Årgang 54, nr. 3 | Offentlige styringslaboratorier – mellem afbureaukratisering og meningsfuld styring
Jørgen Grønnegård Christensen | Frikommuner: Idéen der hverken vil dø eller slå an
Frikommuneidéen opstod i 1980’erne, og den har ikke forladt os. Regering efter regering har lanceret sin version af en verden, hvor kommunerne opnår mere selvstyre. Dette essay anlægger en kritisk vinkel på de dansk-nordiske erfaringer med frikommuneforsøgene og konkluderer ikke uden beklagelse, at kommunerne egentlig godt kan finde ud af styre egne anliggender. Men de får fortsat ikke lov. Lidt bittert kan man således konstatere to ting: Det er populært at regelforenkle, men umuligt at gøre det i praksis, og den generaliserede tillid til andre, som bar et af forsøgene, holder ikke i mødet med hverdagens nationale politik.
Nøgleord: decentralisering, frikommuner, kommunalt selvstyre, regelforenkling, samspillet mellem stat og kommuner
Søren Kjær Foged, Ulf Hjelmar og Mads Leth Jakobsen | Hvis velfærdsaftaler er løsningen – hvad er så problemet?
Regeringen har som en del af nærhedsreformen etableret velfærdsaftaler med tre kommuner på ældreområdet i perioden 2021-2024. Gennem frisættelse fra regler og et større handlerum for offentligt ansatte skal der udvikles nye måder at styre den offentlige sektor på. Artiklen undersøger, hvilke styringsproblemer som findes i de tre kommuner. Det analyseres, hvor store og ensartede problemerne vurderes at være, og om der er mønstre i problemerne. På den baggrund diskuterer artiklen, om de styringsredskaber, der er indeholdt i velfærdsaftalerne, er oplagte løsninger på styringsproblemerne. Analysen baserer sig på en survey blandt medarbejdere og nærmeste ledere i de tre kommuner med velfærdsaftaler på ældreområdet.
Nøgleord: frikommuner, velfærdsaftaler, styring, nærhedsreform, styringsredskaber
Hanne Louise Søgaard Jensen og Martin Williams Strandby | Afbureaukratisering af det børnesociale arbejde i tre frikommuner – en casebaseret analyse og diskussion
Denne artikel analyserer og diskuterer en case, hvor afbureaukratisering lykkes – et frikommuneforsøg på det specialiserede børnesociale område, hvor tre danske kommuner fra 2017-2020 har erstattet procesregler i serviceloven med nyudviklede socialfaglige arbejdsgange. Analysen tager udgangspunkt i regelfritagelser, medarbejdermotivation samt ledelsesfokus og viser, på baggrund af kvantitative spørgeskemadata og kvalitative interviewdata, hvordan de tre forhold hver især er kommet til udtryk i denne ”afbureaukratiseringssucces”. Endvidere diskuterer vi forholdet mellem disse tre komponenter og argumenterer for, at regelfritagelserne er en væsentlig katalysator for en forandringsproces, hvor kommunerne via motiverede medarbejdere og et solidt ledelsesfokus nytænker deres arbejdsgange, men at regelfritagelserne ikke i sig selv skaber forandrede arbejdsgange. De største afbureaukratiserende forandringer sker via lokale forandringsprocesser initieret af de lovmæssige undtagelser, og især ledelsesfokus ser ud til at spille en afgørende rolle.
Nøgleord: bureaukrati, innovation, frikommuneforsøg, udsatte børn, sagsbehandling
Jacob Torfing, Tina Øllgaard Bentzen og Didde Cramer Jensen | COVID-19 som kriseinduceret styringslaboratorium
På en tragisk baggrund viser dette studie, at COVID-19-pandemien har været katalysator for innovationer i både velfærdsløsninger og den danske offentlige sektors maskinrum. På baggrund af såvel kvantitative som kvalitative data beskriver artiklen dels de nye velfærdsløsningers karakter og oplevede effekt i forhold til udsatte borgere, dels en række forudgående organisatoriske innovationer i forhold til tillidsbaseret ledelse og tværgående samarbejde. På denne baggrund genereres og diskuteres en hypotese om en mulig sammenhæng mellem kriseinduceret organisatorisk innovation og velfærdsinnovation.
Nøgleord: kriseinduceret læring, COVID-19-pandemien, velfærdsinnovation, styringsinnovation, den offentlige sektor
Andreas Hagedorn Krogh | Forankring af styringslaboratorier i offentlige bureaukratier
Offentlige styringslaboratorier anvendes i stigende grad til at udvikle ny og mere meningsfuld styring i den offentlige sektor, men grundet deres svage organisatoriske forankring fører de sjældent til mere end lokal og episodisk idéudvikling. Denne artikel undersøger, hvordan styringslaboratorier forankres i offentlige bureaukratier. Teoretisk udvikles en forståelse af offentlige styringslaboratoriers særlige karakter, værdiskabelse og iboende forankringsparadoks. Igennem et eksplorativt casestudie af tre kommunale styringslaboratorier udledes fire væsensforskellige forankringsformer: plan-, proces-, platforms- og personforankring. Samlet kan de fire forankringsformer anvendes som analytisk optik i studiet af relationen mellem det offentlige bureaukrati og de eksperimenterende og innovative laboratorier. Ligeledes kan offentlige ledere anvende dem som opmærksomhedspunkter i design og facilitering med henblik på at fremme forankring af styringslaboratoriet i den offentlige organisation.
Nøgleord: styringslaboratorier, bureaukrati, offentlig styring, forankring, innovation
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.