Årgang 43, nr. 1 | Artikler uden fælles tema
Det første nummer i 2011 reserverer vi til en række spændendeartikler uden fælles tema. Blandt andet trykker vi en artikel, der handler om religions betydning for vælgeradfærd i Danmark. Artiklen undersøger ved hjælp af data fra Valgundersøgelsen 2005, om koblingen af det kristne og det nationale, altså en religio-national dimension i dansk politik, kan genfindes i vælgermassen. En anden artikel argumenterer for, hvorfor politisk teori er så vigtig for at opnå god statskundskab: der er behov for at klargøre og begrunde de normer og værdier, som politologisk forskning bygger på. En tredje artikel undersøger hvorledes digitale simuleringer kan bruges i statskundskaben, en fjerde handler om hvordan Rusland tackler den økonomiske globalisering og en femte om, hvordan der i skandinaviske parlamenter skabes flertal for statsbudgetterne.
Peter Bøgh Andersen og Lotte Bøgh Andersen | Agentbaserede simuleringer: et værktøj til præcisering af politologiske teorier og til udledning af testbare implikationer
Inden for statskundskab har vi i de seneste år set en stigende international interesse for at bruge digitale simuleringer. Specielt er de agentbaserede simuleringer interessante, fordi de tillader forskeren at arbejde præcist og systematisk med sammenhængen mellem på den ene side et stort antal individers samvirke over lang tid og på den anden side de globale mønstre i det samfundsaggregat, individerne indgår i. Simulering kan fx. være med til teoretisk at belyse, hvorfor fordelingen af ændringerne i offentlige budgetter er kendetegnet ved leptokurtosis, og under hvilke betingelser normen om ejendomsret kan opstå og vedligeholdes blandt egoistiske aktører. En digital simulering giver også nye muligheder for at undersøge kausalitet samt nye metoder til teoriudvikling. Omvendt introduceres en ny fejlkilde. Den undersøgte teori skal nu ikke blot valideres, men man skal nu også sikre, at simuleringen repræsenterer teorien korrekt.
Flemming Juul Christiansen | Regeringen har brug for et flertal. Parlamentariske effekter af institutionelle ændringer i Sverige, Norge og Danmark ved vedtagelsen af statsbudgetter
Reformer af statsbudgetterne i Sverige og Norge har forøget den politiske betydning af samlede afstemninger om de årlige statsbudgetter. Uformelle ændringer af den danske finanslovsproces har haft samme effekt. Denne artikel analyserer aftaler om statsbudgettet i de skandinaviske lande over de seneste 35 år. Dens resultater tyder på, at de skandinaviske landes regeringer som en følge af disse institutionelle forandringer i stigende grad indgår i forpligtende koalitionsformer med andre partier for at opnå flertal til at vedtage statsbudgetterne. For tre lande præget af mange mindretalsregeringer gælder det ikke nødvendigvis kun i form af regeringssamarbejde, men også gennem institutionaliseret inddragelse af støttepartier samt politiske forlig.
Helene Helboe Pedersen | Etableringen af politiske forlig som parlamentarisk praksis
Politiske forlig er en velkendt del af den politiske virkelighed i Danmark. De uformelle regler, som forligsdannelse medfører, regulerer partiernes interaktion og gør politiske forlig til en afgørende uformel institution i dansk politik. I artiklen undersøges, hvordan og hvorfor politiske forlig etableres som institution i dansk politik, og det diskuteres, hvorvidt institutionen er blevet forandret. Politiske forlig opstår som følge af alvorlige problemer med at danne beslutningsdygtige flertal i Rigsdagen. Partierne var tvunget til at ”opfinde” normer, der gjorde samarbejde muligt. Over tid er institutionen blevet udviklet og tilpasset den politiske situation og har siden 2001 været under pres pga. flere forligsbrud.
Martin Ammitsbøll Husted | Rusland og globaliseringen – i fortid og nutid
Hvordan har Rusland mødt udfordringen fra den økonomiske globalisering? Artiklen undersøger spørgsmålet gennem en komparativ analyse af Ruslands globaliseringsevne under zarismen (1853-1914) og i dag (1991-2009) med fokus på åbenhed over for udenlandsk ekspertise og kapital samt værditilvæksten via eksport. De to perioder fremstår som de store globaliseringsrunder i verdenshistorien, og Ruslands udgangspunkt er i begge præget af krise og truende tab af stormagtsstatus. Artiklen understreger, hvorledes den russiske politiske elite i perioderne gennem statsintervention i strategiske sektorer forsøger at udnytte globaliseringens økonomiske muligheder med det mål at genopbygge landets stormagtsstatus – en statsadfærd, der i artiklen finder teoretisk forståelse i begrebsparret geopolitics og geoeconomics.
Peter Lüchau | Religiøse politikere og sekulære vælgere? Den religio-nationale dimension i dansk politik
Flere teorier om sammenhængen mellem nation og religion antager, at religion kan give nationen øget legitimitet, fordi den sættes ind i en kosmisk ramme. Der findes i dansk politik blandt højrefløjspartier en diskurs, der kobler religion og nation. Det påstås, at Danmark er en kristen nation, og at det er unikt for en dansker at være kristen. Ved hjælp af data fra Valgundersøgelsen 2005 undersøges det, om koblingen af det kristne og det nationale, en religio-national dimension i dansk politik, kan genfindes i vælgermassen. Det kan den, og den er betydningsfuld i en bivariat analyse. Ved en multivariat analyse er den religio-nationale dimensions betydning for partivalg og politiske værdier marginal. En nærmere analyse af dimensionen viser, at den på individniveau styres af holdningen til muslimer. Det antyder dels, at koblingen af religion og nation ikke er slået igennem på individniveau, selvom koblingen burde give nationen øget legitimitet. Dels antyder det, at det nationale her er skilt fra det religiøse på individniveau. Religionen er vendt tilbage på den politiske scene i Danmark men ikke i vælgermassen.
Christian F. Rostbøll | Politisk teori og god statskundskab
Politisk teori anses oftest ikke som en nødvendig del af definitionen på god statskundskab. Det er en fejl, da der er behov for klargørelse og begrundelse af de normer og værdier, som politologisk forskning uafværgeligt bygger på. Politologer bør kunne forklare og forsvare de normer, som ligger bag deres undersøgelser, og de politiske strategier, som de anser som praktisk mulige. God statskundskab er ikke blot defineret ved metoden, men er tillige et spørgsmål om at bidrage til identifikation og løsning af vigtige politiske problemer. Normativ teori bør på sin side udvikles i dialog både med den forklarende statskundskab og offentligheden. Hvilken form for empirisk viden, der skal indgå i normativ teori, er afhængig af, hvor konkret dennes sigte er.
Anmeldelse
Mark Bevir, Democratic Governance, Princeton and Oxford: Princeton University Press, 2010 (Anmeldt af Peter Triantafillou)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.