Årgang 53, nr. 1 | Unge og politik
Kristina Bakkær Simonsen | Den gode borger: minoritets- og majoritetsunges definitioner på og oplevelser af medborgerskab i Danmark
Unges evne og vilje til medborgerskab er jævnligt til debat. Specielt unge med minoritetsetnisk baggrund anklages for ikke at forstå, hvad det vil sige at være en god borger. På baggrund af induktiv analyse af 71 interviews viser jeg, at minoritets- og majoritetsunge deler en opfattelse af ”den gode borger” som lovlydig og socialt og økonomisk bidragende. Samtidig har gruppernes forskellige status i det danske samfund betydning for, hvilke af den gode borgers kendetegn de betoner mest, og i hvilken grad de oplever at have magt til at (om)definere medborgerskabet. Mens majoritetsunge lægger vægt på, at den gode borger er politisk reflekterende, er minoritetsunge mere optagede af ikke at træde ved siden af og stikke uden for rammerne. Analysen illustrerer dermed, hvordan status og magt former medborgerskabsdefinitioner.
Nøgleord: medborgerskab, unge, status, anerkendelse, interviews
Jonas Lieberkind | Kontraprotest – unges politiske engagement
På baggrund af The International Civic and Citizenship Education Study samt et kvalitativt studie af danske unge født i starten af 00’erne ønsker denne artikel at undersøge og diskutere såvel empirisk som teoretisk en række af de afgørende erfaringer og opfattelser, som ligger til grund for og former disse unges politiske engagement. De to studier viser, at der er stor politisk vilje, interesse og viden blandt unge, men samtidig en udbredt reservation over for at protestere og at deltage i offentlige politiske aktiviteter. Artiklens tese er, at deres engagementsform kan betragtes som en kontraprotest. Kontraprotesten dækker over et stigende engagement, som fravælger protest og støtter op om det konventionelle system, hvorved der frigives ressourcer til nye og anderledes typer af samfundsmæssige engagementer.
Nøgleord: unge, politisk engagement, kontraprotest, latent engagement, den konventionelle borger
Nanna Vestergaard Ahrensberg, Kirstine Mathilde Hansen og Kristian Kriegbaum Jensen | Politisk effektivitetsfølelse og politisk tillid blandt efterkommere: betydningen af opfattet offentlig modvilje mod muslimer og flygtninge
Hvordan påvirkes den politiske integration af etniske minoriteter, når de oplever et politisk klima med udbredt modvilje over for ikkevestlig indvandring? Dette vigtige, men underbelyste spørgsmål undersøges gennem et unikt dansk survey fra 2018 blandt 20- til 30-årige efterkommere og en kontrolgruppe med dansk oprindelse. Undersøgelsen går videre end tidligere studier og analyserer sammenhængen mellem de unge voksnes egen opfattelse af offentlig modvilje mod muslimer og flygtninge og deres politiske effektivitetsfølelse samt politiske tillid. Analysen viser en markant stærkere sammenhæng blandt muslimske efterkommere, og særligt hvis de er meget religiøse, men kun i forhold til ekstern politisk effektivitetsfølelse og politisk tillid. Den interne politiske effektivitetsfølelse står forholdsvis upåvirket tilbage, hvilket indikerer et uudnyttet politisk mobiliseringspotentiale.
Nøgleord: politisk effektivitetsfølelse; politisk tillid; politisk klima; etniske minoriteter; efterkommere
William Sjöstedt | Att växa in i demokratin: autonomi och rättfärdiggörande för unga i Danmark och Sverige
Är det legitimt att utesluta unga från den Danska och Svenska demokratin? Texten tar utgångspunkt i en syn på demokratin och individens autonomi som tätt sammankopplade i teorin och i kontexten. I detta syfte utförs en policyanalys av ungas deltagande och autonomi från ett kritiskt perspektiv på demokrati som rättfärdiggörande. Målet är klarlägga den normativa bakgrunden till ungas exkludering i sin kontext och undersöka ungas anspråk på rättfärdiggörande i demokratin. I analysen framgår huvudsyftet med ungas deltagande är utveckling av kapacitet till autonomi och att ungas rätt till etisk autonomi genomgående respekteras. Länderna betonar ungas brist på kapacitet till ansvar och autonomi som skäl för deras exkludering från demokratiska processer, men utkräver ett stort ansvar av unga utan korresponderande rättigheter. Detta innebär en form av godtyckligt styre och unga bör ha rätt att kräva ökad tillgång till demokratiskt deltagande som sedan kan sättas i förhållande till deras lägre kapacitet till autonomi.
Nyckleord: Demokratisk legitimitet, kritisk teori, ungdomspolitik, Danmark, Sverige
Anmeldelser
Niels Bo Poulsen og Jørgen Staun (red.) (2021). Rusland som militær stormagt (anmeldt af Mette Skak)
Poul Erik Mouritzen (red.) (2020). Livet i Magtens Rugekasse. Fortalt gennem fem generationer (anmeldt af Evert Vedung) (link til lang version)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.