Årgang 48, nr. 2 | Ledelse i den offentlige forvaltning
Download hele nummeret
Lotte Bøgh Andersen, Simon Calmar Andersen og Thomas Pallesen | Forskning i ledelseseffekter på borgernes udbytte af de offentlige ydelser: styrker, svagheder og fremtidige perspektiver
Både i Danmark og internationalt forskes der mere og mere i offentlig ledelse, og denne artikel giver et overblik over litteraturen om, hvilken effekt offentlig ledelse har på borgernes udbytte af de offentlige ydelser. Herunder går vi i dybden med transformationsledelse som en central tilgang indenfor lederskab, der fokuserer på lederens adfærd. Vi beskriver også dele af styringslitteraturen, der i højere grad fokuserer på effekten af formelle ledelsesredskaber. Endelig diskuterer vi ikke-ledercentrerede tilgange i form af forskning i distribueret ledelse og kollaborativ ledelse. I den afsluttende perspektivering diskuterer vi, hvordan fremtidig ledelsesforskning kan skabe mere sikker viden om ledelseseffekter på borgernes udbytte af de offentlige ydelser samt inddrage kontekstens betydning for dette.
Ulrich Thy Jensen og Christian Bøtcher Jacobsen: Afhænger ledelse af øjnene, der ser? Lederes og medarbejderes vurderinger af ledelse på tværs af individer, organisationer og områder
Ledelse er blevet et væsentligt felt i forvaltningsforskningen, og studier af offentlig serviceproduktion og ledelse måles ofte gennem spørgeskemaundersøgelser af ledere og medarbejdere. Den internationale forskning peger imidlertid på, at opfattelser af ledelse påvirkes af faktorer på i hvert fald tre forskellige niveauer: det individuelle niveau mellem aktører inden for den samme organisation (leder-medarbejdere såvel som mellem medarbejdere), det organisatoriske niveau og sektorområdet. Der findes dog meget lidt empirisk viden om disse niveauers betydning, og vi vil derfor undersøge, i hvilken grad variationer i opfattelser af to centrale ledelsestilgange – transformations- og transaktionsledelse – forekommer på disse tre niveauer. Ved brug af spørgeskemadata fra 541 ledere og deres 8.515 medarbejdere fordelt på otte serviceområder demonstrerer artiklen, at hovedparten af variationen forekommer inden for organisationerne, men at der ligeledes findes væsentlig variation i ledelsesopfattelser mellem organisationer og mellem serviceområder, samt at lederne selv vurderer både transformationsledelse og transaktionsledelse højere, end medarbejderne gør.
Louise Ladegaard Bro: Små, store eller måske rettere mellemstore organisationer? En undersøgelse af sammenhængen mellem ledelsesspænd, ledelsesidentitet og brugen af transformationsledelse i danske daginstitutioner
Ledere af organisationer med forskellige størrelser af ledelsesspænd har ikke nødvendigvis lige gode muligheder for at udøve ledelsesstrategier, som anses som gavnlige for medarbejderes motivation og præstationer. Mens det som leder i organisationer med store ledelsesspænd kan være vanskeligt at sikre en effektiv og individuel ledelse af alle medarbejdere, kan man som leder af organisationer med få medarbejdere være så eksponereret overfor medarbejderne og så tæt involvereret i det daglige arbejde, at det kan være svært at udvikle den generelle ledelsesidentitet, som udøvelsen af visse ledelsesstrategier kræver. Baseret på en kvantitativ undersøgelse af daginstitutionsområdet belyser artiklen, hvordan ledelsesspændet hænger sammen med lederens brug af transformationsledelse. Her kigger artiklen på, hvor meget transformationsledelse medarbejdere i organisationer med forskellige størrelser af ledelsesspænd opfatter, at deres leder udøver. Artiklen ser også på, om ledernes identitet som generel leder fremfor en identitet som fagprofessionel medarbejder medierer denne sammenhæng. Artiklen giver således et bud på betingelserne for udøvelsen af transformationsledelse i daginstitutioner med forskellige størrelser af ledelsesspænd, ligesom den også bidrager med en udvikling af den teoretiske forståelse af disse mekanismer. Artiklen finder, at niveauet af medarbejderopfattet transformationsledelse er størst i daginstitutioner med mellemstore ledelsesspænd (12-20 medarbejdere), og at forskellen på lederens identitet som generel leder fremfor identitet som fagprofessionel medarbejder forklarer forskellen mellem institutioner med små ledelsesspænd og institutioner med mellemstore ledelsesspænd.
Camilla Denager Staniok: Medindflydelse som en vej til målcommitment: ledelse på de almene gymnasier
Målstyring er i dag et udbredt redskab indenfor offentlig ledelse. Formålet med målstyring er at sikre, at hele organisationen arbejder for at indfri de samme organisatoriske mål. Et centralt spørgsmål er dog, hvordan offentlige ledere kan sikre medarbejdernes engagement i mål, som lederen har valgt at prioritere – eller medarbejdernes målcommitment, som det benævnes i litteraturen. Denne artikel undersøger betydningen af medindflydelse for sammenhængen mellem lederes målprioritering og medarbejderes målcommitment på de danske almene gymnasier. Medindflydelse har et potentiale for at skabe en fælles retning og committede medarbejdere og kan dermed være et værdifuldt værktøj for offentlige ledere i målstyringsprocesser. En analyse af ti kvalitative interviews med lærere og rektorer giver her et nuanceret indblik i begrebet medindflydelse i en dansk uddannelseskontekst, og en kvantitativ analyse af to parallelle spørgeskemaundersøgelser med 73 rektorer og 1353 lærere viser, at medindflydelse har en positiv effekt på sammenhængen mellem rektorers prioritering af målet om en høj gennemførelsesprocent og lærernes commitment til målet.
Mads Leth Felsager Jakobsen, Anne Mette Kjeldsen og Thomas Pallesen: Distribueret ledelse i offentlige serviceorganisationer
Begrebet ”distribueret ledelse”, som betegner et ledelsesfænomen, hvor medarbejderne og den formelle ledelse deles om ledelsesopgaverne med henblik på at påvirke ressourcer, beslutninger og mål i en organisation, har i stigende grad tiltrukket sig opmærksomhed indenfor forskningen i organisationspsykologi og generisk ledelsesteori. Denne artikel introducerer begrebet til den offentlige ledelseslitteratur samt undersøger dets empiriske relevans for forskellige organisatoriske performancemål. Under anvendelse af registerdata samt spørgeskemadata indsamlet på et af landets største hospitaler, viser artiklen, at hospitalsafdelinger med høj grad af distribueret ledelse også har mere tilfredse og innovative medarbejdere samt medarbejdere, der rapporterer højere individuel performance. Resultaterne tyder desuden på, at distribueret ledelse også er relateret til lavere sygefravær blandt de hospitalsansatte. Disse sammenhænge indikerer, at distribueret ledelse er et relevant fænomen for offentlige ledere og for forskningen i offentlig ledelse.
Lotte Bøgh Andersen, Anne Bøllingtoft, Martin Christensen og Ida Bøgh Hald: Ledelse af forandring: dilemmaer, udfordringer og erfaringer
Hvordan kan offentlige ledere gennemføre forandringsledelse i organisationer med meget forskelligartede brugere? Artiklen belyser dette spørgsmål ved at inddrage og illustrere pointer fra forandringsledelsesteori, handlingskapacitets- og motivationsteori samt professionssociologi i en analyse af en konkret fusion mellem to skoler. Ifølge teorien kan offentlige ledere arbejde med forståelsen af forandringer som enten transformationelle eller inkrementelle, ligesom de kan vælge mellem at handle proaktivt eller reaktivt. Især ved proaktiv handling forventes en fælles vision at være vigtig, selvom det er udfordrende at skabe ejerskab til visionen hos professionelle medarbejdere med høj public service motivation. Teorien forventer også, at etablering af fælles regler med gyldighed for alle er udfordrende for forandringer, der involverer forskelligartede brugere og organisationskulturer.
Anmeldelse
Per Mouritsen: En plads i verden. Det moderne medborgerskab. Gyldendal 2015 (anmeldt af Simon Laumann Jørgensen, Aalborg Universitet)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.