Organisationer, der søger politisk indflydelse, står over for ganske andre vilkår i dag end for bare et par årtier siden. Mens organisationsindflydelse omkring 1980 var stort set synonymt med korporativ inddragelse, spiller andre indflydelsesformer som fx parlamentsstrategier og mediestrategier i dag en større rolle. Samtidig har især mediernes øgede betydning ændret samspillene mellem organisationer og partier og embedsmænd. Endelig er nye politiske emner og politikområder kommet i fokus, ligesom nye typer af organisationer spiller en vigtig rolle i dag. Dette temanummer samler en række bidrag der – på hver sin måde – belyser organisationernes nye indflydelsesterræn. Artiklerne spænder over analyser af interesseorganisationers medieoptræden, sammenligning af patientforeningers rolle i Danmark og Norge og belysning af EU’s betydning for kontakterne mellem organisationer og partier.
Fagbevægelsens systematiske tab af politiske magtressoucer og indflydelse gennem de seneste 30 år forklares typisk som et resultat af økonomisk globalisering og fremvækst af nye produktionsformer og adfærdsmønstre, medførende fragmentering af fagbevægelsens organisationer, medlemsflugt og et opgør med den klassebestemte stemmeafgivelse. Men sådanne strukturændringer determinerer ikke alene fordelingen af magt og magtressourcer på forskellige samfundsgrupper. Det gør vigtige politiske beslutninger også, og udfaldet af politiske beslutninger er betinget af beslutningsprocessens organisering. Processens organisering er såvel magtens som afmagtens politiske mekanisme. Artiklens hypotese er, at fagbevægelsens magttab, forstået som dens kollektive mobiliseringsevne og handlingskapacitet, også skyldes regeringernes systematiske eksklusion af fagbevægelsen fra forberedelse af politiske beslutninger, hvis udfald kan være til gunst eller ugunst for fagbevægelsens magtressourcer. Inklusion i den politiske beslutningsproces er afgørende for, at fagbevægelsen kan varetage sine magtpolitiske interesser. Vi undersøger hypotesen i en analyse af ti vigtige arbejdsmarkedspolitiske beslutningsprocesser i perioden mellem 1967 og 2008.
Ingen er i tvivl om, at medierne indgår i interesseorganisationernes overvejelser om, hvordan de bedst påvirker de politiske beslutninger. I hvilket omfang, forskellige organisationer faktisk har succes med at opnå medieopmærksomhed, er imidlertid ganske sparsomt belyst i litteraturen. Baseret på en systematisk registrering af organisationernes optræden i de tre store morgenaviser i udvalgte perioder over 30 år viser vi, at organisationerne optræder særdeles hyppigt i de trykte medier, men at de ikke optræder hyppigere i dag sammenlignet med slutningen af 1970’erne. Organisationerne i medierne er Tordenskjolds soldater: Selvom der er blevet lidt større diversitet i organisationernes medieoptræden over tid, tegner nogle få organisationer sig for en meget stor del, og det er i høj grad de samme, der også optræder på Slotsholmens bonede gulve. Organisationernes medieoptræden varierer mellem politikområder, og de tre undersøgte aviser har hver for sig organisationer, som de især omtaler, og der er en vis variation i graden af positiv og negativ omtale af organisationerne.
EU er blevet fremstillet som en ny type politisk system, hvor nationale partier ikke har samme mulighed for at agere bindeled mellem borgere og det politiske system som i den nationale kontekst. Data fra en ny undersøgelse viser imidlertid, at interesseorganisationer også prioriterer de nationale partier højt i EU-spørgsmål, og at den partipolitiske kontakt ikke er flyttet til Bruxelles. I stedet vises, hvordan nationale og europæiske partikontakter gensidigt styrker hinanden. Samtidig påpeger artiklen, hvordan forskelle i organisationernes prioritering af nationale partikontakter i EU-sagerne kan forklares ud fra deres eksisterende bånd til partierne og grad af EU-påvirkning.
Økologisk jordbrug kom i de nordeuropæiske lande på den politiske dagsorden i 1980’erne. Det ændrede markant vilkårene for de organisationer, der repræsenterede det økologiske jordbrug, og påvirkede den måde, de udviklede sig på. I Danmark blev økologisk jordbrug defineret som en nicheproduktion, og først senere fik det miljøpolitiske aspekt en vis vægt. I Sverige har man defineret økologisk jordbrug som et miljøpolitisk instrument, mens det i Tyskland først blev set som en måde at begrænse EU’s overskudsproduktion på og senere som en forbrugerbeskyttelsesforanstaltning. Disse forskellige opfattelser af, hvilke policyproblemer det økologiske jordbrug kan løse, har påvirket de økologiske interesseorganisationers udvikling af kapaciteter vidt forskelligt i de tre lande. Den danske Økologisk Landsforening har udviklet betydelige kapaciteter inden for markedsføring af økologiske produkter, mens den svenske Ekologiska Lantbukarna og den tyske Arbeitsgemeinschaft Ökologischer Landbau (AGÖL) og den senere Bund Ökologische Lebensmittelwirtschaft (BÖLW) kun i meget begrænset grad har udviklet sådanne kapaciteter, men i stedet forblev forholdsvis ressourcesvage organisationer.
Denne artikel omhandler patientorganisationer i Danmark og Norge. Trods deres vigtige og mangeartede aktiviteter i sundhedsvæsenet er patientorganisationer kun analyseret i begrænset omfang. Artiklen bidrager til en første kortlægning af patientorganisationer og deres strategier for at varetage medlemmernes interesser og øve politisk indflydelse i de to nordiske lande. Artiklen finder, at patientorganisationer i lighed med mange andre interesseorganisationer har en ”polyvalent” karakter. Deres udgangspunkt er den direkte medlemsservice med en række forskellige sociale og informationsmæssige tilbud til deres medlemmer. Ud over disse medlemsrettede aktiviteter er patientorganisationer også aktive som egentlige interesseorganisationer, som ved hjælp af direkte og indirekte strategier søger at påvirke offentlighed og beslutningstagere. De store, ressourcestærke patientorganisationer oplever at have størst gennemslagskraft, mens der er tendens til, at mindre organisationer slutter sig sammen i paraply-organisationer. Patientorganisationerne opererer i et økonomisk vigtigt velfærdspolitisk felt og en særlig blanding af klassisk medlemsorienteret virksomhed og moderne mediebevidst lobbyaktivitet over for politiske myndigheder.
Søren Winter og Vibeke Lehmann Nielsen, Implementering af politik, København: Academica, 2008 (Anmeldt af Tina Birgitte Brinch-Sørensen)
Christian Friis Bach, Thorsten Borring Olesen, Sune Kaur-Pedersen og Jan Pedersen, Idealer og Realiteter. Dansk Udviklingspolitiks Historie 1945-2005, København: Gyldendal, 2008 (Anmeldt af Jørgen Dige Pedersen)
Flemming Mikkelsen, Indvandring og Integration, København: Akademisk Forlag, 2008 (Anmeldt af Lasse Lindekilde)
Aage Frandsen, Lovgivningsprocessen i praksis, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008 (Anmeldt af Peter Munk Christiansen)
Peter Seeberg og Morten Valbjørn (red.), Et Andet Nyt Mellemøsten, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2008 (Anmeldt af Julie Pruzan-Jørgensen)
Jens Blom-Hansen og Jørgen Elklit (red.), Perspektiver på politik – bidrag til samfundsdebatten, Århus: Academica, 2009 (Anmeldt af Flemming Schmidt)
Ophavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.