Årgang 46, nr. 4 | Den nye engelske skole: det internationale samfund i det 21. århundrede
Download hele nummeret
Morten Valbjørn, Johanne Grøndahl Glavind og Tonny Brems Knudsen | Fra klassisk til ny engelsk skole: teoretiske, metodiske og empiriske bidrag
Denne artikel sætter fokus på den nye engelske skole og dens revitaliserede forskningsprogram, herunder fem centrale bidrag: (1) relanceringen af verdenssamfundsdimensionen med fokus på ikke-statslige aktører, (2) revisionen af sondringen mellem pluralistiske og solidaristiske internationale samfund, (3) differentieringen af det internationale samfund til to niveauer, det globale og det regionale, (4) videreudviklingen af skolens forståelse af internationale institutioner og (5) den større metodiske bredde. Artiklen argumenterer for en fortsat udvikling af anvendelsesorienteret middle-range teori, herunder både fortolkende og forklarende analysestrategier.
Barry Buzan | Den ”nye engelske skole” og pluralisme-solidarisme-debatten
Denne artikel diskuterer den klassiske pluralisme-solidarisme-debat inden for den engelske skole med særligt fokus på de såkaldte primære institutioner, som repræsenterer det internationale samfunds normative struktur. Artiklen fremfører to centrale argumenter: For det første at pluralisme og solidarisme ikke skal ses som gensidigt udelukkende kategorier, men snarere som et omdrejningspunkt for en kreativ og løbende debat om, hvad den normative struktur i det internationale samfund er og bør være. For det andet at den grundlæggende pluralistiske struktur i det internationale samfund i voksende omfang tilføres solidaristiske elementer, både i form af nye institutioner og i form af ændringer i ældre institutioners legitimitet og praksis.
David Delfs Erbo Andersen og Allan Toft Knudsen | Humanitær intervention i det internationale samfund: Hvad forklarer selektiviteten?
Det internationale samfund handler selektivt, når valget skal træffes imellem at intervenere eller ej i humanitære kriser. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der betinger denne selektivitet. Denne artikel efterprøver den engelske skoles overvejende teoretisk begrundede antagelser om årsagerne til det internationale samfunds selektive anvendelse af humanitær intervention. Undersøgelsen af 29 humanitære kriser efter den Kolde Krig bekræfter den fremherskende antagelse, at et forventet lavt ressourceforbrug er en nødvendig betingelse for humanitær intervention. Den viser imidlertid også overraskende resultater, blandt andet at mediedækning og olieinteresser betyder meget lidt for beslutninger om humanitær intervention. Undersøgelsen demonstrerer endvidere, at den engelske skoles komplekse problemstillinger og teorier under visse omstændigheder kan operationaliseres og analyseres med udgangspunkt i et positivistisk-forklarende design som et alternativ til skolens normalt hermeneutisk-fortolkende design. Analysen viser således, hvordan den nye engelske skoles løfte om metodisk åbenhed kan indfris.
Cagdas Citirikkaya | Stormagterne og det regionale ejerskab: ”the responsibility to protect” i Libyen og Syrien
Den Arabiske Ligas aktivisme i forbindelse med de humanitære kriser i Libyen i 2011 og Syrien i 2011-2014 har ført til en intens debat om det ”regionale ejerskabs” betydning for det internationale samfunds reaktion på forbrydelser mod menneskeheden. Regionalt ejerskab i form af Ligaens stærke anbefaling var tilsyneladende afgørende for FN’s Sikkerhedsråds beslutning om at give mandat til den humanitære intervention i Libyen i marts 2011, hvorimod lignende anbefalinger ikke var nok til at udvirke en humanitær intervention i konflikten i Syrien. De to cases viser dog et mønster: Det regionale ejerskabs betydning betinges af det globale stormagtsspil. Når stormagterne har stærkt divergerende interesser, er regionalt ejerskab ikke tilstrækkeligt til at udvirke en humanitær intervention, men det påvirker stadig stormagternes positioner og handlinger. Teoretisk styrkes den nye engelske skoles generelle antagelse om, at faktorer på det regionale niveau er vigtige, men i tilfældet humanitær intervention er det i et samspil med de globale fundamentale institutioner, som er den engelske skoles traditionelle udgangspunkt.
Peter Thorgaard og Mikkel Munk Quist Andersen | Hønen eller ægget? Bureaukrati og performance i den danske folkeskole
I skolelitteraturen går et centralt stridsspørgsmål på kausalforholdet mellem bureaukrati og performance. I litteraturen argumenteres der på den ene side for, at øget bureaukrati fører til dårligere performance, mens der på den anden side argumenteres for, at bureaukrati snarere end at være en årsag til dårlig performance skal ses som en reaktion på dårlig performance. For at afklare denne uenighed er der skabt et nyt unikt mål for bureaukrati i den danske folkeskole. Resultaterne peger på, at bureaukrati er en effekt af og ikke en årsag til dårlig performance. Det vil sige, at når eleverne i folkeskolen klarer sig dårligt fagligt, kommer der mere bureaukrati. Mere generelt tyder det på, at offentlige organisationer er responsive over for deres omgivelser.
Jeppe Agger Nielsen | Velfærdsteknologi i støbeskeen. Politik, retorik og socialt konstruktionsarbejde
Velfærdsteknologi fremhæves i stigende grad som en væsentlig løsning i indretningen af en mere effektiv offentlig sektor. Mens studier har fremhævet potentialerne ved velfærdsteknologi, redegjort for implementeringsudfordringer og foreløbige effekter, har vi begrænset viden om drivkræfterne bag denne udvikling. Med teoretisk ammunition fra institutionel organisationsteori og et longitudinelt casestudie af et storskala innovationsprojekt zoomer artiklen ind på, hvordan en teknologisk innovation (mobil teknologi) opnår stor popularitet i den offentlige sektor (hjemmeplejen). Undersøgelsen, som trækker på multiple datakilder, demonstrerer, hvordan en cocktail af historisk skabte vilkår, magtfulde aktører og et veltilrettelagt socialt konstruktionsarbejde formede institutionaliseringsprocessen. Samtidig er casen et eksempel på, hvordan entusiastiske udmeldinger om offentlig sektor-innovation kan skabe problemer for de organisationer, som efterfølgende skal anvende innovationen i den daglige opgaveløsning.
Anmeldelse
Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014. (Anmeldt af Søren Kjær Foged)
Om forfatterne
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.