyse er dels en screening af 200 folkeskolers hjemmesider, dels 25 interviews med skoleledere, medarbejdere og forældrerepræsentanter i skolebestyrelser. Analysen viser, at skolerne er tilbageholdene med offentliggørelse af karakterer på internettet, og at størstedelen af skolerne ikke lever fuldt ud op til lovens krav. Indplacering af 200 skoler på PPR-modellens modenhedsniveauer gav således en meget skæv fordeling med 12 pct. på modellens to øverste trin og 75 pct. på modellens nederste trin. Interviews klargjorde, at centrale aktører i skolernes ledelse ikke mener, at offentliggørelse af karakterer er eller bør være i fokus for skolernes brug af internettet.
Troels Schultz Larsen og Karl Löfgren | Empiriske studier af samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor – TRYK Politi som case
Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor er blevet et etableret begreb i en dansk kontekst. Imidlertid er der ikke etableret en klar forståelse af, hvorledes samarbejdsdrevet innovation defineres eller studeres. Med det formål at vurdere styrkerne og udfordringerne bringes Sørensen og Torfings analytiske model til studiet af samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor i spil i en konkret case-analyse. Casen er TRYK Politi – et pilotprojekt i samarbejde mellem Rigspolitiet og Nordsjællands Politi, som havde til formål at inddrage borgerne i det kriminalpræventive arbejde via mobilteknologi. Analysen viser, at Sørensen og Torfings model er en både interessant og relevant model, der er anvendelig i konkrete empiriske studier. Analysen viser også, at der er visse udfordringer for modellen, og at denne kunne styrkes yderligere gennem et teoretisk udviklingsarbejde – herunder af selve innovationsbegrebet.
Helle Ørsted Nielsen og Anders Branth Pedersen | Hvordan kan staten fremme innovation, der fører til bæredygtige energisystemer? Forskellige teoretiske approaches
I forbindelse med finanskrisen er der kommet globalt fokus på, at en omstilling til bæredygtig energiproduktion kan udgøre et nyt vækstlokomotiv og reducere CO2-udslip. I et politologisk perspektiv er et relevant spørgsmål derfor, hvordan offentlige politikker kan fremme innovation, der sikrer en sådan omstilling. Artiklen undersøger, om nyere systemiske transitionsteorier indebærer en reformulering af statens rolle i innovationsprocesser sammenlignet med traditionelle økonomiske teorier om innovationsfremme. Det gør den dels gennem teori-review, dels gennem en sammenligning af hollandsk og dansk energipolitik, idet den hollandske politik eksplicit hviler på transitionsteorien. Vi finder, at økonomiske teorier og transitionsteorier på det abstrakte plan understøtter forskellige ambitionsniveauer for energipolitikken, men bruger af samme værktøjskasse. Artiklen konkluderer, at transitionstilgangen som implementeret i den hollandske energipolitik ikke indebærer en afgørende nytænkning af policy og indtil videre har skabt mindre innovation i energiproduktionen end den danske tilgang. Forklaringen herpå ligger dog snarere i den konkrete sammensætning og implementering af policy-instrumenter end i teoriforskelle.
Artikel uden for tema
Rasmus Brun Pedersen | Revanchisme og revisionisme i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Artiklen påpeger eksistensen af en ny tendens i den danske udenrigspolitiske debat: nemlig udenrigspolitisk revanchisme og revisionisme. De borgerlige regeringers kobling af oppositionens modstand mod Irak-krigen med besættelsestiden og perioden under den kolde krig markerede indtoget af et politisk historiebrug, hvor ”fortidens synder” blev brugt som et nutidigt diciplineringsredskab. Udenrigspolitikken blev derved inddraget i den generelle værdi- og kulturkamp og kom til at indeholde særlige revisionistiske og revanchistiske elementer, som hidtil havde været ukendte i den ellers konsensusbaserede udenrigspolitiske tradition. Debatten fik et særligt uforsonligt træk over sig, da den inddrog partiernes værdigrundlag som legitimering for krigsdeltagelsen. Dette har senest ledt til, at venstrefløjen efter regeringsskiftet i 2011 har lanceret sin egen variant af revanchisme gennem nedsættelsen af en Irak- og Afghanistan-kommission.
Anmeldelser
Birthe Hansen og Carsten Jensen, Demokrati i Mellemøsten. Den nye verdensorden, politiske reformer og det arabiske forår. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2012 (Anmeldt af Peter Seeberg)
Pil Christensen, Peter Nielsen og Lars Poulsen, Magt og modstand – en introduktion til Michael Hardt og Antonio Negris tænkning. Frederiksberg, Frydenlund, 2012 (Anmeldt af Christian Ydesen)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.